2 EUROPA-parlamentets og rådets forordning (EU) …/… af … om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 168, stk. 4, litra b), og artikel 114, 173 og 338,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

• (1) Det indre marked er hjørnestenen i Unionen. Siden indførelsen har det vist sig at være en vigtig bidragyder til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse, og det bør fortsat gavne alle borgere og virksomheder på lige fod. Det har skabt nye muligheder og stordriftsfordele for europæiske virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og styrket deres industrielle konkurrenceevne. Det indre marked har bidraget til skabelsen af arbejdspladser og har givet forbrugerne et større udvalg af produkter og tjenester af høj kvalitet og til lavere priser. Det er fortsat en drivkraft for opbygningen af et mere integreret marked og en stærkere og mere afbalanceret og fair økonomi. Det er en af Unionens største bedrifter og dens største aktiv i en stadig mere globaliseret verden samt et centralt element i den grønne og digitale transformation til en bæredygtig økonomi, også som reaktion på det stigende pres gennem klimaændringer.

• (2) Det indre marked skal løbende tilpasse sig et miljø under hastig forandring med digital revolution og globalisering. En ny æra inden for digital innovation skaber fortsat muligheder for virksomheder og enkeltpersoner, nye produkter, tjenester, processer og forretningsmodeller og muligheder for en effektiv udarbejdelse af statistikker af høj kvalitet. Den udgør også en udfordring for regulering, håndhævelse, forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed.

• (3) Den omfattende EU-lovgivning udgør grundlaget for et velfungerende indre marked. Dette vedrører navnlig områderne konkurrenceevne, standardisering, gensidig anerkendelse, overensstemmelsesvurdering, forbrugerbeskyttelse, markedsovervågning, men også regler for virksomheder, handel og finansielle transaktioner, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet, udarbejdelse af europæiske statistikker og fremme af fair konkurrence, hvilket sikrer de lige vilkår, der er afgørende for det indre markeds funktion og til gavn for forbrugere og virksomheder.

• (4) Der er dog stadig diskriminerende, uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer for et velfungerende indre marked, og der dukker nye op. Vedtagelsen af regler er første skridt, men det er lige så vigtigt at få dem til at fungere. De nuværende udfordringer med håndhævelsen af de eksisterende regler, hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og et lavt niveau af grænseoverskridende offentlige indkøb begrænser virksomhedernes og forbrugernes muligheder. At overvinde disse hindringer er i sidste ende et spørgsmål om borgernes tillid til Unionen, til dens evne til at skabe resultater og til at skabe arbejdspladser og vækst, samtidig med at den beskytter offentlighedens interesse.

• (5) Der fandtes tidligere særskilte EU-handlingsprogrammer på områderne virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere inden for finansielle tjenesteydelser, politikudformningen inden for finansielle tjenesteydelser og på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet. En række yderligere aktiviteter blev finansieret direkte under budgetposterne for det indre marked. Det var nødvendigt at strømline og udnytte synergierne mellem forskellige foranstaltninger og fastlægge en mere fleksibel, gennemsigtig, forenklet og smidig ramme for finansiering af aktiviteter med det formål at opnå et velfungerende og bæredygtigt indre marked. Der oprettes derfor et nyt program, der samler de aktiviteter, der tidligere blev finansieret under disse andre programmer og andre relevante budgetposter. Programmet bør også indeholde nye initiativer, som tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion og samtidig undgår overlapning med tilknyttede EU-programmer og -foranstaltninger.

• (6) Udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker i henhold til dette program, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker3, var omfattet af et særskilt europæisk statistisk program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/20134. For at sikre kontinuitet i udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker bør det nye program også medtage aktiviteter, der er omfattet af det tidligere europæiske statistiske program, ved at fastlægge en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i henhold til forordning (EF) nr. 223/2009. Det nye program bør også fastlægge den finansielle ramme for europæiske statistikker med henblik på tilvejebringelse af sammenlignelige og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet for at understøtte udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker. Faglig uafhængighed er en nødvendig forudsætning for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker.

• (7) Der bør derfor oprettes et program for det indre marked til forbedring af det indre markeds funktion og virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed, navnlig SMV'ers, standardisering, markedsovervågning, forbrugerbeskyttelse, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker ("programmet"). Programmet bør oprettes for en periode på syv år, så dets varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021–2027 som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) [henvisning til FFR-forordningen indsættes].

• (8) Programmet bør støtte udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af den EU-lovgivning, der understøtter det indre markeds funktion. Programmet bør støtte skabelsen af de rette betingelser for styrkelse af alle aktører i det indre marked: virksomheder, borgere, herunder forbrugere, samt arbejdstagere, civilsamfundet og offentlige myndigheder. Med henblik herpå bør programmet tage sigte på at fremme virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne, kapacitetsopbygning og bæredygtighed, herunder gennem turismesektoren. Virksomhedernes bæredygtighed er vigtig for at fastholde deres konkurrenceevne på lang sigt og bidrager til omstillingen til en mere økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig Union, hvilket bør gå hånd i hånd med digitalisering og engagement i bæredygtig forretningspraksis. Programmet bør også støtte håndhævelsen af forbrugerbeskyttelses- og forbrugersikkerhedsregler. Det bør også bevidstgøre virksomheder og enkeltpersoner ved at give dem de værktøjer og den passende viden og bistand, der sætter dem i stand til at træffe informerede beslutninger og styrke deres deltagelse i Unionens politikudformning. Programmet bør endvidere tage sigte på at styrke det reguleringsmæssige og administrative samarbejde, navnlig gennem uddannelsesprogrammer, udveksling af bedste praksis og opbygning af viden- og kompetencebaser, herunder anvendelsen af strategiske offentlige udbud. Programmet bør også tage sigte på at støtte udviklingen af standarder og regelfastsættelse af høj kvalitet på EU-plan og internationalt plan, herunder gennem en bred inddragelse af interesserede parter, som understøtter gennemførelsen af EU-lovgivningen. Dette bør omfatte områderne regnskabsaflæggelse og revision for dermed at bidrage til gennemsigtige og velfungerende kapitalmarkeder i Unionen og til forbedring af investorbeskyttelsen. Programmets målsætning bør også være at støtte gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen om et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter, beskyttelse af menneskers trivsel, dyrevelfærd samt fødevare- og fodersikkerhed, samtidig med at principperne om bæredygtig udvikling overholdes, og der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Desuden bør programmet støtte udarbejdelsen af europæiske statistikker af høj kvalitet i overensstemmelse med de statistiske principper i forordning (EF) nr. 223/2009, der blev videreudviklet i adfærdskodeksen for europæiske statistikker.

• (9) Et moderne indre marked, der bygger på principperne om retfærdighed, gennemsigtighed og gensidig tillid, fremmer konkurrencen og gavner forbrugerne, virksomhederne og arbejdstagerne. En bedre udnyttelse af et indre marked for tjenesteydelser i stadig udvikling bør hjælpe europæiske virksomheder med at skabe arbejdspladser og vækst på tværs af grænserne, tilvejebringe et bredere udvalg af tjenesteydelser til lavere priser og bevare høje standarder for forbrugere og arbejdstagere. For at opnå dette bør programmet bidrage til en bedre overvågning af udviklingen på det indre marked samt til udpegning og fjernelse af de resterende diskriminerende, uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer og sikre, at den reguleringsmæssige ramme kan rumme alle former for innovation, herunder ny teknologisk udvikling og nye teknologiske processer, forretningsmodeller for serviceinnovation, samarbejdsmodeller og socialøkonomiske modeller, social innovation og ikketeknologisk innovation.

• (10) I det indre marked er der fjernet lovgivningsmæssige hindringer for mange industrielle produkter ved hjælp af forebyggelsesmekanismer, vedtagelse af fælles regler og, hvis ikke der findes EU-regler, på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse. På områder, hvor der ikke findes EU-lovgivning, indebærer princippet om gensidig anerkendelse, at varer, der markedsføres lovligt i én medlemsstat, er omfattet af retten til fri bevægelighed og kan sælges i en anden medlemsstat, medmindre den pågældende medlemsstat har grund til at modsætte sig markedsføringen af varer, forudsat at en sådan begrænsning er ikkediskriminerende, begrundet i legitime mål af almen interesse, jf. artikel 36 i traktaten, eller anerkendt af Domstolens retspraksis som et tvingende alment hensyn og står i rimeligt forhold til det tilstræbte mål. Utilstrækkelig anvendelse af gensidig anerkendelse, som f.eks. består i at pålægge uberettigede eller uforholdsmæssige begrænsninger, gør det imidlertid vanskeligere for virksomheder at få adgang til markeder i andre medlemsstater. Trods den høje grad af markedsintegration på vareområdet fører dette til forspildte muligheder for økonomien som helhed. Vedtagelsen af forordning (EU) 2019/515 vil øge de økonomiske fordele på dette område. Programmet bør derfor tage sigte på at forbedre anvendelsen af gensidig anerkendelse på vareområdet for at indfri dets fulde potentiale og på at sikre, at færre ulovlige varer og varer, som ikke overholder de gældende regler, kommer ind på markedet, gennem målrettet oplysning og uddannelse, støtte til produktkontaktpunkter som omhandlet i forordning (EU) 2019/515 og bedre samarbejde mellem de kompetente myndigheder om gensidig anerkendelse.

• (11) Der er nye regulerings- og håndhævelsesmæssige udfordringer forbundet med en verden, der som følge af den digitale revolution er i hastig forandring, f.eks. i forbindelse med cybersikkerhed, databeskyttelse og privatlivets fred, tingenes internet eller kunstig intelligens samt tilknyttede etiske standarder. Hvis der opstår skader, er det vigtigt med strenge regler om produktsikkerhed og klarhed med hensyn til ansvar for at sikre en politisk reaktion, der gør det muligt for europæiske borgere, herunder forbrugere og virksomheder, at nyde godt af sådanne regler. Programmet bør derfor bidrage til en hurtig tilpasning til og en bedre håndhævelse af en EU-produktansvarsordning, som fremmer innovation og samtidig sikrer brugernes sikkerhed.

