2 Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation («EaSI») og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), og artikel 175, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2,

efter den almindelige lovgivningsprocedure3,

og ud fra følgende betragtninger:

• (1) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 med titlen «Et budget for Europa 2020», hvori det anbefales at rationalisere og forenkle Unionens finansieringsinstrumenter og skærpe fokus på både EU-merværdien og på virkninger og resultater, oprettes der med denne forordning et EU-program for beskæftigelse og social innovation («programmet») med henblik på at videreføre og udvikle aktiviteterne i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1672/2006/EF4, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/20115, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU6 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU7, hvorved der oprettedes en europæisk mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration («faciliteten»).

• (2) Det Europæiske Råd godkendte den 17. juni 2010 Kommissionens forslag til en Europa 2020-strategi for job og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst («Europa 2020»), der omfatter fem overordnede mål (herunder dem, som omhandler henholdsvis beskæftigelse, bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse og uddannelse) og syv flagskibsinitiativer, og som dermed udgør en sammenhængende politisk ramme for det kommende årti. Det Europæiske Råd tilskyndede til fuld mobilisering af de relevante EU-instrumenter og -politikker med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de fælles målsætninger og opfordrede medlemsstaterne til at intensivere deres fælles indsats.

• (3) I overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtog Rådet den 21. oktober 2010 retningslinjer for beskæftigelsespolitikker, som sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er vedtaget i henhold til artikel 121 i TEUF, udgør de integrerede retningslinjer for Europa 2020. Programmet bør bidrage til at nå Europa 2020-målene, især målene om fattigdomsbegrænsning og beskæftigelse som fastlagt i beskæftigelsesretningslinjerne. I dette øjemed bør programmet støtte gennemførelsen af flagskibsinitiativerne under særlig hensyntagen til «Europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse», «En dagsorden for nye kvalifikationer og job» og «Unge på vej» samt initiativet «Muligheder for Unge».

• (4) I Europa 2020-flagskibsinitiativerne med titlen «Europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse» og «Innovation i EU» fastlægges det, at social innovation er et effektivt værktøj til at håndtere de sociale udfordringer, der opstår som følge af en aldrende befolkning, fattigdom, arbejdsløshed, nye arbejdsmønstre og livsstile og borgernes forventninger til social retfærdighed, uddannelse og sundhedspleje. Programmet bør støtte foranstaltninger, der styrker den sociale innovation, til håndtering af sociale behov, der i utilstrækkelig grad eller slet ikke opfyldes hvad angår at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fremme et højt niveau af kvalitetsbaseret og bæredygtig beskæftigelse, sikre passende og fattigdomsforebyggende social beskyttelse, forbedre arbejdsvilkårene og øge adgangen til uddannelse for dårligt stillede grupper, idet der tages behørigt hensyn til de regionale og lokale myndigheders rolle. Programmet bør endvidere fungere som en katalysator for tværnationale partnerskaber og netværk mellem aktører fra den offentlige, private og tredje sektor samt støtte dem i at udvikle og gennemføre nye metoder til håndtering af presserende sociale behov og udfordringer.

• (5) Navnlig bør programmet bidrage til at indkredse og analysere innovative løsninger og forøge den praktiske gennemførelse heraf via socialpolitiske eksperimenter for om nødvendigt at hjælpe medlemsstaterne med at gøre deres arbejdsmarkeder mere effektive og yderligere forbedre deres politikker vedrørende social sikring og integration. Socialpolitiske eksperimenter er projektbaseret afprøvning af sociale innovationer i praksis. Herved kan der opnås dokumentation for, hvorvidt sociale innovationer er gennemførlige. Det bør være muligt for vellykkede idéer at blive videreført i større skala med finansiel støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF) såvel som fra andre kilder.

• (6) Den åbne koordinationsmetode, der på det beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske område har vist sig fleksibel og operationelt effektiv, bør finde bred anvendelse og bør have yderligere gavn af de foranstaltninger, der støttes via programmet.

• (7) Fremskridt hen imod en socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling i Europa kræver, at der foregribes og udvikles nye kvalifikationer og kompetencer, så der skabes bedre vilkår for jobskabelse, bedre beskæftigelseskvalitet og bedre arbejdsvilkår gennem ledsagende uddannelse, arbejdsmarkedspolitikker og sociale politikker i forbindelse med omdannelsen af brancher og tjenesteydelser. Programmet bør derfor bidrage til at fremme kvalitetsbeskæftigelse og bæredygtige «grønne», «hvide» og ikt-relaterede jobs såvel som at foregribe og udvikle nye kvalifikationer og kompetencer til fordel for nye kvalitetsjob og bæredygtige jobs ved at knytte beskæftigelsespolitikker og sociale politikker til industri- og strukturpolitikker og ved at støtte overgangen til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi. Programmet bør især fungere som en katalysator for udforskningen af jobskabelsespotentialet i den offentlige sektors grønne økonomi og sociale investeringer og i lokale og regionale beskæftigelsesinitiativer.

• (8) Programmet bør, hvor det er relevant, tage hensyn til den territoriale dimension af arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse og navnlig til de voksende uligheder, der findes inden for og mellem regioner, mellem landdistrikter og byer samt inden for byer.

• (9) Det er nødvendigt at konsolidere det indre markeds sociale dimensioner. I lyset af behovet for at styrke tilliden til det indre marked, herunder den frie bevægelighed for tjenesteydelser, gennem overholdelse af arbejdstagernes rettigheder er det nødvendigt at sikre henholdsvis arbejdstageres og iværksætteres ret til fri bevægelighed på ensartede vilkår i hele Unionen.

• (10) Programmet bør i overensstemmelse med Europa 2020 tage sigte på en sammenhængende tilgang til fremme af kvalitetsbaseret og bæredygtig beskæftigelse og til bekæmpelse og forebyggelse af social udstødelse og fattigdom, under samtidig hensyntagen til nødvendigheden af ligestilling mellem kvinder og mænd. Programmets gennemførelse bør rationaliseres og forenkles, navnlig via oprettelsen af et sæt fælles bestemmelser, herunder bl.a. overordnede målsætninger og overvågnings- og evalueringsordninger. Programmet bør fokusere på projekter med tydelig EU-merværdi uanset deres størrelse. Med henblik på at reducere de administrative byrder bør programmet støtte etableringen og udviklingen af netværk og partnerskaber. Endvidere bør der i højere grad gøres brug af forenklede omkostningsmæssige muligheder (faste beløb og finansiering efter takst), særlig med hensyn til gennemførelsen af mobilitetsordninger, idet der bør sikres åbenhed i procedurerne. Programmet bør være en kvikskranke for udbydere af mikrofinansiering på EU-plan, som yder finansiering til mikrokreditter og sociale iværksætterinitiativer, letter adgangen til lånoptagelse og yder teknisk bistand.

• (11) I betragtning af programmets begrænsede midler og den forhåndsbaserede allokering af disse midler til de forskellige akser bør der gives finansieringsprioritet til udviklingen af strukturer med en tydelig multiplikatorvirkning, som vil gavne andre aktiviteter og initiativer. Der bør ligeledes træffes foranstaltninger med henblik på at undgå risikoen for overlapning og/eller dobbeltfinansiering med andre midler eller programmer, navnlig ESF.