• (12) Markedsføring af produkter, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten, herunder produkter, der er importeret fra tredjelande, udgør en risiko for Unionens borgere og forbrugere samt andre slutbrugere i Unionen. Erhvervsdrivende, som sælger produkter, der overholder de gældende reglerne, på traditionel vis eller elektronisk, oplever konkurrencefordrejning fra dem, som ikke overholder reglerne på grund af manglende viden for med forsæt at opnå en konkurrencemæssig fordel, eller som følge af fragmenteringen af markedsovervågningen i hele Unionen. Markedsovervågningsmyndigheder er ofte underfinansierede og begrænset af nationale grænser, mens iværksættere handler på EU-plan eller endog på globalt plan. Navnlig for så vidt angår e-handel har markedsovervågningsmyndighederne meget vanskeligt ved at spore produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som er importeret fra tredjelande, for at finde frem til den ansvarlige enhed inden for deres jurisdiktion. De har også store vanskeligheder med at gennemføre risikovurderinger og sikkerhedstest som følge af manglende fysisk adgang til produkterne. Programmet bør derfor søge at styrke produkters overholdelse af de gældende regler ved at øge kendskabet til de gældende produktsikkerhedsregler i Unionen, intensivere overensstemmelseskontrollerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/10205 og fremme et tættere grænseoverskridende samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Programmet bør også bidrage til at konsolidere den eksisterende ramme for markedsovervågningsaktiviteter, tilskynde til, at markedsovervågningsmyndighederne i forskellige medlemsstater træffer fælles foranstaltninger, forbedre informationsudvekslingen og fremme konvergens og tættere integration af markedsovervågningsaktiviteter. Det bør navnlig ske ved at sikre, at de nye krav, der blev indført ved forordning (EU) 2019/1020, håndhæves strengt for at forhindre salg af produkter, der ikke overholder de gældende regler, til europæiske borgere. Programmet bør derfor styrke markedsovervågningsmyndighedernes kapacitet i hele Unionen, bidrage til større ensartethed i håndhævelsen af regler mellem medlemsstaterne og sætte dem i stand til at drage lige stor fordel af det indre marked med hensyn til økonomisk vækst og bæredygtighed.

• (13) Selv om dette program ikke fastsætter mål og foranstaltninger til støtte for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, overholder forfalskede produkter ofte ikke kravene i EU-lovgivningen om produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse og udgør en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed, navnlig når sådanne produkter købes online. Dette program bør derfor øge synergierne med andre EU-programmer inden for beskyttelse af intellektuel ejendomsret, navnlig programmet for toldudstyr.

• (14) For at lette overensstemmelsen med kategorier af harmoniserede produkter med større iboende risici har Unionen indført en ordning for akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer, hvorved deres kompetence, upartiskhed og uafhængighed verificeres. Overensstemmelsesvurderingsorganerne kontrollerer, om produkterne opfylder sikkerhedskravene, før de markedsføres. Det er derfor af afgørende betydning, at overensstemmelsesvurderingsorganerne er pålidelige og kompetente. Den største udfordring er nu at sørge for, at akkrediteringssystemet lever op til de nyeste standarder, og sikre, at det anvendes med samme stringens i hele Unionen. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer, at overensstemmelsesvurderingsorganer fortsat opfylder de reguleringsmæssige krav, f.eks. krav vedrørende upartiskhed og uafhængighed, navnlig ved at anvende akkreditering, og styrker det europæiske akkrediteringssystem, navnlig på nye politikområder, ved at støtte Den Europæiske Organisation for Akkreditering (EA), der er omhandlet i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008.

• (15) Eftersom forbrugermarkederne med udviklingen af onlinehandel og -rejsetjenesteydelser ikke kender nogen grænser, er det vigtigt at sikre, at forbrugere med bopæl i Unionen nyder det samme beskyttelsesniveau, når varer og tjenesteydelser importeres fra erhvervsdrivende i tredjelande, herunder når de sælges online. Programmet bør derfor, hvis det er nødvendigt, også give mulighed for at støtte samarbejdet med relevante organer i Unionens tredjelandspartnere, f.eks. med hensyn til udveksling af oplysninger om produkter, der ikke overholder de gældende regler.

• (16) Offentlige udbud anvendes af offentlige myndigheder for at sikre god værdi for de anvendte offentlige midler og bidrage til et mere innovativt, bæredygtigt, inklusivt og konkurrencebaseret indre marked. Dette indebærer, at der anvendes evalueringskriterier, som ikke blot udpeger det økonomisk mest fordelagtige tilbud, men også det mest fordelagtige tilbud, der er af størst offentlig værdi, i forbindelse med tildelingen af udbud efter det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Hvis dette er i overensstemmelse med gældende EU-ret, bør der tages hensyn til aspekter vedrørende miljøet, fair handel og det sociale område og foretages en opdeling af udbud i delkontrakter for store infrastrukturprojekter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU6, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU7 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU8 fastlægger de retlige rammer for, at markederne for offentlige udbud, som tegner sig for 14 %9 af EU's bruttonationalprodukt, kan integreres og fungere effektivt, til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, herunder forbrugere. Korrekt gennemførte regler for offentlige udbud er et afgørende værktøj til at styrke det indre marked og skabe øget vækst i Unionens virksomheder og i beskæftigelsen i Unionen. Programmet bør derfor støtte foranstaltninger, der sikrer en større udbredelse af strategiske offentlige udbud, professionalisering af offentlige indkøbere, letter og forbedrer adgangen for SMV'er til offentlige udbudsmarkeder, navnlig gennem rådgivningstjenester og uddannelse, øget gennemsigtighed og integritet samt bedre data, fremme af den digitale transformation af udbud og fremme af fælles udbud, ved at styrke en tilgang med partnerskab med medlemsstaterne, forbedre dataindsamlingen og -analysen, herunder gennem udvikling af særlige IT-værktøjer, støtte udvekslingen af erfaringer og god praksis, henvise til europæiske og internationale standarder, yde vejledning, fremme fordelagtige handelsaftaler, styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder og iværksætte pilotprojekter.

• (17) For at opfylde programmets målsætninger og lette tilværelsen for borgere og virksomheder bør der oprettes offentlige tjenester af høj kvalitet, som i stigende grad digitaliseres og er fuldt ud tilgængelige, og hvor brugeren er i centrum. Indsatsen inden for digital administration og digital forvaltning skal også styrkes, samtidig med at der sikres passende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred. Dette indebærer, at de offentlige forvaltninger skal indgå i den fælles oprettelse af disse offentlige tjenester sammen med borgerne og virksomhederne. De fortsatte og stadig stigende grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked kræver endvidere tilgængelige ajourførte, nøjagtige og letforståelige oplysninger om virksomheders og borgeres rettigheder. Dette betyder, at der bør angives forenklede oplysninger om de administrative formaliteter. Endvidere bliver juridisk rådgivning og hjælp til at løse de problemer, der forekommer på tværnationalt plan, afgørende. De offentlige myndigheder bør desuden støttes med henblik på at nå disse mål, f.eks. ved at forbinde de nationale administrationer på en enkel og effektiv måde og levere oplysninger og lette udvekslingen om, hvordan det indre marked fungerer i praksis. De eksisterende værktøjer til styring af det indre marked spiller allerede en vigtig rolle i denne henseende, og deres kvalitet, synlighed, gennemsigtighed og pålidelighed bør styrkes yderligere. Programmet bør derfor støtte følgende eksisterende værktøjer til styring af det indre marked: Dit Europa-portalen, som bør udgøre rygraden i den kommende fælles digitale portal, Dit Europa – Råd & Vink, SOLVIT, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked.

• (18) Programmet bør støtte udviklingen af Unionens reguleringsmæssige ramme inden for selskabsret og virksomhedsledelse såvel som aftaleret for at gøre virksomhederne, navnlig SMV'erne, mere effektive og konkurrencedygtige, samtidig med at der ydes beskyttelse af interesserede parter, der berøres af virksomhedernes aktiviteter, og for at reagere på nye politikudfordringer. Det bør også sikre en passende evaluering, gennemførelse og håndhævelse af relevant gældende EU-ret, informere og bistå de interesserede parter og fremme udveksling af oplysninger på området. Programmet bør endvidere støtte Kommissionens initiativer til fremme af en klar og tilpasset retlig ramme for dataøkonomien og innovation. Disse initiativer er nødvendige for at øge retssikkerheden med hensyn til aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, navnlig med hensyn til ansvar, sikkerhed, etik og privatlivets fred i forbindelse med nye teknologier som f.eks. tingenes internet, kunstig intelligens, robotteknologi og tre-d-printning. Programmet bør tage sigte på at stimulere udviklingen af datadrevne virksomheder, da det vil være afgørende for EU-økonomiens stilling i den globale konkurrence.

• (19) Programmet bør også fremme en korrekt og fuldstændig gennemførelse og anvendelse af Unionens retlige ramme for medlemsstaternes bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og udviklingen af fremtidige politikker til at tackle nye udfordringer på dette område. Det bør også støtte relevante aktiviteter i internationale organisationer af europæisk interesse, f.eks. Ekspertkomitéen for Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme under Europarådet.

• (20) Gennemførelsen og udviklingen af det indre marked på området finansielle tjenesteydelser, finansiel stabilitet og kapitalmarkedsunionen, herunder bæredygtig finansiering, afhænger i høj grad af de evidensbaserede politikforanstaltninger, som træffes af Unionen. For at nå denne målsætning bør Kommissionen spille en aktiv rolle med hensyn til konstant overvågning af de finansielle markeder og den finansielle stabilitet, vurdering af gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne, evaluering af, om den eksisterende lovgivning er egnet til formålet, og identificering af mulige indsatsområder, hvis der opstår nye risici, med en løbende inddragelse af interesserede parter i hele politikcyklussen. Sådanne aktiviteter er afhængige af udarbejdelse af analyser, studier, undervisningsmateriale, undersøgelser, overensstemmelsesvurderinger, evalueringer og statistikker af høj kvalitet og understøttes af IT-systemer og kommunikationsværktøjer.

• (21) I betragtning af at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde omfatter et system af regler, der sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes på det indre marked, bør programmet bidrage til Unionens konkurrencepolitik. Dette bør omfatte et bedre og styrket samarbejde med netværk, nationale myndigheder og domstole og et styrket internationalt samarbejde samt en sikring af, at der nås ud til en bredere gruppe af interesserede parter for at formidle og forklare rettighederne, fordelene og forpligtelserne ved Unionens konkurrencepolitik. Programmet bør også bidrage til at styrke analysen og vurderingen af markedsudviklingen, herunder ved at anvende sektorundersøgelser og andre markedsundersøgelsesværktøjer og systematisk udveksle oplysninger og bedste praksis inden for Det Europæiske Konkurrencenetværk. Dette bør bidrage til fair konkurrence og lige vilkår, også på globalt plan, og sætte virksomheder, navnlig SMV'er, og forbrugere i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked.

• (22) Programmet bør navnlig imødegå de radikale virkninger for konkurrencen og det indre markeds funktion, som skyldes den igangværende grønne og digitale omstilling af økonomien og erhvervslivet, navnlig som følge af den eksponentielle vækst og anvendelsen af data, idet der tages hensyn til den stigende anvendelse af kunstig intelligens, algoritmer inden for big data samt andre former for IT-værktøjer og -ekspertise i virksomheder. Det er også vigtigt, at programmet støtter netværk og et bredere og tættere samarbejde med medlemsstaterne og deres myndigheder og domstole, da lige konkurrence og et velfungerende indre marked i høj grad afhænger af handling fra disse enheders side. I betragtning af den særlige rolle, som konkurrencepolitikken spiller for at forhindre, at det indre marked lider skade som følge af konkurrencebegrænsende adfærd uden for Unionens grænser, bør programmet også støtte samarbejde med myndigheder i tredjelande, hvis det er relevant. Endelig er udvidelsen af de opsøgende aktiviteter nødvendig for at give flere borgere og virksomheder mulighed for fuldt ud at udnytte fordelene ved fair konkurrence på det indre marked. Dette bør støtte bestræbelserne på bedre at vise de europæiske borgere fordelene ved Unionens konkurrencepolitik, herunder gennem samarbejde med civilsamfundsgrupper og relevante interesserede parter. Der forventes at være behov for fleksibilitet i gennemførelsen af programmets konkurrencedel for at imødekomme nye behov, som er berørt af den dynamiske og hurtige udvikling af konkurrencebetingelserne på det indre marked, hvis tempo og omfang er vanskelige at anslå. Dette angår navnlig udvikling inden for digitalisering, kunstig intelligens, algoritmer, big data, cybersikkerhed og retsmedicinsk teknologi.

• (23) Styrkelse af de europæiske virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed, samtidig med at der sikres reelt lige vilkår og et åbent og konkurrencepræget indre marked, er af allerstørste betydning. SMV'er er drivkraften i den europæiske økonomi, idet de udgør 99,8 % af alle virksomheder i Europa10, tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen og bidrager væsentligt til skabelsen af nye arbejdspladser af høj kvalitet i alle sektorer med en regional og lokal dimension og således til social samhørighed. SMV'er er afgørende for moderniseringen af industrien og den grønne og digitale transformation af økonomien, herunder opnåelse af klimaneutralitet. Programmet bør derfor også støtte deres bestræbelser på at øge ressourceeffektiviteten og udvikle miljøvenlige produkter og tjenester af høj kvalitet. Programmet bidrager herved også til at forbedre SMV'ers konkurrenceevne på det globale marked.

• (24) SMV'er har fælles udfordringer, som ikke rammer større virksomheder i samme grad. Disse fælles udfordringer omfatter at opnå finansiering, rekruttere kvalificeret arbejdskraft, lette deres administrative byrde, indføre kreative og innovative løsninger, bl.a. gennem offentlige udbud, og få adgang til globale markeder og værdikæder med henblik på at udvikle deres internationaliseringsaktiviteter. Programmet bør afhjælpe sådanne markedssvigt proportionalt uden at fordreje konkurrencen på det indre marked unødigt. Programmet bør også tage hensyn til de særlige behov hos specifikke typer SMV'er såsom mikrovirksomheder, SMV'er, der beskæftiger sig med tjenester, SMV'er, der beskæftiger sig med håndværk, samt SMV'er bestående af selvstændige, medlemmer af liberale erhverv og socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder i Europa består af forskellige typer virksomheder og enheder, som hører under den sociale økonomi, såsom kooperativer, gensidige selskaber, nonprofitorganisationer, fonde, sociale virksomheder og andre former for virksomheder. Eftersom deres primære fokus er at skabe fælles værdi og social indvirkning på mennesker frem for at opnå profit, kan de fungere som drivkraft for social innovation, gennemsigtig forvaltning og solidaritet og derved geninvestere størstedelen af deres overskud i deres mål. Der bør også tages hensyn til de særlige behov hos nye potentielle iværksættere som f.eks. unge og kvindelige iværksættere, ældre og personer med handicap.

• (25) Programmet bør støtte og fremme en innovationskultur, idet der udvikles industrielle økosystemer, der er i stand til at tilskynde til etablering af nye virksomheder og vækst i SMV'er, og fokuseres på alle de SMV'er, der kan løfte udfordringerne med den grønne og digitale omstilling og et stigende konkurrencedygtigt miljø i hastig udvikling. Programmet bør søge at støtte processen til indførelse af innovation ved at fremme nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller, netværksarbejde og udveksling af viden og ressourcer, f.eks. i alle europæiske partnerskabsklynger og erhvervsnetværksorganisationer.

• (26) Ved fastsættelsen af arbejdsprogrammer for at støtte SMV'er bør de strategiske bestemmelser i SMV-strategien og "Small Business Act" samt den kontekst, som SMV'er, der er omfattet af SMV-præstationsmålingen, indgår i, tages i betragtning. Opmærksomheden bør ligeledes henledes på SMV-repræsentantnetværkets overvejelser.

• (27) Programmet bør være rettet mod SMV'er som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF11. Ved anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen med hensyn til SMV'er høre alle relevante interesserede parter, herunder offentlige og private organisationer, der repræsenterer medlemsstaternes SMV'er og handelsfremmende organisationer.

• (28) Mange af Unionens problemer med konkurrenceevnen har at gøre med SMV'ers vanskeligheder med at opnå adgang til finansiering, fordi de har svært ved at dokumentere deres kreditværdighed og ikke kan stille tilstrækkelige aktiver som sikkerhed for långivere (dvs. sikkerhed/garantier) eller mangler kendskab til eksisterende mekanismer, der kan støtte deres aktiviteter på EU-plan, nationalt plan eller lokalt plan. Der opstår yderligere udfordringer med finansieringen, fordi SMV'er er nødt til at forblive konkurrencedygtige ved f.eks. at engagere sig i digitalisering, internationalisering, aktiviteter i forbindelse med indførelse af innovation og i opkvalificering og omskoling af deres arbejdsstyrke. Begrænset adgang til finansiering har en negativ effekt på skabelsen af nye virksomheder og på virksomhedernes vækst- og overlevelsesrater samt på nye iværksætteres beredvillighed til at overtage rentable virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

• (29) Manglen på færdigheder er en stor hindring for virksomhedernes vækst i EU. For at fremme iværksætteri i EU og støtte SMV'ers vækst og deres digitale og grønne omstilling bør programmet fremme og lette adgangen til færdigheder og mentorordninger for SMV'er, navnlig udviklingen af teknologiske færdigheder, iværksætterfærdigheder og ledelsesmæssige færdigheder. Kommissionen bør i den forbindelse koordinere med initiativer i andre EU-programmer og nationale og regionale programmer for at øge synergierne og undgå overlapninger.

• (30) For at overvinde markedssvigt og sikre, at SMV'er, herunder nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, fortsat spiller deres rolle som grundlaget for EU-økonomiens konkurrenceevne, har SMV'er brug for ekstra støtte i form af gælds- og egenkapitalinstrumenter under InvestEU-Fondens SMV-vindue, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning [...]12. Lånegarantifaciliteten herunder, der først blev indført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/201313, har en dokumenteret merværdi og forventes at yde et positivt bidrag til mindst 500 000 SMV'er. Der kunne lægges større vægt på at øge potentielle støttemodtageres bevidsthed om det tilgængelige InvestEU-program for SMV'er.

• (31) De politiske mål for dette program vil ikke kun blive adresseret via tilskud, men også ved at lette adgangen til de finansielle instrumenter og budgetgarantierne under InvestEU-Fondens SMV-vindue og styrke synergierne med andre europæiske programmer. Foranstaltningerne bør have en tydelig europæisk merværdi.

• (32) Programmet bør yde effektiv støtte til SMV'er gennem hele deres livscyklus og yde støtte, der rækker fra at hjælpe SMV'er med at finde partnere til fælles projekter, til kommercialisering og adgang til markedet, kapacitetsopbygning og tilskyndelse til samarbejde i klynger og erhvervsnetværksorganisationer. Det bør også støtte SMV'ers grønne og digitale omstilling og bygge på den unikke viden og ekspertise, der er udviklet vedrørende SMV'er, og på lang tids erfaring med at arbejde sammen med europæiske, nationale og regionale interesserede parter. Denne støtte bør bygge videre på erfaringer med Enterprise Europe-netværket (EEN) som en one-stop-shop for at forbedre SMV'ers konkurrenceevne og udvikle deres forretning i og uden for det indre marked. EEN leverer fortsat tjenesteydelser på vegne af andre EU-programmer, navnlig Horisont Europa-programmet, ved hjælp af disse programmers finansielle midler. Det bør også styrke SMV'ernes deltagelse i udviklingen af politiske initiativer for det indre marked såsom processer for offentlige udbud og standardiseringsprocesser. EEN bør forbedre samarbejdet med andre rådgivningsplatforme, der er oprettet under programmet for et digitalt Europa og InvestEU-Fonden. Den vellykkede mentorordning, Erasmus for unge iværksættere, bør også fremover være det værktøj, der giver nye eller kommende iværksættere mulighed for at opnå erfaring fra erhvervslivet og ledelseserfaring ved at blive matchet med og lære fra en erfaren iværksætter fra et andet land og således styrke deres iværksættertalent. Programmet bør udvide den geografiske dækning og dermed give iværksættere en bredere vifte af matchningsmuligheder som supplement til andre EU-initiativer, hvis det er relevant.

• (33) Der bør gøres en yderligere indsats for at mindske den administrative byrde og øge adgangen til programmets initiativer ved at reducere SMV'ernes omkostninger i forbindelse med komplicerede ansøgningsprocesser og deltagelseskrav. I den forbindelse bør EEN være det vigtigste informationssted for SMV'er, der har interesse i at anvende EU-midler, og fungere som en one-stop-shop og yde skræddersyet vejledning til dem. Det er vigtigt at bygge videre på erfaringerne med de eksisterende foranstaltninger til støtte for SMV'er, men også at være åben for at tilpasse dem i lyset af de ændrede vilkår for SMV'er i det indre marked, navnlig vedrørende digitalisering og reguleringsmæssig byrde.