• (12) Unionen bør sørge for at have analyser på grundlag af dokumentation for at støtte den politiske beslutningstagning på beskæftigelsesområdet og det sociale område, og der bør navnlig tages hensyn til virkningerne af finanskriser og økonomiske kriser. En sådan dokumentation forøger værdien af nationale foranstaltninger ved at skabe en EU-dimension og et sammenligningsgrundlag for indsamling af data og udvikling af statistiske redskaber og metoder og fælles indikatorer med henblik på at danne et fuldstændigt billede af situationen i forhold til beskæftigelse, socialpolitik og arbejdsvilkår i hele Unionen og sikre en kvalitetsevaluering af effektiviteten af programmer og politikker, så blandt andet målene i Europa 2020 kan nås.

• (13) Unionen har enestående muligheder for at skabe en platform for udveksling af erfaringer om politik og gensidig læring mellem lande, der deltager i programmet, på områderne beskæftigelse, social beskyttelse og social integration samt social iværksætterånd. Viden om gennemførte politikker i andre lande og om resultaterne heraf, herunder resultater opnået ved socialpolitiske eksperimenter på lokalt, regionalt og nationalt plan, udvider de politiske beslutningstageres muligheder og udløser dermed nye politiske udviklinger.

• (14) Det er et centralt element i Unionens socialpolitik at sikre, at der findes minimumsstandarder, og at arbejdsvilkårene i Unionen hele tiden bliver forbedret. Unionen spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at de juridiske rammer tilpasses til udviklingen af arbejdsmønstre og nye sundheds- og sikkerhedsrisici under hensyn til principperne om anstændigt arbejde og intelligent lovgivning. Unionen har også en betydelig rolle at spille i at finansiere tiltag, der forbedrer overholdelsen af arbejdsnormer efter ratificerede konventioner under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og EU-regler om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Dette er navnlig tilfældet for foranstaltninger til bevidsthedskampagner, f.eks. via et fairtrademærke, for formidling af information og for fremme af en debat om centrale udfordringer og politikspørgsmål vedrørende arbejdsforhold, herunder mellem arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, såvel som for fremme af tiltag til afbalancering af arbejds- og familieliv, for iværksættelse af forebyggende foranstaltninger og for fremme af en forebyggelseskultur på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

• (15) Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne spiller en central rolle i at fremme kvalitetsbeskæftigelse og bekæmpe social udstødelse og fattigdom, såvel som i at bekæmpe arbejdsløshed. Derfor bør arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne inddrages, hvor det er hensigtsmæssigt, i den gensidige læring og i udviklingen, implementeringen og udbredelsen af nye politikker. Kommissionen bør informere og holde drøftelser med Unionens arbejdsmarkeds parter og civilsamfundsorganisationer om resultaterne vedrørende gennemførelsen af programmet.

• (16) Unionen har som mål at styrke den sociale dimension af globaliseringen og bekæmpe social dumping ved at fremme anstændigt arbejde og anstændige arbejdsmarkedsstandarder, ikke kun i lande, der deltager i programmet, men også internationalt, enten direkte i forhold til tredjelande eller indirekte gennem samarbejde med internationale organisationer. Der skal derfor skabes passende relationer med tredjelande, som ikke deltager i programmet, med henblik på at opfylde målsætningerne heri, under hensyntagen til eventuelle relevante aftaler mellem disse lande og Unionen. Dette kan indebære, at repræsentanter for disse tredjelande deltager i begivenheder af fælles interesse (såsom konferencer, workshopper og seminarer), der finder sted i lande, som deltager i programmet. Endvidere bør der udvikles et samarbejde med de pågældende internationale organisationer, særlig Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og andre relevante FN-organer, Europarådet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), med henblik på at gennemføre programmet på en måde, der tager højde for disse organisationers rolle.

• (17) I overensstemmelse med artikel 45 og 46 i TEUF fastsættes der i forordning (EU) nr. 492/2011 bestemmelser om at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed på ikke-forskelsbehandlende basis ved at sikre et snævert samarbejde mellem medlemsstaternes arbejdsformidlinger indbyrdes og med Kommissionen. EURES, som er det europæiske netværk af beskæftigelsestjenester, bør forbedre arbejdsmarkederne ved at bane vejen for frivillig tværnational, grænseoverskridende geografisk arbejdstagermobilitet, skabe større gennemsigtighed på arbejdsmarkedet, sikre formidling og udveksling af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og støtte aktiviteter inden for arbejdsformidling, ansættelse, rådgivning og vejledning på nationalt og tværnationalt plan og derved medvirke til at nå målene i Europa 2020. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at integrere EURES-tjenester ved at gøre dem tilgængelige i en kvikskranke, når det er hensigtsmæssigt.

• (18) EURES' arbejdsområde bør udvides til at omfatte udvikling af og støtte til målrettede mobilitetsordninger efter indkaldelse af forslag på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er konstateret arbejdsmarkedsmangler. I overensstemmelse med artikel 47 i TEUF bør ordningerne støtte tiltag til at fremme mobiliteten blandt unge arbejdstagere inden for Unionen. Målrettede mobilitetsordninger som f.eks. de, der er baserede på den forberedende foranstaltning «Dit første Eures-job», bør gøre det lettere for unge mennesker at udnytte beskæftigelsesmulighederne og tage arbejde i en anden medlemsstat samt bør endvidere stimulere arbejdsgiverne til at skabe jobmuligheder for unge mobile arbejdstagere. Mobilitetsordninger bør dog ikke afholde Unionen og medlemsstaterne fra at hjælpe unge med at finde et job i deres hjemland.

• (19) I mange grænseregioner udgør EURES' grænseoverskridende partnerskaber et vigtigt led i at udvikle et ægte EU-arbejdsmarked. Hvert enkelt af EURES' grænseoverskridende partnerskaber involverer mindst to medlemsstater eller en medlemsstat og et andet deltagerland. Dermed har de et klar horisontalt tilsnit og en EU-merværdi. EURES' grænseoverskridende partnerskaber bør derfor fortsat støttes gennem horisontale EU-aktiviteter med mulighed for at blive suppleret af nationale ressourcer eller af ESF.

• (20) Evalueringen af EURES-aktiviteter bør tage hensyn til kvalitative og kvantitative kriterier. Eftersom en udgående jobformidling i én medlemsstat medfører indgående jobformidling i en anden og er afhængig af den til stadighed omskiftelige situation på arbejdsmarkedet og de relaterede mobilitetsmønstre, bør evalueringens fokus ikke kun være på ind- eller udgående jobformidlinger i de enkelte medlemsstater, men også på aggregerede tal på EU-plan. Desuden bør det erindres, at rådgivning ikke nødvendigvis resulterer i målbar mobilitet eller i jobformidling.

• (21) Ifølge Europa 2020, herunder særlig retningslinje 7, jf. Rådets afgørelse 2010/707/EU8, er selvstændig virksomhed og iværksætterånd afgørende for at opnå en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

• (22) Manglende adgang til kredit, egenkapital eller kvasiegenkapital er en af de primære hindringer for etablering af virksomheder, særlig blandt de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Tiltagene på dette område skal intensiveres på EU-plan og nationalt plan for at udvide tilførslen af og adgangen til mikrofinansiering og opfylde behovene hos dem, som har mest brug herfor, herunder særlig arbejdsløse, kvinder og sårbare personer, der ønsker at starte eller udvikle en mikrovirksomhed, også som selvstændige erhvervsdrivende, men som ikke har adgang til kredit. Endvidere udgør mikrovirksomheder flertallet af nystartede virksomheder i Unionen. Det bør derfor være muligt for mikrokreditter at fungere som et middel til at opnå merværdi og konkrete resultater hurtigt. I første omgang oprettede Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 faciliteten. Formidlingen af information om mikrofinansieringsmuligheder på EU-plan og nationalt plan bør forbedres for bedre at nå ud til dem, der har behov for mikrofinansiering.