• (34) Klynger er et strategisk redskab til støtte for SMV'ers konkurrenceevne og opskalering, da de tilbyder et gunstigt og modstandsdygtigt erhvervsmiljø. De kan lette den grønne og digitale omstilling for industrien, herunder for tjenesteydelser, og styrke den økonomiske udvikling i regionerne ved at skabe vækst og arbejdspladser. Fælles klyngeinitiativer bør opnå en kritisk masse, der gør det muligt at fremskynde SMV'ers vækst. Ved at forbinde specialiserede industrielle økosystemer skaber klynger nye forretningsmuligheder for SMV'er og får dem bedre integreret i de europæiske og globale strategiske værdikæder. Der bør ydes støtte til udvikling af tværnationale og interregionale partnerskabsstrategier og gennemførelse af fælles aktiviteter med støtte fra den europæiske platform for klyngesamarbejde og Det Europæiske Videncenter for Ressourceeffektivitet herunder. Dette bør omfatte hjælp til SMV'er til også at samarbejde med SMV'er fra tredjelande. Der bør tilskyndes til bæredygtige partnerskaber med fortsat finansiering, hvis delmål for performance og deltagelse nås. Direkte støtte til SMV'er bør kanaliseres gennem klyngeorganisationer til følgende aktiviteter: indførelse af avancerede teknologier, nye forretningsmodeller, kulstoffattige og ressourceeffektive løsninger, kreativitet og design, opgradering af færdigheder, tiltrækning af talenter, fremskyndelse af iværksætteri samt internationalisering. Andre aktører med speciale i SMV-støtte bør inddrages for at fremme industriel transformation og gennemførelsen af strategier for intelligent specialisering. Programmet bør derfor bidrage til og opbygge forbindelser til Unionens (digitale) innovationsknudepunkter og investeringer foretaget inden for rammerne af samhørighedspolitikken og Horisont Europa. Det kan også undersøges, om der kan opnås synergier med Erasmus+-programmet.

• (35) Programmet bør bidrage til at styrke forholdet mellem virksomheder, navnlig SMV'er, og universiteter, forskningscentre og andre institutioner, der er involveret i skabelse og formidling af viden. Dette forhold kunne bidrage til at forbedre virksomheders evne til at imødegå de strategiske udfordringer, som den nye internationale kontekst udgør.

• (36) SMV'er står som følge af deres mindre størrelse over for særlige hindringer for vækst. Det er navnlig vanskeligt for dem at vokse og opskalere nogle af deres erhvervsaktiviteter. På grundlag af de positive resultater og indhøstede erfaringer med SMV-instrumentet og EU's klyngeprojekter for nye industrielle værdikæder under Horisont 2020 bør programmet for det indre marked støtte SMV'ers opskaleringsaktiviteter i alle afgørende faser i deres udvikling, herunder støtte til aktiviteter i forbindelse med internationalisering, indførelse af innovation og kommercialisering. Denne støtte vil supplere støtten fra Det Europæiske Innovationsråd under Horisont Europa, der navnlig fokuserer på banebrydende og disruptiv innovation, som navnlig er rettet mod markedsskabende innovation, samtidig med at det støtter alle former for innovation, herunder inkremental innovation, og dermed fokuserer på innovative SMV'er.

• (37) Kreativitet og alle former for innovation, herunder med henblik på øget ressource- og energieffektivitet, har afgørende betydning for konkurrenceevnen i Unionens industrielle værdikæder. De er katalysatorer for modernisering af erhvervs- og industrisektorerne og bidrager til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. SMV'ers anvendelse heraf halter imidlertid stadig bagefter. Programmet bør derfor støtte målrettede foranstaltninger, netværk og partnerskaber for kreativitetsdreven innovation for at håndtere den grønne og digitale omstilling i alle industrielle værdikæder og økosystemer.

• (38) Europæiske standarder spiller en vigtig rolle på det indre marked. De er af vital betydning for virksomheders konkurrenceevne, navnlig SMV'ers. Europæiske standarder er med henblik på at fremme den grønne og digitale omstilling også et vigtigt værktøj til støtte for EU-lovgivning og -politikker på en række vigtige områder såsom energi, klimaændringer, miljøbeskyttelse, informations- og kommunikationsteknologi, bæredygtig udnyttelse og genanvendelse af ressourcer, innovation, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdstageres sikkerhed og arbejdsforhold samt den aldrende befolkning og bidrager således positivt til samfundet som helhed. Med henblik på at maksimere deres bidrag har erfaringen vist, at tempoet og rettidigheden ved udarbejdelsen af standarder skal forbedres, og at der skal gøres en større indsats for bedre at inddrage alle relevante interesserede parter, herunder dem, der repræsenterer forbrugerne.

• (39) Europæiske standardiseringsaktiviteter er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/201214 og gennemføres ved hjælp af et langvarigt offentlig-privat partnerskab, hvilket er afgørende for at nå de målsætninger, der er fastsat i nævnte forordning samt i generelle og sektorspecifikke EU-standardiseringspolitikker.

• (40) Velfungerende fælles rammer for regnskabsaflæggelse og ikkefinansiel rapportering er vigtige for det indre marked, for de finansielle markeders effektive funktion og for gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser i forbindelse med bankunionen og kapitalmarkedsunionen.

• (41) I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/200215 bør internationale regnskabsstandarder (IFRS), som er vedtaget af International Accounting Standards Board, og tilhørende fortolkninger fra IFRS Interpretations Committee kun indarbejdes i EU-retten med henblik på at blive anvendt af virksomheder, som er børsnoteret på et reguleret marked i Unionen, hvis IFRS opfylder kriterierne i nævnte forordning, herunder kravet om, at regnskaber skal give "et retvisende billede" som fastsat i artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU16, og er i den europæiske offentligheds interesse. Sådanne internationale regnskabsstandarder skal udarbejdes i en transparent og demokratisk ansvarlig proces. IFRS spiller derfor en væsentlig rolle for det indre markeds funktion, og Unionen har således en direkte interesse i at sikre, at processen med udarbejdelse og godkendelse af IFRS fører til standarder, der er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen for det indre marked. Det er derfor nødvendigt at indføre en hensigtsmæssig finansieringsordning for IFRS Foundation.

• (42) Som følge af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppes (EFRAG's) rolle i vurderingen af, om IFRS overholder kravene i EU-retten og EU's politikker som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, er det nødvendigt for Unionen at sikre stabil finansiering af EFRAG og således bidrage til dens finansiering. EFRAG's tekniske arbejde bør fokusere på teknisk rådgivning til Kommissionen om godkendelsen af IFRS samt på en hensigtsmæssig deltagelse i udviklingen af sådanne IFRS og bør sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til Unionens interesser ved fastsættelsen af de internationale standarder. Disse interesser bør omfatte begrebet "forsigtighed", fastholdelse af kravet om "et retvisende billede" som fastsat i direktiv 2013/34/EU og kriteriet om den europæiske offentligheds interesse som fastsat i forordning (EF) nr. 1606/2002, idet der tages hensyn til IFRS' indvirkning på den finansielle stabilitet og økonomien. Der er blevet oprettet et europæisk laboratorium for virksomhedsrapportering som del af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) for at fremme innovation og udvikling af bedste praksis inden for virksomhedsrapportering. I dette forum kan virksomheder og investorer udveksle bedste praksis, navnlig inden for ikkefinansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering. På grundlag af dette arbejde bør EFRAG også bidrage til udviklingen af ikkefinansielle rapporteringsstandarder.

• (43) For så vidt angår den lovpligtige revision blev Public Interest Oversight Board (PIOB) oprettet i 2005 af tilsynsgruppen, som er et internationalt organ med ansvar for tilsynet med styringsreformen for Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC). PIOB har til opgave at overvåge den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder (ISA'er), og IFAC's øvrige aktiviteter af offentlig interesse. ISA'er kan vedtages med henblik på anvendelse i Unionen, forudsat at de er blevet udarbejdet på passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og gennemsigtighed, jf. artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF17. I betragtning af indførelsen af ISA'er i Unionen og den afgørende rolle, som PIOB spiller for at sikre, at de opfylder kravene i direktiv 2006/43/EF, er det vigtigt at sikre en hensigtsmæssig finansieringsordning for PIOB.

• (44) Unionen bidrager til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, styrke forbrugerne og sætte dem i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes politikker gennem bestræbelser på at sikre, at EU-borgerne, når de handler som forbrugere, fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres sikkerhed og juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse nyder passende beskyttelse gennem konkrete foranstaltninger. Unionen skal også sikre, at forbruger- og produktsikkerhedslovgivningen i praksis håndhæves korrekt og ensartet, og at virksomheder har lige vilkår med fair konkurrence på det indre marked. Desuden er det nødvendigt at sætte forbrugerne i stand til at træffe bæredygtige og informerede valg og tilskynde og bistå dem i den forbindelse og dermed bidrage til en bæredygtig cirkulær økonomi, som er energi- og ressourceeffektiv.

• (45) Programmet bør tage sigte på at gøre forbrugerne, virksomhederne, civilsamfundet og myndighederne bevidste om Unionens forbruger- og sikkerhedslovgivning. Det bør også styrke forbrugerne og de organisationer, der repræsenterer dem på nationalt plan og EU-plan. Dette bør navnlig ske gennem støtte til Den Europæiske Forbrugerorganisation, BEUC (Bureau Européen des Unions de Consommateurs), der er en veletableret og anerkendt ikkestatslig organisation, som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med alle relevante EU-politikker, hvorved det vil blive muligt for denne organisation at opbygge øget synergi for at styrke forsvaret af forbrugernes interesser, og gennem støtte til Forbrugerorganisationernes Europæiske Standardiseringskontor (ANEC), som repræsenterer forbrugernes interesser i forbindelse med standardiseringsspørgsmål. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på nye markedsbehov i forbindelse med fremme af bæredygtigt forbrug ved navnlig at fokusere på foranstaltninger til bekæmpelse af de former for planlagt forældelse, der er vildledende, og anden vildledende praksis såsom falske grønne anprisninger, ved at informere forbrugerne bedre om produkters holdbarhed og reparationsegnethed og på at forebygge sårbarheder og udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af økonomien, f.eks. i forbindelse med netforbundne produkter, tingenes internet, kunstig intelligens og brugen af algoritmer, eller udviklingen af nye forbrugsmønstre og forretningsmodeller. Programmet bør støtte foranstaltninger til udarbejdelse af relevante oplysninger om markeder, herunder offentliggørelse af Unionens forbrugerresultattavler.

• (46) Programmet bør støtte de nationale kompetente myndigheder, herunder dem, som er ansvarlige for at overvåge produktsikkerheden, og som samarbejder navnlig via EU's system for hurtig udveksling af oplysninger om farlige produkter. Det bør også støtte håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF18 og forordning (EF) nr. 765/2008 vedrørende forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed og netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde og det internationale samarbejde mellem relevante myndigheder i tredjelande og i Unionen. Programmet bør også tage sigte på at sikre, at alle forbrugere og erhvervsdrivende har adgang til udenretslig tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse af god kvalitet samt til oplysninger om fremgangsmåden for deltagelse i erstatningssøgsmål.

• (47) Programmet bør også støtte Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, der hjælper forbrugerne med at opnå fordelene ved deres EU-forbrugerrettigheder, når de køber varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde enten elektronisk eller på rejser. Netværket, som består af 30 centre, er i over 10 år blevet finansieret i fællesskab af Unionens forbrugerprogrammer og har bevist sin merværdi med hensyn til at styrke forbrugernes og de erhvervsdrivendes tillid til det indre marked. Det behandler anmodninger fra over 120 000 forbrugere om året og når ud til millioner af borgere via sine presse- og onlineinformationsaktiviteter. Det er et af de mest værdsatte støttenetværk for borgere i Unionen, og de fleste centre har kontaktpunkter for lovgivning om det indre marked, som f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF19, og evalueringen af netværket understreger, at det er vigtigt at fortsætte driften af det. Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre kan også være en vigtig kilde til oplysninger om udfordringer og problemer, som forbrugerne oplever på lokalt plan, og som er relevante for Unionens politikudformning og beskyttelsen af forbrugernes interesser. Netværket har også planer om at udvikle gensidige ordninger med tilsvarende organer i tredjelande.

• (48) Kvalitetskontrollen af Unionens forbruger- og markedsføringslovgivning, som Kommissionen gennemførte i maj 2017, afslørede behovet for bedre håndhævelse af reglerne og lettere adgang til klagemuligheder, når forbrugere har lidt skade som følge af overtrædelser af forbrugerlovgivningen. Som følge heraf blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161, 98/6/EF, 2005/29/EF, 2011/83/EU og (EU).../... vedtaget for bl.a. at sikre ligebehandling af forbrugerne i hele det indre marked i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål såsom salg af produkter, der ikke overholder de gældende regler, i motorkøretøjssektoren, dobbelte kvalitetsstandarder for produkter eller de problemer, som passagerer oplever i tilfælde af flyaflysninger eller lange forsinkelser. De har også til formål at styrke håndhævelseskapaciteten for medlemsstaterne, fremme større produktsikkerhed og styrke internationalt samarbejde og nye klagemuligheder, navnlig gennem repræsentative søgsmål anlagt af kvalificerede enheder. Det bør derfor være en prioritet at støtte fuld gennemførelse af disse direktiver og foranstaltninger og fremme grænseoverskridende håndhævelse heraf.

• (49) Borgerne er særligt berørt af, hvordan de finansielle markeder fungerer, og bør derfor informeres yderligere om relevante rettigheder, risici og fordele. Finansielle markeder er en vigtig del af det indre marked og kræver solide rammer for regulering og tilsyn, der sikrer ikke kun den finansielle stabilitet og en bæredygtig økonomi, men som også tilvejebringer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, medlemmer af pensionskasser og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er. Programmet bør bidrage til at styrke deres kapacitet til at deltage i udformningen af politikker, herunder ved fremskaffelse og formidling af klar, fyldestgørende og brugervenlig information om produkter, der markedsføres på de finansielle markeder.

• (50) Programmet bør derfor fortsætte med at støtte de specifikke aktiviteter, som er omfattet af kapacitetsopbygningsprogrammet 2017–2020, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/82620, der fortsatte pilotprogrammet og de forberedende foranstaltninger for årene 2012-2017. Dette er nødvendigt for at give politiske beslutningstagere kendskab til andre interesserede parters synspunkter og ikke kun til de synspunkter, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, og det sikrer, at forbrugernes og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser bliver bedre repræsenteret. Programmet bør løbende udvikle metoder og bedste praksis for, hvordan forbrugere og slutbrugere af finansielle tjenesteydelser kan inddrages mere med henblik på at kortlægge spørgsmål, som er relevante for Unionens politikudformning, og værne om forbrugernes interesser på området for finansielle tjenesteydelser. Dette bør forbedre politikkerne for finansielle tjenesteydelser, navnlig med hensyn til en bedre offentlig forståelse for vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og øget finansiel forståelse.

• (51) Som led i et pilotprojekt (2012-2013) og en forberedende foranstaltning (2014-2016) ydede Kommissionen tilskud til to organisationer efter en årlig åben indkaldelse af forslag. De to organisationer er Finance Watch, der blev oprettet med EU-tilskud i 2011, og som er en international nonprofitorganisation i henhold til belgisk ret, og Better Finance, som er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Kapacitetsopbygningsprogrammet, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/826, udpeger de samme to organisationer som eneste støttemodtagere. Det er derfor nødvendigt fortsat at samfinansiere disse organisationer inden for rammerne af programmet. Finansieringen bør dog være genstand for en grundig evaluering af effektiviteten og virkningen af de opnåede resultater i forhold til de tilstræbte målsætninger. Hvis der fremkommer andre potentielle støttemodtagere, som blandt deres primære målsætninger og aktiviteter har at repræsentere forbrugernes og slutbrugernes interesser på EU-plan og gennem deres medlemskab at omfatte et bredt geografisk dækningsområde og en bred vifte af interesser, bør en indkaldelse af forslag fra ansøgere være åben for eventuelle andre organisationer og bidrage til programmets målsætninger.

• (52) Det er nødvendigt med et højt sundhedsbeskyttelsesniveau på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet for at beskytte forbrugerne og for, at det indre marked kan fungere effektivt. En sikker og bæredygtig fødevareforsyningskæde er en forudsætning for samfundets og det indre markeds funktion. Forebyggelse af grænseoverskridende sundheds- og fødevarekriser er af yderste vigtighed, fordi de forstyrrer det indre markeds funktion, idet de begrænser bevægeligheden for personer og varer og forstyrrer produktionen og forbruget. Derfor bør programmet støtte konkrete foranstaltninger såsom iværksættelse af hasteforanstaltninger i tilfælde af krisesituationer, der påvirker dyre- og plantesundheden.

• (53) Den overordnede målsætning for EU-retten på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet er at sikre et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter i fødevarekæden, støtte forbedring af dyrevelfærden, bidrage til et højt beskyttelses- og oplysningsniveau for forbrugerne og et højt beskyttelsesniveau for miljøet, herunder for bevarelse af biodiversiteten under hensyntagen til situationer skabt af de potentielle virkninger af klimaændringerne i medlemsstaterne, samtidig med at den europæiske fødevare- og foderproduktions bæredygtighed forbedres, at der bidrages til fødevaresikkerhed og overkommelige priser, mindskelse af fødevarespild, styrkelse af kvalitetsstandarderne for produkter i hele Unionen, forbedring af konkurrenceevnen i Unionens fødevare- og fodersektor, og der skabes flere arbejdspladser, bl.a. ved at stimulere forskning og innovation.

• (54) I betragtning af den særlige karakter af foranstaltningerne vedrørende et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter bør der i denne forordning fastlægges særlige kriterier for støtteberettigelse i forbindelse med ydelse af tilskud og anvendelse af offentlige udbud. Som en undtagelse fra princippet om ikketilbagevirkende kraft i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/104621 (i det følgende benævnt "finansforordningen") bør navnlig omkostninger til hasteforanstaltninger som følge af deres hastende og uforudsigelige karakter være støtteberettigede, hvilket også bør omfatte omkostninger afholdt som følge af mistanke om forekomst af en sygdom eller en skadegører, forudsat at forekomsten efterfølgende er bekræftet og meddelt til Kommissionen. Kommissionen bør indgå de tilhørende budgetforpligtelser og foretage udbetalingerne for de støtteberettigede udgifter efter medlemsstaternes undertegnelse af de retlige forpligter og efter at have vurderet de af medlemsstaterne indgivne betalingsanmodninger. Omkostninger i forbindelse med overvågnings-, forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedstilstanden i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i visse dyresygdomme og zoonoser på et tredjelands eller en medlemsstats område eller på oversøiske lande og territoriers område, samt omkostninger i forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger eller andre relevante aktiviteter til støtte for planters sundhedsstatus i Unionen bør også være støtteberettigede.

• (55) I lyset af den øgede globalisering på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet er den offentlige kontrol, der foretages af medlemsstaterne, et meget vigtigt redskab til kontrol og overvågning af, at de relevante EU-krav implementeres, overholdes og håndhæves, herunder hvad angår import. Effektive og virkningsfulde offentlige kontrolsystemer er en forudsætning for, at der kan opretholdes et højt sikkerhedsniveau i hele fødevarekæden, og for at fastholde forbrugertilliden, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet og dyrevelfærden. Der bør kunne ydes finansiel støtte fra Unionen til sådanne kontrolforanstaltninger. Der bør navnlig være mulighed for at yde et finansielt bidrag til EU-referencelaboratorier til afholdelse af de udgifter, som de har i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammer godkendt af Kommissionen, og eventuelt til nationale referencelaboratorier for plante- og dyresundhed, som i henhold til forordning (EU) 2017/625 skal have tilstrækkelige finansielle ressourcer fra medlemsstaterne, forudsat at det klart kan påvises, at de gennemførte foranstaltninger udgør en EU-merværdi, og at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed i programmet til at støtte disse foranstaltninger. Eftersom effektiviteten af den offentlige kontrol også er afhængig af, at kontrolmyndighederne råder over veluddannet personale med et tilstrækkeligt kendskab til EU-retten, bør Unionen desuden kunne yde støtte til uddannelse af dette personale og til relevante udvekslingsprogrammer, der arrangeres af de kompetente myndigheder.