• (23) Mikrofinansiering og støtte til sociale iværksætterinitiativer bør nå ud til de potentielle modtagere og bør have en langvarig virkning. De bør bidrage til en høj grad af kvalitetsbeskæftigelse og bæredygtig beskæftigelse og virke som katalysator for både økonomiske og lokale udviklingspolitikker. For at maksimere mulighederne for at skabe levedygtige virksomheder bør de foranstaltninger, der omfatter mikrofinansiering og socialt iværksætteri, ledsages af mentor- og uddannelsesprogrammer, såvel som al relevant information, som regelmæssigt bør ajourføres og offentliggøres via den pågældende finansieringsgiver. Det er med dette formål for øje afgørende, at der tilvejebringes tilstrækkelig finansiering navnlig gennem ESF.

• (24) Bedre adgang til mikrofinansiering på Unionens unge mikrofinansmarked gør det nødvendigt, at den institutionelle kapacitet hos udbyderne af mikrofinansiering styrkes, herunder særlig de mikrofinansieringsinstitutioner, som ikke er banker, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 13. november 2007 med titlen «Et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter» og Kommissionens beretning af 25. juli 2008 med titlen «Fremme af kvindelige innovatorer og iværksættere».

• (25) Social økonomi og socialt iværksætteri udgør en af hjørnestenene i Europas pluralistiske sociale markedsøkonomi og spiller en vigtig rolle i at skabe større social konvergens i Europa. De bygger på principperne om solidaritet og ansvar og om individets og den sociale målsætnings forrang for kapital og på fremme af socialt ansvar, social samhørighed og social integration. Sociale virksomheder kan fungere som drivkraft for social udvikling ved at tilbyde innovative løsninger ved at fremme inklusive arbejdsmarkeder og sociale tjenesteydelser, der er tilgængelige for alle, og derved bidrage væsentligt til at opfylde målsætningerne i Europa 2020. Programmet bør forbedre de sociale virksomheders adgang til forskellige typer finansiering via oprettelse af hensigtsmæssige instrumenter for at tilgodese deres specifikke finansielle behov gennem hele deres levetid.

• (26) For at udnytte de erfaringer, der er høstet af foretagender såsom Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, bør Kommissionen indirekte iværksætte tiltag, som omfatter mikrofinansiering og socialt iværksætteri, ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til sådanne foretagender i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/20129 («finansforordningen»). Anvendelsen af EU-ressourcer koncentrerer gearingen fra internationale finansieringsinstitutter og andre investorer, skaber synergier mellem medlemsstats- og EU-tiltag og forener tilgange. Den forbedrer dermed adgangen til finansiering for visse risikogrupper og unge såvel som rækkevidden af mikrofinansiering til dem. Adgangen til finansiering for mikrovirksomheder, herunder selvstændige erhvervsdrivende og sociale virksomheder forbedres også. Unionen bidrager således til udviklingen af den nye sociale erhvervssektor og mikrofinansmarkedet i Unionen og fremmer grænseoverskridende aktiviteter. Unionens tiltag bør supplere medlemsstaternes anvendelse af finansielle instrumenter til mikrofinansiering og sociale iværksætterinitiativer. De foretagender, der er blevet betroet at gennemføre tiltagene, bør sikre, at de skaber EU-merværdi og undgår dobbeltfinansiering via Unionens ressourcer.

• (27) Programmet bør i overensstemmelse med Europa 2020 bidrage til at håndtere det presserende problem med ungdomsarbejdsløshed. Unge bør derfor sikres en fremtid og udsigten til at spille en central rolle i udviklingen af samfundet og økonomien i Europa, hvilket er særlig vigtigt i krisetider.

• (28) Programmet bør også understrege små virksomheders særlige rolle og betydning for så vidt angår uddannelse, ekspertise og traditionel knowhow samt sikre, at unge har adgang til mikrofinansiering. Programmet bør lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og andre lande, der deltager i programmet, på alle disse områder.

• (29) Foranstaltninger efter programmets bør støtte medlemsstaternes og arbejdsmarkedsaktørernes gennemførelse af Rådets henstilling af 22. april 201310 om oprettelsen af en ungdomsgaranti. Det fastsættes den henstilling, at alle unge under 25 år bør modtage et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Programmet bør lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og andre lande, der deltager i programmet, på dette område.

• (30) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i TEUF er det nødvendigt at sikre, at programmet bidrager til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i alle sine akser og tiltag, herunder gennem integration af kønsaspektet og i relevant omfang specifikke foranstaltninger til at fremme kvinders beskæftigelse og sociale integration. I henhold til artikel 10 i TEUF bør programmet sikre, at gennemførelsen af dets prioriteter bidrager til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Der bør foretages overvågning og evalueringer for at vurdere, hvordan spørgsmål vedrørende ikke-forskelsbehandling behandles i programmets aktiviteter.

• (31) Progress-programmet for perioden 2007-2013 omfattede afsnit med titlerne «antidiskrimination og mangfoldighed» og «ligestilling mellem kønnene», som skal videreføres og videreudvikles under rettigheds-, ligestillings- og borgerskabsprogrammet for perioden 2014-2020. Det er imidlertid af største vigtighed at opretholde et stærkt fokus på spørgsmålene vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd og på antidiskrimination i alle relevante initiativer og foranstaltninger, der er omfattet af dette program, navnlig med hensyn til forbedring af kvinders erhvervsfrekvens og arbejdsvilkår og fremme af en bedre balance mellem arbejds- og privatliv.

• (32) I henhold til artikel 9 i TEUF og målsætningerne i Europa 2020 bør programmet bidrage til at sikre et højt niveau af kvalitetsbeskæftigelse og bæredygtig beskæftigelse og en passende social beskyttelse og til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse og bør tage hensyn til krav vedrørende et højt niveau af sundhedsbeskyttelse.

• (33) Programmet bør komplementere andre EU-programmer og samtidig anerkende, at hvert enkelt instrument bør fungere i overensstemmelse med sine egne, særlige procedurer. Således bør de samme, støtteberettigede omkostninger ikke medføre dobbelt finansiering. Med henblik på at opnå merværdi og en mærkbar virkning gennem EU-midler bør der udvikles tætte synergier mellem programmet, øvrige unionsprogrammer og strukturfondene, særlig ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Programmet bør supplere andre EU-programmer og -initiativer, der har fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

• (34) Programmet bør gennemføres på en måde, der gør det lettere for medlemsstaternes kompetente myndigheder at bidrage til opfyldelsen af programmets mål.

• (35) For at sikre mere effektivitet i kommunikationen med den brede offentlighed og stærkere synergier mellem de kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles til informations- og kommunikationsaktiviteter i medfør af dette program, også bidrage til formidling af og levering af information om Unionens politiske prioriteter vedrørende dette programs generelle målsætninger.

• (36) Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, der skal udgøre det primære referencebeløb, som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af [2. december 2013] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning11, for Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

• (37) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald sanktioner i overensstemmelse med finansforordningen.