• (56) Antimikrobiel resistens er et voksende sundhedsproblem i Unionen og i hele verden. Det bør derfor være muligt at samfinansiere foranstaltninger til støtte for bekæmpelse af antimikrobiel resistens i dette program.

• (57) Europæiske statistikker af høj kvalitet, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til dette program i medfør af forordning (EF) nr. 223/2009, er afgørende for evidensbaseret beslutningstagning; de bør stilles til rådighed rettidigt og bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker som omhandlet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig styrket og integreret økonomisk styring, social, økonomisk og territorial samhørighed, bæredygtig udvikling, landbrugspolitikken, Europas sociale dimension og globalisering.

• (58) Europæiske statistikker er uundværlige for Unionens beslutningstagning og for måling af EU-initiativernes performance og indvirkning. Derfor bør den fortsatte tilvejebringelse og udvikling af europæiske statistikker ved hjælp af en EU-tilgang og ud fra et perspektiv, der er bredere end det indre marked, sikres med henblik på at dække alle Unionens aktiviteter og politikområder, herunder styrkelse af borgerne og virksomhederne, således at de er i stand til at træffe informerede beslutninger.

• (59) På grund af sin horisontale karakter er regelkomplekset for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker som defineret i forordning (EF) nr. 223/2009 underlagt specifikke krav og navnlig dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009, særlig med hensyn til overholdelse af de statistiske principper, det europæiske statistiske systems funktion og styringen heraf, herunder den rolle og de opgaver, der er tildelt Udvalget for det Europæiske Statistiske System og Kommissionen (Eurostat), samt oprettelse og gennemførelse af programmeringen af de statistiske aktiviteter.

• (60) Udkastet til den del af programmet, der vedrører regelkomplekset for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, som defineret i forordning (EF) nr. 223/2009, er blevet forelagt Udvalget for det Europæiske Statistiske System til forhåndsgennemgang, jf. forordning (EF) nr. 223/2009.

• (61) Unionen og medlemsstaterne er fast besluttet på at leve op til rollen som frontløber i forbindelse med gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Ved at bidrage til opfyldelsen af 2030-dagsordenen vil EU og medlemsstaterne fremme et stærkere, mere bæredygtigt, rummeligt, sikkert og velstående Europa. Programmet bør bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen, herunder ved at skabe balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling, og med det formål demonstrere et klart og synligt engagement i integrationen af verdensmålene for bæredygtig udvikling.

• (62) For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bør dette program bidrage til at integrere klimaforanstaltninger og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive fastlagt under forberedelsen og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Programmet bør støtte aktiviteter, der overholder klima- og miljøstandarderne samt Unionens prioriteter, og som ikke i væsentlig grad skader miljømålene som defineret i forordning (EU) 2020/852.

• (63) Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale: punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning22], for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

• (64) Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde indeholder bestemmelser om samarbejde på områder, der er omfattet af programmer mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, på den anden side. Andre lande bør også kunne deltage i programmet, herunder Unionens nabolande og lande, der har ansøgt om EU-medlemskab, kandidatlande og tiltrædende lande. Desuden bør programmet på området europæiske statistikker være åbent for Schweiz i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om samarbejde om statistik23.

• (65) Tredjelande, der er medlemmer af EØS, kan deltage i EU-programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde24, som fastsætter, at programmerne gennemføres ved en afgørelse i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

• (66) Finansforordningen finder anvendelse på dette program. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter.

• (67) De foranstaltninger, der blev gennemført under de tidligere programmer og budgetposter, har vist sig at være passende og bør derfor bibeholdes. De nye foranstaltninger, der indføres i henhold til programmet, tager sigte på at styrke navnlig et velfungerende indre marked. For at skabe større enkelhed og fleksibilitet i gennemførelsen af programmet og dermed i højere grad opfylde dets mål bør foranstaltningerne kun defineres i forhold til overordnede, generiske kategorier. Programmet bør også omfatte lister over vejledende aktiviteter vedrørende specifikke målsætninger på området konkurrenceevne, forbrugerbeskyttelse eller specifikke aktiviteter, der udspringer af reguleringsmæssige krav, f.eks. inden for standardisering, markedsovervågning, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker.

• (68) Det er nødvendigt at fastsætte visse kategorier af enheder, som er berettiget til finansiering, samt de enheder, der bør være berettiget til finansiering uden indkaldelse af forslag.

• (69) I betragtning af den stadig større sammenkobling og digitalisering inden for den globale økonomi bør programmet fortsætte med at give mulighed for at inddrage eksterne eksperter, som f.eks. embedsmænd i tredjelande, repræsentanter for internationale organisationer og erhvervsdrivende inden for særlige områder.

• (70) Det er nødvendigt at angive specifikke kriterier vedrørende regler om samfinansiering og støtteberettigede omkostninger.

• (71) I henhold til artikel 193, stk. 2, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. Dog er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. I henhold til nævnte forordning er omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, heller ikke støtteberettigede, når der er tale om driftstilskud. For at undgå enhver afbrydelse i ydelsen af EU-støtte, som kan være til skade for Unionens interesser, og i lyset af denne forordnings forsinkede ikrafttræden bør det være muligt i finansieringsafgørelsen for perioden fra den 1. januar 2021 til datoen for dette programs ikrafttræden at fastsætte bestemmelser om omkostninger til en foranstaltning, der allerede er berettiget til EU-finansiering fra den 1. januar 2021, selv om sådanne omkostninger er påløbet før indgivelsen af ansøgningen om tilskud.

• (72) I overensstemmelse med Kommissionens forpligtelse, som fremgår af dens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen "Gennemgang af EU's budget"25, og for at sikre sammenhængende og forenklede finansieringsprogrammer bør midlerne anvendes sammen med andre EU-finansieringsinstrumenter, hvis de planlagte foranstaltninger i henhold til programmet forfølger mål, som er fælles for forskellige finansieringsinstrumenter, dog med undtagelse af dobbeltfinansiering.

• (73) Dette program bør bidrage til den samlede støtte, der dækker særlige behov i regionerne i den yderste periferi og deres integration på det indre marked, således som det for nyligt blev genbekræftet i Kommissionens meddelelse "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"26.

• (74) Programmet bør fremme synergier og forhindre overlapninger med relaterede EU-programmer og EU-foranstaltninger. Foranstaltningerne under dette program bør supplere foranstaltningerne i toldprogrammet og Fiscalisprogrammet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]27 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]28, som også tager sigte på at støtte og forbedre det indre markeds funktion.

• (75) Programmet bør fremme synergier, komplementaritet og additionalitet med hensyn til SMV'er og støtte til iværksætteri under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]29. Endvidere vil SMV-vinduet under InvestEU-Fonden oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]30 garantere støtte i form af lån og egenkapital for at øge adgangen til og tilgængeligheden af finansiering for SMV'er. Programmet bør ligeledes tilstræbe synergier med rumprogrammet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]31 med hensyn til at tilskynde SMV'er til at udnytte banebrydende innovation og andre løsninger, der er udviklet under disse programmer.

• (76) Dette program bør fremme synergierne med Horisont Europa oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]32, som tager sigte på at fremme forskning og innovation. Dette bør navnlig gælde komplementaritet med foranstaltningerne i det fremtidige Europæiske Innovationsråd for innovative virksomheder samt støttetjenester for SMV'er, navnlig via Enterprise Europe-netværket.

• (77) Programmet bør fremme synergi og komplementaritet med hensyn til programmet for et digitalt Europa oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]33, der tager sigte på at fremme digitaliseringen af Unionens økonomi og den offentlige sektor og øge cybersikkerheden.

• (78) Derudover bør programmet også tilstræbe synergier med Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]34, som tager sigte på at støtte den videre udvikling af et europæisk retligt område med henblik på de nationale retssystemers effektivitet, som er en vigtig katalysator for en retfærdig og omkostningseffektiv europæisk økonomi.

• (79) Dette program bør fremme synergierne med Erasmus+-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]35, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]36 og Den Europæiske Socialfond Plus oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]37 på området arbejdskraftens og unges mobilitet, som er afgørende for et velfungerende indre marked.

• (80) Endelig kunne foranstaltninger som f.eks. veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger i tilfælde af en dyre- og plantesundhedskrise suppleres af markedsbaserede interventioner inden for rammerne af programmeringen af Unionens fælles landbrugspolitik, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...]38.

• (81) De foranstaltninger, der gennemføres som led i programmet, bør have en klar europæisk merværdi og anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssigt afpasset måde, uden at dette medfører overlapning eller fortrænger privat finansiering.

• (82) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til SMV'ernes konkurrenceevne, vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til styrkelse af forbrugernes indflydelse, og vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter samt fødevare- og fodersikkerhed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201139. Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelse af arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til styrkelse af forbrugernes indflydelse, eftersom programmet ikke fastsætter kriterier for produktsikkerhed, men har til formål at yde finansiel støtte til værktøjer til gennemførelse af produktsikkerhedspolitikken og i betragtning af det relativt lille beløb, der er tale om. Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse henholdsvis af gennemførelsesretsakter vedrørende foranstaltninger, der bidrager til SMV'ernes konkurrenceevne, og gennemførelsesretsakter vedrørende arbejdsprogrammer til gennemførelse af foranstaltninger, der bidrager til et højt sundhedsniveau for mennesker, dyr og planter samt fødevare- og fodersikkerhed, eftersom foranstaltningerne indebærer koordinering af foranstaltninger på nationalt plan. Hvis der kan opnås synergi mellem specifikke målsætninger, kan de nødvendige bestemmelser gennemføres i et fælles arbejdsprogram.

• (83) Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, navnlig under hensyntagen til EU-merværdien, kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for ikkeoverholdelse. Dette bør indebære, at anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger som omhandlet i artikel 125, stk. 1, i finansforordningen, tages i betragtning.

• (84) For at sikre regelmæssig overvågning og rapportering om de opnåede fremskridt og programmets effektivitet bør der fra begyndelsen fastlægges en passende ramme for overvågning af programmets foranstaltninger og resultater. Denne overvågning og rapportering bør baseres på indikatorer, der måler virkningerne af programmets foranstaltninger i forhold til forud fastsatte referencescenarier.

• (85) I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning40 bør dette program evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af programmets virkninger i praksis. Kommissionen bør udarbejde en foreløbig evalueringsrapport om opfyldelsen af målsætningerne med de foranstaltninger, som programmet støtter, om resultaterne og virkningerne, om, hvor effektivt midlerne er blevet anvendt, og om dets EU-merværdi samt en endelig evalueringsrapport om virkningen på lang sigt, foranstaltningernes resultater og bæredygtighed og synergierne med andre programmer.

• (86) Programmet vil med henblik på overvågning af støtten til SMV'er anvende målbare resultatindikatorer. Med forbehold af tilgængeligheden af oplysninger, og hvor dette er relevant, bør disse indikatorer måle resultater og indvirkning på programmets specifikke målsætninger og målgrupper (f.eks. kvinder, unge og ældre). Navnlig er det vigtigt at vigtigt at måle støtten til den grønne og digitale omstilling, internationalisering og innovation. Desuden fremlægges der situationsbestemte indikatorer, som ikke måler programmets resultater, men giver et overblik over det miljø, SMV'erne opererer i.

• (87) En åben liste over dyresygdomme og zoonoser, der er berettiget til finansiering i forbindelse med hasteforanstaltninger og til finansiering i forbindelse med udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer, bør fastsættes på grundlag af de dyresygdomme, der er nævnt i del I, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/42941, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF42, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/200343 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/200144.

• (88) For at tage hensyn til situationer fremkaldt af dyresygdomme, der har en væsentlig indvirkning på husdyrproduktion eller -handel, udviklingen af zoonoser, der udgør en trussel mod mennesker, eller nye videnskabelige eller epidemiologiske udviklinger samt sygdomme, der kan udgøre en ny trussel for Unionen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af listen over sygdomme og zoonoser. For at tage hensyn til den fremtidige udvikling med hensyn til enheder, der kan tildeles tilskud i henhold til programmet i forbindelse med repræsentation af forbrugernes interesser på EU-plan, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af listen over disse enheder. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dets målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår gennemgang eller supplering af indikatorerne til måling af, hvorvidt de specifikke målsætninger er nået, hvis det anses for nødvendigt, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser om fastsættelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Interesserede parter og forbrugerorganisationer bør også høres. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

• (89) I henhold til [henvisning opdateres om nødvendigt i overensstemmelse med en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU45] kan personer og enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), modtage finansiering under overholdelse af de regler og mål, der gælder for programmet, og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende oversøiske land eller territorium hører under.

• (90) I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201346 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/9547, (Euratom, EF) nr. 2185/9648 og (EU) 2017/193949 skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95, nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/137150. I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

• (91) Europa-Parlamentet og Rådet vedtager horisontale finansielle regler på grundlag af artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Disse regler er fastsat i finansforordningen. De fastlægger proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

• (92) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67951 finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200152 finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EU) 2016/679; enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af Kommissionen skal overholde reglerne om overførsel af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

• (93) Forordning (EF) nr. 223/2009 fastsætter regler for udarbejdelse af statistikker i overensstemmelse med princippet om statistisk fortrolighed og foreskriver, at nationale statistiske kontorer, andre nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre tilpasningen af principper og retningslinjer med hensyn til fysisk og logisk beskyttelse af fortrolige data.

• (94) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de berørte områders grænseoverskridende karakter, men kan på grund af Unionens større handleevne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

• (95) Programmet bør også sikre større synlighed og sammenhæng i Unionens indre marked, virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed, navnlig SMV'ers, og foranstaltninger på området europæiske statistikker for europæiske borgere, virksomheder og administrationer.

• (96) Forordning (EU) nr. 99/2013, forordning (EU) nr. 1287/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/201453, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/201454, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/201455 og forordning (EU) 2017/826 bør ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

• (97) Eftersom virkningerne af ændringsbestemmelser i retsakter er udtømt på tidspunktet for deres ikrafttræden, og de ændringer, de indfører i andre retsakter, således er blevet en del af disse retsakter på samme tidspunkt, har ophævelsen af forordning (EU) nr. 652/2014 ingen indvirkning på de ændringer, der allerede er indført ved dens artikel 46, 48 og 50-53 i andre retsakter, navnlig med hensyn til oprettelsen af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder ("PAFF-komitéen"), og disse forbliver i kraft uanset ophævelsen af forordning (EU) nr. 652/2004.

• (98) For at sikre en gnidningsløs overgang uden afbrydelser mellem programmerne for 2014-2020 på områderne virksomheders, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne og bæredygtighed, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere inden for finansielle tjenesteydelser, politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, planter, dyr, fødevarer og foder samt europæiske statistikker oprettet ved forordning (EU) nr. 1287/2013, forordning (EU) nr. 254/2014, forordning (EU) 2017/826, forordning (EU) nr. 258/2014, forordning (EU) nr. 652/2014, forordning (EU) nr. 99/2013 og nærværende program, navnlig hvad angår videreførelse af flerårige foranstaltninger og evalueringen af resultaterne af de forrige programmer, bør nærværende forordning træde i kraft hurtigst muligt og bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021. Pr. 1. januar 2028 bør bevillingerne til teknisk og administrativ bistand om nødvendigt dække udgifterne vedrørende forvaltning af foranstaltninger, der ikke er afsluttet ved udløbet af dette program.

• (99) På grund af denne forordnings forsinkede ikrafttræden er det ikke muligt at overholde fristerne for vedtagelse af arbejdsprogrammerne på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet, for medlemsstaternes indsendelse af deres veterinær- og plantesundhedsprogrammer for 2021 og 2022 og for Kommissionens godkendelse heraf. For at sikre behørig gennemførelse af foranstaltningerne på plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet i 2021 og 2022 bør nævnte frister ikke finde anvendelse for årene 2021 og 2022 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Denne forordning opretter programmet til forbedring af det indre markeds funktion og virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed, navnlig mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders, til forbrugerbeskyttelse, til plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet samt en programmerings- og finansieringsramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, jf. artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 ("programmet") for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027. Programmets varighed tilpasses den flerårige finansielle rammes varighed.

Der fastsættes målsætninger for programmet og støtteberettigede foranstaltninger til gennemførelse af disse målsætninger, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering og regler for ydelsen heraf samt et styringssystem.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

• 1) "blandingsoperation": foranstaltninger, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer

• 2) "europæiske statistikker": statistikker, der udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til forordning (EF) nr. 223/2009

• 3) "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)

• 4) "mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er)": mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF

• 5) "klynger og erhvervsnetværksorganisationer": strukturer eller organiserede grupper af uafhængige parter i form af organisationer, der støtter styrkelsen af samarbejde, netværksarbejde og læring i grupper af virksomheder, som er udformet til at levere eller kanalisere specialiserede eller skræddersyede erhvervsstøttetjenester, navnlig for SMV'er, med henblik på at stimulere bl.a. innovations- og internationaliseringsaktiviteter, herunder ved at fremme deling af faciliteter og udveksling af viden og ekspertise

• 6) "tredjeland": et land, der ikke er medlem af Unionen.

Artikel 3

Programmets målsætninger

• 1. Programmet har følgende generelle målsætninger:

  • a) at forbedre det indre markeds funktion og navnlig at beskytte og styrke borgere, forbrugere og virksomheder, navnlig SMV'er, ved at håndhæve EU-retten, lette markedsadgangen og fastsætte standarder og ved at fremme menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd, samtidig med at principperne om bæredygtig udvikling overholdes, og der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau; samt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen og de decentraliserede EU-agenturer

  • b) at udvikle, udarbejde og formidle sammenlignelige, aktuelle og pålidelige europæiske statistikker af høj kvalitet, der understøtter udformningen, overvågningen og evalueringen af alle EU-politikker og hjælper borgere, politiske beslutningstagere og myndigheder, virksomheder, forskere og medier med at træffe informerede beslutninger og deltage aktivt i den demokratiske proces.

• 2. Programmet har følgende specifikke målsætninger:

  • a) at gøre det indre marked mere effektivt, bl.a. i lyset af den digitale transformation, ved at

    • i) fremme forebyggelse og fjernelse af diskriminerende, uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer og støtte udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten på områderne det indre marked for varer og tjenesteydelser, herunder ved at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse, offentlige udbud, selskabsret og aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, hvidvask af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrence, herunder ved udvikling af brugercentrerede styringsværktøjer

    • ii) støtte effektiv markedsovervågning i hele Unionen med henblik på at sørge for, at kun sikre produkter, der overholder de gældende regler og yder et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere, gøres tilgængelige på EU-markedet, herunder produkter, der sælges online, samt med henblik på større ensartethed og kapacitet blandt markedsovervågningsmyndigheder i hele Unionen

  • b) at styrke SMV'ers konkurrenceevne og bæredygtighed og opnå additionalitet på EU-plan gennem foranstaltninger, der:

    • i) yder forskellige former for støtte til SMV'er samt klynger og andre erhvervsnetværksorganisationer, herunder i turismesektoren, hvorved SMV'ers vækst, opskalering og oprettelse fremmes

    • ii) letter adgang til markeder, herunder internationalisering af SMV'er

    • iii) fremmer iværksætteri og iværksætterfærdigheder

    • iv) fremmer et gunstigt erhvervsklima for SMV'er, støtter digital transformation og fremmer nye forretningsmuligheder for SMV'er, herunder socialøkonomiske virksomheder og virksomheder med innovative forretningsmodeller

    • v) støtter industrielle økosystemers og sektorers konkurrenceevne samt udvikling af industrielle værdikæder

    • vi) fremmer modernisering af industrien, bidrager til en grøn, digital og modstandsdygtig økonomi

  • c) at sikre et velfungerende indre marked gennem standardiseringsprocesser, som:

    • i) muliggør finansiering af europæisk standardisering og alle relevante interesserede parters deltagelse i udarbejdelse af europæiske standarder

    • ii) støtter udviklingen af internationale standarder af høj kvalitet for regnskabsaflæggelse og ikkefinansiel rapportering og for revision, letter deres indarbejdelse i EU-retten og fremmer innovation og udvikling af bedste praksis i inden for virksomhedsrapportering