• (38) For at sikre, at programmet er tilstrækkelig fleksibelt til at imødekomme ændrede behov og tilsvarende politiske prioriteter i løbet af hele programmets varighed, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår omfordeling af midler mellem programmets akser og til individuelle temaafsnit inden for akserne. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

• (39) For at skabe ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201112.

• (40) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan derimod på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Afsnit I

Fælles bestemmelser

Artikel 1

Formål

• 1. Med denne forordning oprettes der et EU-program for beskæftigelse og social innovation («programmet»), der har til formål at bidrage til gennemførelsen af Europa 2020, herunder dets overordnede mål, integrerede retningslinjer og flagskibsinitiativer gennem ydelse af finansiel bistand til opfyldelse af Unionens målsætninger om at fremme et højt niveau af kvalitet og bæredygtighed i beskæftigelsen, sikre passende og anstændig social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og fattigdom og forbedre arbejdsvilkårene.

• 2. Programmet skal løbe fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

• 1) «social virksomhed»: et foretagende, der uanset dets juridiske status, som

  • i) leverer innovative tjenesteydelser eller varer, der giver et socialt udbytte, og/eller

  • ii) anvender en metode til produktion af varer eller tjenester, som er et konkret udtryk for dens sociale målsætning

• 2) «mikrokredit»: et lån på op til 25 000 EUR

• 3) «mikrovirksomhed»: en virksomhed, herunder selvstændige erhvervsdrivende, med færre end ti medarbejdere, hvis årlige omsætning eller samlede årlige balance ikke overstiger 2 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF13

• 4) «mikrofinansiering»: omfatter garantier, mikrokredit, egenkapital og kvasiegenkapital ydet til personer og mikrovirksomheder, der har oplevet vanskeligheder med at opnå adgang til kredit

• 5) «sociale innovationer»: innovationer der er sociale i både deres formål og midler og navnlig dem, der vedrører udvikling og implementering af nye ideer (varer, tjenesteydelser og modeller), der på én og samme tid både opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne

• 6) «socialpolitisk eksperiment»: politisk indgreb, der tilfører innovative svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle deres virkning, inden de, hvis resultaterne er overbevisende, gentages i større skala.

Artikel 3

Programmets struktur

• 1. Programmet udgøres af følgende tre indbyrdes supplerende akser:

  • a) aksen Progress, der støtter udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af Unionens instrumenter og politikker og lovgivning som omhandlet i artikel 1 og i relevant EU-ret, og som fremmer evidensbaseret politisk beslutningstagning, social innovation og sociale fremskridt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civile samfundsorganisationer og offentlige og private organer

  • b) aksen EURES, der støtter aktiviteter, som udøves af EURES, dvs. specialtjenester udpeget af EØF-landene og Det Schweiziske Forbund, i fællesskab med arbejdsmarkedet parter, andre arbejdsformidlingsaktører og andre interesserede parter med henblik på at udvikle mekanismer til informationsudveksling og -formidling og andre former for samarbejde såsom grænseoverskridende partnerskaber for at fremme frivillig geografisk mobilitet blandt arbejdstagerne på lige vilkår og bidrage til et højt niveau af kvalitet og bæredygtighed i beskæftigelsen

  • c) aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri, der udvider adgangen til og tilrådigheden af finansiering til juridiske og fysiske personer, jf. artikel 26.

• 2. De fælles bestemmelser i dette afsnit finder anvendelse på alle tre akser omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), ud over de specifikke bestemmelser i afsnit II.

Artikel 4

Overordnede målsætninger med programmet

• 1. Følgende overordnede målsætninger søges opfyldt med programmet:

  • a) styrke ejerskab blandt de politiske beslutningstagere på alle niveauer og frembringe konkrete, samordnede og innovative foranstaltninger på både EU- og medlemsstatsniveau, jf. Unionens mål inden for de i artikel 1 omhandlede politikområder, i tæt samarbejde med de sociale partnere såvel som civilsamfundsorganisationer og offentlige og private organer

  • b) støtte udviklingen af passende, tilgængelige og effektive sociale beskyttelsessystemer og arbejdsmarkeder og bane vejen for politiske reformer inden for de i artikel 1 omhandlede politikområder, navnlig ved at fremme anstændigt arbejde og anstændige arbejdsforhold, en forebyggelseskultur angående sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, en bedre balance mellem arbejds- og privatliv og god forvaltning af sociale mål, herunder konvergens, samt gensidig læring og social innovation

  • c) sikre, at Unionens lovgivning i spørgsmål, der vedrører de i artikel 1 omhandlede politikområder, anvendes effektivt og, om nødvendigt, bidrage til modernisering af EU-retten i overensstemmelse med principperne om anstændigt arbejde og under hensyntagen til principperne om intelligent regulering

  • d) fremme arbejdstagernes frivillige geografiske mobilitet på lige vilkår og styrke beskæftigelsesmulighederne ved at udvikle kvalitetsorienterede og inklusive europæiske arbejdsmarkeder, der er åbne og tilgængelige for alle og samtidig respekterer arbejdstagernes rettigheder i hele Unionen, herunder retten til fri bevægelighed

  • e) fremme beskæftigelse og social integration ved at øge tilgængeligheden af og adgangen til mikrofinansiering for sårbare personer, der ønsker at starte en mikrovirksomhed, samt for eksisterende mikrovirksomheder og øge de sociale virksomheders adgang til finansiering.

• 2. For at opfylde disse målsætninger sigter programmet i alle sine akser og foranstaltninger mod at:

  • a) være særlig opmærksom på sårbare grupper, såsom unge

  • b) fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, herunder ved integration af kønsaspektet og, i hensigtsmæssigt omfang, kønsbudgettering

  • c) bekæmpe alle former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

  • d) fremme, i forbindelse med fastlæggelse og gennemførelse af Unionens politikker og aktiviteter, et højt niveau af kvalitet og holdbarhed inden for beskæftigelsen, sikre passende og anstændig social beskyttelse, bekæmpe langtidsledighed, fattigdom og social udstødelse.

Artikel 5

Budget

• 1. Finansieringsrammen til gennemførelse af programmet i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 er på 919 469 000 EUR i løbende priser.

• 2. Følgende vejledende procentsatser tildeles til de i artikel 3, stk. 1, nævnte akser:

  • a) 61 % til aksen Progress

  • b) 18 % til aksen EURES

  • c) 21 % til aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

• 3. Kommissionen kan bruge op til 2 % af den i stk. 1 nævnte finansieringsramme til dækning af driftsudgifter til støtte til gennemførelsen af programmet.

• 4. Kommissionen kan benytte sig af den i stk. 1 nævnte finansieringsramme til finansiering af teknisk og/eller administrativ bistand, særlig i forbindelse med revision, udlicitering af oversættelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktiviteter til fordel for både Kommissionen og modtagerne.

• 5. De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet under den flerårige finansielle rammes lofter.

Artikel 6

Fælles foranstaltninger

Foranstaltninger, der er støtteberettigede under programmet, kan gennemføres sammen med andre EU-instrumenter, forudsat at disse foranstaltninger opfylder målsætningerne i både programmet og de andre pågældende instrumenter.

Artikel 7

Sammenhæng og komplementaritet

• 1. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at aktiviteter, der gennemføres under programmet, er i overensstemmelse med og supplerer andre EU-tiltag, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde fastlagt i den fælles strategisk ramme i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/201314, og særlig under Den Europæiske Socialfond (ESF).

• 2. Programmet skal komplementere Unionens øvrige programmer med forbehold af disse programmers særlige procedurer. Enslydende berettigede omkostninger skal ikke medføre dobbelt finansiering, og der udvikles tætte synergier mellem programmet, øvrige EU-programmer og europæiske struktur- og investeringsfonde, særlig ESF.

• 3. De aktiviteter, som programmet understøtter, skal opfylde EU-ret og national ret, herunder regler for statsstøtte, og ILO's grundlæggende konventioner.

• 4. Sammenhæng og komplementaritet sikres også gennem tæt inddragelse af lokale og regionale myndigheder.

Artikel 8

Samarbejde med udvalg

Kommissionen etablerer de nødvendige forbindelser med Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse, Det Rådgivende Udvalg for Sundhed og Sikkerhed på Arbejdspladsen, Gruppen Sammensat af de Øverste Administrative Chefer med Ansvar for Arbejdsmarkedsrelationer og Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for at sikre, at de får regelmæssige og passende oplysninger om udviklingen i programmets gennemførelse. Kommissionen underretter også andre udvalg, der beskæftiger sig med politikker, instrumenter og foranstaltninger af relevans for programmet.

Artikel 9

Formidling af resultater og kommunikation

• 1. Kommissionen underretter interessenter i Unionen, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, om resultaterne af gennemførelsen af programmet og indbyder til drøftelser herom.

• 2. Resultaterne af de foranstaltninger, der gennemføres under programmet, kommunikeres og formidles regelmæssigt og på passende vis til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og til arbejdsmarkedets parter og offentligheden for at maksimere deres virkning, bæredygtighed og EU-merværdi.

• 3. Kommunikationsaktiviteter skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt de vedrører denne forordnings generelle målsætninger, og skal informere offentligheden herom.

Artikel 10

Finansielle bestemmelser

• 1. Kommissionen forvalter programmet i overensstemmelse med finansforordningen.

• 2. Tilskudsaftalen skal specificere, hvilken del af Unionens finansielle bidrag der skal baseres på godtgørelse af faktiske, støtteberettigede udgifter, og hvilken del der skal baseres på faste takster, enhedsomkostninger eller samlede beløb.

Artikel 11

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

• 1. Kommissionen træffer passende forebyggende foranstaltninger for at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger, der finansieres under dette program, beskyttes mod svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter via effektive kontroller og at der, hvis der konstateres uregelmæssigheder, foretages inddrivelse, fortrinsvist ved modregning, af uberettiget udbetalte beløb, men i hensigtsmæssigt omfang via effektive, afskrækkende sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, i overensstemmelse med artikel 325 i TEUF, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9515 og finansforordningen.

• 2. Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har på baggrund af dokumenter og kontrol på stedet revisionsbeføjelser i forhold til alle tilskudsmodtagere, ordremodtagere og leverandører, der har modtaget EU-midler under programmet.

• 3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontroller og inspektioner på stedet i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201316, og i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9617, med henblik på at fastslå, hvorvidt der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en tilskudsaftale eller -beslutning eller en aftale, der finansieres under programmet.

• 4. Medmindre andet gælder ifølge stk. 1, 2 og 3 skal kontrakter, tilskudsaftaler og -beslutninger, der hidrører fra gennemførelsen af dette program, indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt tillægger Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelser til at foretage disse revisioner og undersøgelser som omhandlet i disse stykker i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

Artikel 12

Overvågning

Med henblik på regelmæssig overvågning af programmet og på eventuelle justeringer af dets politiske prioriteter og finansieringsprioriteter udarbejder Kommissionen en indledende kvalitativ og kvantitativ overvågningsrapport, der dækker det første år, efterfulgt af tre rapporter, der dækker de følgende perioder på to år, og fremsender disse rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne fremsendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Disse rapporter omhandler programmets resultater, og i hvilken udstrækning principperne om ligestilling mellem kvinder og mænd og integration af kønsaspektet er blevet overholdt, så vel som hvordan overvejelser omkring ikke-forskelsbehandling, herunder spørgsmål om adgang, er blevet behandlet gennem dets aktiviteter. Rapporterne gøres tilgængelige for offentligheden for at øge programmets gennemsigtighed.

Artikel 13

Evaluering

• 1. Der foretages en midtvejsevaluering af programmet senest den 1. juli 2017 for med kvalitets- og kvantitetsmæssige parametre at måle, hvilke fremskridt der er gjort for at opfylde programmets målsætninger, for at behandle arbejdsmarkedsmiljøet i Unionen og alle større forandringer, der er indført i EU-lovgivningen, for at fastslå, hvorvidt ressourcerne er blevet anvendt effektivt, og for at vurdere programmets EU-merværdi. Resultaterne af den midtvejsevaluering forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

• 2. Hvis den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede evaluering eller en evaluering, der er gennemført i henhold til artikel 19 i afgørelse nr. 1672/2006/EF eller artikel 9 i afgørelse nr. 283/2010/EU, afslører, at der er store mangler ved programmet, fremsætter Kommissionen, hvis hensigtsmæssigt, et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med hensigtsmæssige ændringer af programmet med henblik på at tage hensyn til resultaterne af evalueringen.

• 3. Forud for ethvert forslag om forlængelse af programmet efter 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evaluering af de konceptuelle styrker og svagheder ved programmet for perioden 2014–2020.

• 4. Senest den 31. december 2022 evaluerer Kommissionen efterfølgende programmets virkning og EU-merværdi og fremsender en rapport med denne evaluering til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Rapporten gøres tilgængelig for offentligheden.

Afsnit II

Særlige bestemmelser for programakser

Kapitel I

Aksen progress

Artikel 14

Tematiske sektioner og finansiering

• 1. Aksen Progress støtter foranstaltninger i en eller flere af de tematiske sektioner, der er opført i litra a), b) og c). Gennem hele programmets løbetid skal den i artikel 5, stk. 2, litra a), fastsatte vejledende fordeling af bevillingen mellem de forskellige sektioner overholde følgende procentvise minimumsgrænser:

  • a) beskæftigelse, navnlig bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed: 20 %

  • b) social beskyttelse, social integration og begrænsning og forebyggelse af fattigdom: 50 %

  • c) arbejdsvilkår: 10 %.

  Alle tiloversblevne midler afsættes til en eller flere af de tematiske sektioner omhandlet i a), b) eller c) eller til en kombination af dem.

• 2. Fra den overordnede bevilling til aksen Progress og under dens forskellige tematiske sektioner tildeles 15–20 % til fremme af sociale eksperimenter som en metode til afprøvning og evaluering af innovative løsninger med henblik på at udvide anvendelsen heraf.

Artikel 15

Specifikke målsætninger

Ud over de overordnede målsætninger, der er nævnt i artikel 4, er de specifikke målsætninger med aksen Progress at:

• a) udvikle og formidle komparativ analytisk viden af høj kvalitet for at sikre, at Unionens politikker på de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, er baseret på solid dokumentation og er relevante for behovene, udfordringerne og betingelserne i de enkelte medlemsstater og andre lande, der deltager i programmet

• b) fremme effektiv og inklusiv informationsudveksling, gensidig læring og dialog om Unionens politikker på de politikområder, der er omhandlet i artikel 1, på EU-, nationalt og internationalt plan for at hjælpe medlemsstaterne og andre lande, der deltager i programmet, med at udvikle deres politikker og gennemføre EU-retten

• c) yde økonomisk støtte til at teste innovationerne inden for social- og arbejdsmarkedspolitikkerne og i fornødent omfang styrke hovedaktørernes evne til at udvikle og gennemføre socialpolitiske eksperimenter og stille den relevante viden og ekspertise til rådighed

• d) yde økonomisk støtte til EU-organisationer og nationale organisationer for at styrke deres evne til at udvikle, fremme og støtte gennemførelsen af Unionens instrumenter og politikker og lovgivning som omhandlet i artikel 1 og i relevant EU-ret.

Artikel 16

Typer af foranstaltninger

Følgende typer af foranstaltninger kan finansieres under aksen Progress:

• 1. Analytiske aktiviteter:

  • a) indsamling af oplysninger og statistikker under hensyntagen til såvel kvalitative som kvantitative kriterier samt udvikling af fælles metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikatorer og referencemærker, opdelt, hvis hensigtsmæssigt, efter køn og aldersgruppe

  • b) rundspørger, undersøgelser, analyser og rapporter, inklusive gennem finansiering af netværk og udvikling af ekspertise om tematiske sektioner

  • c) kvalitative og kvantitative evalueringer og konsekvensanalyser udført af både offentlige og private foretagender

  • d) overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten

  • e) forberedelse og gennemførelse af socialpolitiske eksperimenter som metode til test og evaluering af innovative løsninger med henblik på udvidelse af anvendelsen heraf

  • f) udbredelse af resultaterne af disse analytiske aktiviteter.

• 2. Aktiviteter vedrørende gensidig læring, bevidsthed og formidling:

  • a) udveksling og formidling af god praksis, innovative tilgange og erfaring, kollegiale evalueringer, benchmarking og gensidig læring på EU-plan

  • b) møder, konferencer og seminarer i Rådets formandskabs regi

  • c) uddannelse af retsvæsenets aktører og politikere

  • d) udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og undervisningsmateriale og foranstaltninger tilknyttet information, kommunikation og mediedækning af initiativer støttet af programmet

  • e) informations- og kommunikationsaktiviteter

  • f) udvikling og vedligeholdelse af informationssystemer med henblik på at udveksle og formidle oplysninger om Unionens politik og lovgivning og om arbejdsmarkedet.

• 3. Støtte i forbindelse med:

  • a) driftsomkostningerne i centrale EU-netværk, hvis aktiviteter vedrører og bidrager til opfyldelsen af målsætningerne i aksen Progress

  • b) kapacitetsopbygning af nationale myndigheder og specialtjenester, som medlemsstaterne og udbyderne af mikrokredit har udpeget som ansvarlige for at fremme den geografiske mobilitet

  • c) opstilling af arbejdsgrupper bestående af nationale tjenestemænd, som skal overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen

  • d) netværk og samarbejde mellem specialiserede organer og andre relevante interessenter samt nationale, regionale og lokale myndigheder og arbejdsformidlinger på europæisk plan

  • e) finansiering af observationscentre på europæisk plan, herunder for centrale tematiske sektioner

  • f) udveksling af personale mellem nationale forvaltninger.

Artikel 17

EU-medfinansiering

I tilfælde, hvor aktiviteter under aksen Progress finansieres efter indkaldelse af forslag, kan der ydes EU-medfinansiering, der som hovedregel ikke må overstige 80 % af de samlede støtteberettigede udgifter. Der kan kun bevilges finansiel støtte, som overstiger dette loft, ved behørigt begrundede og usædvanlige omstændigheder.

Artikel 18

Deltagelse

• 1. Aksen Progress er åben for deltagelse af:

  • a) medlemsstater

  • b) EØS-lande i overensstemmelse med EØS-aftalen og EFTA-medlemsstater

  • c) kandidatlandene og de potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og de generelle vilkår og betingelser, som er fastlagt i de rammeaftaler, der er indgået med dem vedrørende deres deltagelse i EU-programmer.

• 2. Aksen Progress er åben for alle offentlige og/eller private organer, aktører og institutioner, herunder særlig:

  • a) nationale, regionale og lokale myndigheder

  • b) arbejdsformidlinger

  • c) specialiserede organer i medfør af Unionens lovgivning

  • d) arbejdsmarkedets parter

  • e) ikke-statslige organisationer

  • f) højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutter

  • g) eksperter i evalueringer og konsekvensanalyser

  • h) nationale statistiske kontorer

  • i) medierne.

• 3. Kommissionen kan samarbejde med internationale organisationer, herunder særlig med Europarådet, OECD, ILO, med andre FN-organer samt med Verdensbanken.

• 4. Kommissionen kan samarbejde med tredjelande, der ikke deltager i programmet. Repræsentanter for disse tredjelande kan deltage i begivenheder af fælles interesse (såsom konferencer, workshopper og seminarer), der finder sted i lande, som deltager i programmet, og omkostningerne ved deres deltagelse kan dækkes af programmet.

Kapitel II

Aksen EURES

Artikel 19

Tematiske sektioner og finansiering

Aksen EURES støtter foranstaltninger inden for en eller flere af de tematiske sektioner, der er opført i litra a), b) og c). Gennem hele programmets løbetid skal den i artikel 5, stk. 2, litra b), fastsatte vejledende fordeling af bevillingen mellem de forskellige sektioner overholde følgende procentvise minimumsgrænser:

• a) gennemsigtighed vedrørende ledige stillinger, ansøgninger og alle andre relaterede oplysninger for ansøgere og arbejdsgivere: 32 %

• b) udvikling af tjenester for rekruttering og ansættelse af arbejdstagere gennem godkendelse af jobtilbud og -ansøgninger på EU-plan, navnlig via målrettede mobilitetsordninger: 30 %

• c) grænseoverskridende partnerskaber: 18 %.

Alle tiloversblevne midler afsættes til en eller flere af de tematiske sektioner i a), b) og/eller c) eller til en kombination af dem.

Artikel 20

Specifikke målsætninger

Ud over de overordnede målsætninger, der er nævnt i artikel 4, er de specifikke målsætninger med aksen EURES at:

• a) sikre, at ledige stillinger og jobansøgninger og tilhørende oplysninger og rådgivning såvel som alle relaterede oplysninger, såsom om leve- og arbejdsvilkår, gøres gennemsigtige for henholdsvis de potentielle ansøgere og arbejdsgiverne. Dette opnås gennem udveksling og formidling af disse oplysninger på tværnationalt, tværregionalt og grænseoverskridende niveau under anvendelse af standardformularer for interoperabilitet for ledige stillinger og ansøgninger og på andre hensigtsmæssige måder, f.eks. individuel rådgivning og mentorordninger, særlig for lavtuddannede personer

• b) støtte til udbydelse af EURES-tjenester til rekruttering og anvisning af kvalitetsbaseret og bæredygtig beskæftigelse til arbejdstagere gennem godkendelse af jobtilbud og -ansøgninger; støtten til EURES-tjenester skal ydes til forskellige arbejdsformidlingsfaser, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning med henblik på en vellykket integration af ansøgeren på arbejdsmarkedet. Disse støttetjenester kan omfatte målrettede mobilitetsordninger med henblik på at besætte ledige stillingeri en bestemt sektor, et bestemt erhverv, et bestemt land eller en bestemt gruppe af lande, eller for særlige grupper af arbejdstagere, f.eks. unge med tendens til at være mobile, hvor der er blevet fastslået et klart økonomisk behov.

Artikel 21

Typer af foranstaltninger

EURES-aksen kan anvendes til finansiering af foranstaltninger til fremme af frivillig mobilitet for enkeltpersoner i Unionen på lige vilkår og til fjernelse af hindringer for mobilitet, særlig gennem:

• a) udvikling af og aktiviteter under de grænseoverskridende EURES-partnerskaber på anmodning af de territorialt ansvarlige tjenestegrene i grænseområder

• b) information, rådgivning, ansættelses- og rekrutteringsservicer for grænsearbejdstagere

• c) udvikling af en flersproglig digital platform for godkendelse af jobtilbud og -ansøgninger

• d) udvikling af målrettede mobilitetsordninger baseret på indkaldelse af forslag, til besættelse af ledige stillinger i tilfælde, hvor arbejdsmarkedets mangler er blevet fastslået, og/eller for at bistå arbejdstagere med tendens til at være mobile, hvor der er blevet fastslået et klart økonomisk behov

• e) gensidig læring mellem EURES-aktører og uddannelse af EURES-rådgivere, herunder EURES-rådgivere i tværnationale partnerskaber

• f) informations- og kommunikationsaktiviteter til at øge bevidstheden om fordelene ved den geografiske og beskæftigelsesmæssige mobilitet generelt og ved de aktiviteter og tjenesteydelser, som EURES udbyder.

Artikel 22

EU-medfinansiering

I tilfælde, hvor aktiviteter under aksen EURES finansieres efter indkaldelse af forslag, kan der ydes EU-medfinansiering, der som hovedregel ikke må overstige 95 % af de samlede støtteberettigede udgifter. Der kan kun bevilges finansiel støtte, som overstiger dette loft, ved behørigt begrundede og usædvanlige omstændigheder.

Artikel 23

Tilsyn med mobilitetsmønstre

Med henblik på at afdække og forebygge negative virkninger i forbindelse med geografisk mobilitet internt i Unionen, fører Kommissionen sammen med medlemsstater i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 492/2011, regelmæssigt tilsyn med mobilitetsstrømme og -mønstre.

Artikel 24

Deltagelse

• 1. Aksen EURES er åben for deltagelse af:

  • a) medlemsstaterne

  • b) EØS-landene i overensstemmelse med EØS-aftalen og Det Schweiziske Forbund i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden om fri bevægelighed for personer18.

• 2. Aksen EURES er åben for alle organer, aktører og institutioner, som er udpeget af en medlemsstat eller af Kommissionen, og som opfylder betingelserne for at deltage i EURES som anført i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU. Disse organer, aktører og institutioner omfatter navnlig:

  • a) nationale, regionale og lokale myndigheder

  • b) arbejdsformidlinger

  • c) arbejdsmarkedsorganisationer og andre interesserede parter.

Kapitel III

Aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri

Artikel 25

Tematiske sektioner og finansiering

Aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri støtter foranstaltninger inden for en eller flere af de tematiske sektioner, der er opført i litra a) og b). Gennem hele programmets løbetid skal den i artikel 5, stk. 2, litra c), fastsatte vejledende fordeling af bevillingen mellem de forskellige sektioner overholde følgende procentvise minimumsgrænser:

• a) mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder: 45 %

• b) socialt iværksætteri: 45 %.

Alle tiloversblevne midler afsættes til de tematiske sektioner omhandlet i litra a) eller b) eller til en kombination heraf.

Artikel 26

Specifikke målsætninger

Ud over de overordnede målsætninger, der er nævnt i artikel 4, er de specifikke målsætninger med aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri at:

• a) øge adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering for:

  • i) sårbare personer, der har mistet eller risikerer at miste deres job, eller har svært ved at indtræde eller genindtræde på arbejdsmarkedet, eller som risikerer social udstødelse, eller er socialt udstødte og som er dårligt stillet med hensyn til adgangen til det konventionelle kreditmarked, og som ønsker at etablere eller udvikle deres egen mikrovirksomhed

  • ii) mikrovirksomheder i både etablerings- og udviklingsfasen, særlig mikrovirksomheder, der ansætter personer som nævnt i litra a)

• b) opbygge den institutionelle kapacitet hos udbydere af mikrokredit

• c) støtte udviklingen af det sociale investeringsmarked og lette adgangen til finansiering for sociale virksomheder ved at stille egenkapital, kvasiegenkapital, låneinstrumenter og tilskud på indtil 500 000 EUR til rådighed for sociale virksomheder, der enten har en årlig omsætning på under 30 mio. EUR eller en samlet årlig balance på under 30 mio. EUR, og som ikke selv er et institut for kollektiv investering.

Med henblik på at sikre komplementaritet koordinerer Kommissionen og medlemsstaterne inden for deres respektive kompetenceområder nøje disse foranstaltninger med dem, der iværksættes inden for rammerne af samhørighedspolitikken og nationale politikker.

Artikel 27

Typer af foranstaltninger

Støtte til mikrofinansiering og socialt iværksætteri, herunder til institutionel kapacitetsopbygning, især gennem de finansielle instrumenter, der er opstillet i afsnit VIII i første del af finansforordningen, og tilskud kan ydes under aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri.

Artikel 28

Deltagelse

• 1. Aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri er åben for deltagelse af offentlige og private organer på nationalt, regionalt eller lokalt niveau i de lande, der er nævnt i artikel 18, stk. 1, og omfatter i disse lande:

  • a) mikrofinansiering for personer og mikrovirksomheder, og/eller

  • b) finansiering for sociale virksomheder.

• 2. Kommissionen sikrer, at aksen er tilgængelig på lige fod for alle offentlige og private organer i medlemsstaterne.

• 3. For at nå ud til de endelige modtagere og opnå konkurrence- og levedygtige mikrovirksomheder samarbejder offentlige og private organer, der udøver de i stk. 1, litra a) nævnte aktiviteter, tæt med organisationer, herunder civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer de endelige mikrokreditmodtageres interesser, og med organisationer, herunder særlig de organisationer, som modtager støtte fra ESF, og udbyder mentorordninger og uddannelsesprogrammer for disse endelige modtagere. I denne forbindelse skal der sikres en tilstrækkelig opfølgning af støttemodtagerne både før og efter mikrovirksomhedens etablering.

• 4. Offentlige og private organer, der udøver de i stk. 1, litra a), nævnte aktiviteter, overholder høje standarder for styring, forvaltning og forbrugerbeskyttelse i overensstemmelse med principperne i den europæiske kodeks for ydelse af mikrokredit og sigter mod at forhindre personer og virksomheder i at blive højt forgældede, eksempelvis som følge af ydelsen af lån til dem til en meget høj rente eller på vilkår, der sandsynligvis vil gøre dem insolvente.

Artikel 29

Finansielle bidrag

Bortset fra tilfælde med fælles foranstaltninger dækker de finansielle midler for aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri de fulde omkostninger i forbindelse med de foranstaltninger, der gennemføres ved hjælp af finansielle instrumenter, herunder betalingsforpligtelser over for finansielle formidlere såsom tab som følge af garantier, administrationsgebyrer betalt til foretagender for deres forvaltning af Unionens bidrag og andre støtteberettigede omkostninger.

Artikel 30

Forvaltning

• 1. Kommissionen kan med henblik på at gennemføre de i artikel 22a nævnte instrumenter og tilskud indgå aftaler med de foretagender, der er opført i artikel 139, stk. 4, i finansforordningen, herunder navnlig Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond. Disse aftaler indeholder detaljerede bestemmelser om gennemførelse af de opgaver, der overdrages til disse foretagender, herunder bestemmelser, som specificerer behovet for at sikre additionalitet og koordinering med eksisterende finansielle instrumenter på EU-plan og nationalt plan og fordele ressourcerne ligeligt mellem medlemsstaterne og de andre deltagende lande. Finansielle instrumenter henhørende under afsnit VIII i første del af finansforordningen, kan anvendes gennem en formålsbestemt investeringsmetode, der kan finansieres af midler fra programmet, andre investorer eller fra begge.

• 2. Den i stk. 1 omhandlede formålsbestemte investeringsmetode kan blandt andet udbyde lån, egenkapital og risikodelingsinstrumenter til mellemled eller direkte finansiering til sociale virksomheder eller begge. Egenkapital kan bl.a. ydes i form af åben egenkapitalfinansiering, passive kapitalinteresser, aktionærlån og kombinationer af forskellige typer af egenkapitalfinansiering via aktier, der udstedes til investorerne.

• 3. Vilkårene, som f.eks. renter, for mikrokreditter, der direkte eller indirekte støttes inden for rammerne af denne akse, skal afspejle fordelen ved støtten og kunne begrundes i de underliggende risici og de faktiske omkostninger i forbindelse med en kredit.

• 4. I overensstemmelse med artikel 140, stk. 6, i finansforordningen tildeles årlige tilbagebetalinger, der er frembragt via et finansielt instrument, til det pågældende finansielle instrument indtil den 1. januar 2024, mens indtægter opføres i Unionens almindelige budget efter fratrækning af administrationsomkostninger og gebyrer. For så vidt angår finansielle instrumenter, som blev etableret under den foregående flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013, tildeles årlige tilbagebetalinger og indtægter, der er frembragt via aktiviteter, som blev påbegyndt i den foregående periode, til det finansielle instrument i den nuværende periode.

• 5. Når de aftaler, der er indgået med de i stk. 1 omhandlede foretagender, udløber, eller når investeringsperioden for det særlige investeringsinstrument er ophørt, betales det til Unionen skyldige beløb til Unionens almindelige budget.

• 6. De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede foretagender og, hvor det er relevant, fondsforvalterne indgår skriftlige aftaler med de i artikel 28 omhandlede offentlige og private organer. I disse aftaler fastlægges de offentlige og private organers forpligtelser til at anvende de tilgængelige ressourcer under aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri i overensstemmelse med de i artikel 26 fastsatte målsætninger og til at formidle oplysninger med henblik på at udarbejde de i artikel 31 nævnte årlige gennemførelsesrapporter.

Artikel 31

Gennemførelsesrapporter

• 1. De i artikel 30, stk. 1, omhandlede foretagender og, hvor det er relevant, fondsforvalterne sender årlige gennemførelsesrapporter til Kommissionen vedrørende de aktiviteter, der bevilges støtte til, og den økonomiske gennemførelse af disse samt tildeling af og adgang til finansiering og investering efter sektor, geografisk område og modtagertype. Disse rapporter indeholder også oplysninger om accepterede eller afviste ansøgninger for hvert specifikt mål og for de kontrakter, der er indgået af de pågældende offentlige og private organer, de finansierede foranstaltninger og resultaterne heraf, bl.a. med hensyn til deres sociale virkninger, jobskabelse og bæredygtigheden af den tildelte støtte. Kommissionen sender disse rapporter til Europa-Parlamentet til orientering.

• 2. De oplysninger, der formidles i disse årlige gennemførelsesrapporter, indgår i de overvågningsrapporter, der udkommer hvert andet år, jf. artikel 12. Disse overvågningsrapporter omfatter de årlige rapporter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i afgørelse nr. 283/2010/EU, og indeholder udførlige oplysninger om kommunikationsaktiviteter og oplysninger om komplementariteten med andre EU-instrumenter, navnlig ESF.

Afsnit III

Arbejdsprogrammer og afsluttende bestemmelser

Artikel 32

Arbejdsprogrammer

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger arbejdsprogrammer, der dækker hver af de tre akser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 3.

Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, dække en rullende periode på tre år og indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, proceduren til udvælgelse af de foranstaltninger, der skal finansieres af Unionen, geografisk dækning, målgruppe og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Arbejdsprogrammerne skal også indeholde et overslag over det beløb, der afsættes til hvert enkelt mål, og skal afspejle omfordelingen af midlerne i overensstemmelse med artikel 33. Arbejdsprogrammerne skal styrke programmets sammenhæng ved angivelse af forbindelserne mellem de tre akser.

Artikel 33

Omfordeling af midler mellem akserne og mellem hver tematisk sektion inden for akserne

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende omfordeling af midler mellem akserne og til de individuelle tematiske sektioner inden for hver akse, der overstiger det vejledende beløb, der er fastsat for hver enkelt, med mere end 5 % og op til 10 %, hvis den socioøkonomiske sammenhæng eller undersøgelsesresultaterne fra midtvejsevalueringen, jf. artikel 13, stk. 1, kræver det. Omfordelingen af midler til de tematiske sektioner inden for hver akse skal afspejles i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 32.

Artikel 34

Udøvelse af de delegerede beføjelser

• 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

• 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 33, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 1. januar 2014.

• 3. Den i artikel 33 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

• 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.

• 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 33 træder kun i kraft, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 35

Supplerende gennemførelsesforanstaltninger

Foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på gennemførelsen af programmet, såsom kriterierne for evaluering af programmet, herunder kriterier vedrørende omkostningseffektivitet og ordninger for udbredelse og overførsel af resultater, vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 36, stk. 2.

Artikel 36

Udvalgsprocedure

• 1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

• 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

• 3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 37

Overgangsforanstaltninger

Foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6 i afgørelse nr. 1672/2006/EF, og som er iværksat før den 1. januar 2014, er fortsat omfattet af denne afgørelse. For så vidt angår disse foranstaltninger, bistås Kommissionen af det udvalg, der er omhandlet i artikel 36 i denne forordning.

Artikel 38

Evaluering

• 1. Den endelige evaluering, jf. artikel 13, stk. 4, i denne forordning, omfatter den endelige evaluering, der er omhandlet i artikel 9 i afgørelse nr. 283/2010/EU.

• 2. Kommissionen udfører en særlig endelig evaluering af aksen Mikrofinansiering og socialt iværksætteri senest et år efter udløbet af aftalerne med foretagenderne.

Artikel 39

Ændringer af afgørelse nr. 283/2010/EU

I afgørelse nr. 283/2010/EU foretages følgende ændringer:

• 1) Artikel 5, stk. 4, affattes således:

  «4. Når faciliteten udløber, stilles det til Unionen skyldige beløb til rådighed med henblik på mikrofinansiering og støtte til sociale virksomheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af [11. december 2013] om et EU-program for beskæftigelse og social innovation («EaSI»)19.

• 2) Artikel 8, stk. 3 og 4, udgår.

Artikel 40

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013.