  • d) at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed ved at

    • i) styrke, bistå og uddanne forbrugere, virksomheder og civilsamfundet, navnlig vedrørende forbrugerrettigheder i henhold til EU-retten, sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, bæredygtigt forbrug og produktsikkerhed, navnlig for de mest sårbare forbrugere med henblik på at styrke retfærdighed og gennemsigtighed på og tillid til det indre marked, sikre, at forbrugernes interesser i den digitale verden tages behørigt i betragtning, støtte de kompetente retshåndhævende myndigheder og forbrugernes repræsentative organisationer og foranstaltninger, der styrker samarbejdet mellem kompetente myndigheder med særlig vægt på spørgsmål, som eksisterende og nye teknologier giver anledning til, bidrage til at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af standarder i hele Unionen, sætte effektivt ind over for urimelig handelspraksis, sikre, at alle forbrugere har adgang til effektive klagemuligheder og forsynes med passende oplysninger om markeder og forbrugerrettigheder, og fremme bæredygtigt forbrug, navnlig ved at øge bevidstheden om varers og tjenesteydelsers specifikke kendetegn og miljøpåvirkning

    • ii) forbedre deltagelsen af forbrugere, andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og civilsamfundet i politikudformningen på området finansielle tjenesteydelser, fremme en bedre forståelse af den finansielle sektor og af forskellige kategorier af kommercialiserede finansielle produkter og varetage forbrugernes interesser på området finansielle tjenesteydelser i detailleddet

  • e) at bidrage til et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for mennesker, dyr og planter på plante-, dyre-, fødevare- og foderområderne, bl.a. ved at forebygge, opdage og udrydde dyresygdomme og planteskadegørere, herunder ved hjælp af hasteforanstaltninger i tilfælde af omfattende krisesituationer og uforudsete begivenheder, der berører dyrs og planters sundhed, at støtte forbedring af dyrevelfærd, bekæmpelse af antimikrobiel resistens og udvikling af en bæredygtig fødevareproduktion og et bæredygtigt forbrug samt ved at stimulere udvekslingen af bedste praksis mellem interesserede parter på de pågældende områder

  • f) at udvikle, udarbejde, udbrede og formidle europæiske statistikker af høj kvalitet i overensstemmelse med kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 på en rettidig, upartisk og omkostningseffektiv måde gennem et styrket europæisk statistisk system, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 223/2009, og styrkede partnerskaber inden for det europæiske statistiske system og med alle relevante eksterne parter ved hjælp af flere forskellige datakilder, avancerede dataanalysemetoder, intelligente systemer og digitale teknologier, og tilvejebringe national og om muligt regional opdeling.

Artikel 4

Budget

• 1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 fastsættes til 4 208 041 000 EUR i løbende priser.

• 2. Inden for det beløb, der er omhandlet i stk. 1, tildeles følgende vejledende beløb til følgende målsætninger:

  • a) 451 569 500 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i)

  • b) 105 461 000 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii)

  • c) 1 000 000 000 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b)

  • d) 220 510 500 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c)

  • e) 198 500 000 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d)

  • f) 1 680 000 000 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e)

  • g) 552 000 000 EUR til den målsætning, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f).

• 3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse, navnlig vedrørende forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter samt anvendelse af informationsteknologinet med fokus på behandling og udveksling af oplysninger og anvendelse og udvikling af institutionelle IT-værktøjer. For at sikre, at programmet er tilgængeligt i størst muligt omfang til at finansiere foranstaltninger, der er omfattet af programmets målsætninger, må de samlede omkostninger til administrativ og teknisk støtte højst udgøre 5 % af værdien af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1.

• 4. Budgetforpligtelser for foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles på flere år i årlige trancher.

• 5. Uanset finansforordningens artikel 111, stk. 2, indgår Kommissionen en budgetforpligtelse for tilskud til veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger under den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra e), efter en vurdering af de betalingsanmodninger, der indgives af medlemsstaterne.

• 6. Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i henhold til finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i henhold til nævnte artikels litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.

• 7. Hvis Kommissionen ikke har indgået en retlig forpligtelse inden for rammerne af den direkte eller indirekte forvaltning af de midler, der er overført i henhold til stk. 6, kan de tilsvarende ikketildelte midler tilbageføres til den oprindelige fond på medlemsstatens anmodning i overensstemmelse med betingelserne i artikel 21 i forordning (EU) XX […forordningen om fælles bestemmelser].

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret med programmet

Programmet er åbent for følgende tredjelande:

• a) medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA-medlemmer), som er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen

• b) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

• c) lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande

• d) tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at der i aftalen:

  • i) sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

  • ii) fastsættes betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrationsomkostninger. Disse bidrag udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5

  • iii) ikke tildeles tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til programmet

  • iv) garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

• 1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning med organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c).

• 2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud. Det kan også yde finansiering i form af finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.

• 3. Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i [artikel X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse56.

Kapitel II

Tilskud

Artikel 7

Tilskud

Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 8

Støtteberettigede foranstaltninger

• 1. Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger, som gennemfører de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

• 2. Der kan navnlig ydes finansiering til følgende foranstaltninger, der gennemfører de i artikel 3 omhandlede målsætninger:

  • a) skabelse af de rette betingelser for styrkelse af alle aktører i det indre marked, herunder virksomheder, borgere og forbrugere, civilsamfundet og offentlige myndigheder, ved gennemsigtig udveksling af oplysninger og oplysningskampagner, navnlig med hensyn til gældende EU-regler og rettigheder for virksomheder, borgere og forbrugere samt ved udveksling og formidling af god praksis, ekspertise, viden og innovative løsninger, herunder ved foranstaltninger, der gennemføres via SOLVIT-netværket og Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre

  • b) indførelse af mekanismer, der gør det muligt for borgere, forbrugere, slutbrugere, civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, og repræsentanter for virksomheder i Unionen, navnlig dem, der repræsenterer SMV'er, at bidrage til politiske drøftelser, politikker og beslutningstagning, navnlig ved at støtte de repræsentative organisationers funktion på nationalt plan og på EU-plan

  • c) kapacitetsopbygning, fremme og koordinering af fælles foranstaltninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, de decentraliserede EU-agenturer og myndigheder i tredjelande, herunder fælles foranstaltninger med det formål at styrke produktsikkerheden

  • d) støtte til en effektiv håndhævelse og modernisering af Unionens retlige ramme og en hurtig tilpasning heraf for effektivt at imødegå global konkurrence samt støtte til at håndtere spørgsmål, som digitaliseringen giver anledning til, herunder ved hjælp af indsamling og analyse af data, forskning om det indre markeds funktion samt undersøgelser, evalueringer og politikanbefalinger, tilrettelæggelse af demonstrationsaktiviteter og pilotprojekter, kommunikationsaktiviteter, udvikling af særlige IT-værktøjer til at sikre det indre markeds gennemsigtige og effektive funktion såvel som bekæmpelse og forebyggelse af svigagtig praksis på internettet.

• 3. Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EU) 2019/1020, og som gennemfører de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), navnlig med henblik på:

  • a) koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder og andre relevante myndigheder, navnlig gennem EU-netværket for produktoverensstemmelse

  • b) støtte til udvikling af fælles foranstaltninger og prøvning, hvad angår overensstemmelse, herunder vedrørende netforbundne produkter og produkter, der sælges online

  • c) støtte til markedsovervågningsstrategier, videns- og efterretningsindsamling, prøvningskapacitet- og faciliteter, peer reviews, uddannelsesprogrammer, teknisk bistand og kapacitetsopbygning for markedsovervågningsmyndigheder.

• 4. Der kan ydes finansiering til følgende foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), navnlig for at

  • a) yde forskellige former for støtte til SMV'er, herunder information, mentorordninger, uddannelse, mobilitet, grænseoverskridende samarbejde eller rådgivningstjenester

  • b) lette SMV'ers og klyngers og erhvervsnetværksorganisationers adgang til markeder i og uden for Unionen i koordinering med medlemsstaterne, hjælpe dem med at håndtere globale miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige udfordringer og virksomheders internationalisering, lette støtten til dem i løbet af deres livscyklus og styrke Unionens iværksætterlederskab og industrielle lederskab i globale værdikæder

  • c) støtte Enterprise Europe-netværket (EEN) i at yde integrerede erhvervsstøttetjenester til Unionens SMV'er, herunder for at finde forretningspartnere og finansiering, især fra InvestEU, Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, og for at lette deres indførelse af innovation, internationalisering og en grøn og digital omstilling, samt støtte SMV'er i at få adgang til digital ekspertise, miljø- og klimaekspertise og ekspertise inden for energi- og ressourceeffektivitet med henblik på at undersøge mulighederne på det indre marked og i tredjelande;

    gennemførelsen af EEN koordineres tæt med medlemsstaterne for at undgå overlapning af aktiviteter i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

    EEN kan også benyttes til at yde tjenester på vegne af andre EU-programmer, herunder rådgivnings- eller kapacitetsopbygningstjenester, som så finansieres af disse programmer

  • d) håndtere markedshindringer og administrative byrder og skabe et gunstigt erhvervsklima for at give SMV'er mulighed for at drage fordel af det indre marked

  • e) fremme virksomheders udvikling og vækst, herunder ved at fremme tekniske og digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder, bæredygtig virksomhedsledelse og produkt- og procesudvikling for at fremme den grønne og digitale transformation på tværs af industrielle økosystemer og via fremstillings- og servicesektorernes værdikæder

  • f) støtte konkurrenceevnen og bæredygtigheden i virksomheder og alle sektorer i økonomien og støtte SMV'ers indførelse af kreativitet og alle former for innovation, styrke virksomheders sociale ansvar, indførelse af nye forretningsmodeller og værdikædesamarbejde gennem strategisk forbindelse af økosystemer og klynger, herunder det fælles klyngeinitiativ

  • g) fremme erhvervslivets iværksætterklima og iværksætterkultur, herunder via mentor- og mobilitetsordninger for at forbedre knowhow, færdigheder, teknologisk kapacitet og virksomhedsledelse samt ved at støtte nystartede virksomheder, forretningsmæssig bæredygtighed og vækstvirksomheder i særlige projekter, der er baseret på markedsdrevne muligheder, og ved at lægge vægt på nye potentielle iværksætteres samt underrepræsenterede gruppers særlige behov.

• 5. Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 15 og 16 i forordning (EU) nr. 1025/2012, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i).

• 6. Der kan ydes finansiering til foranstaltninger, der støtter aktiviteter, som sigter mod at udvikle, anvende, vurdere og overvåge internationale standarder inden for regnskabsaflæggelse og ikkefinansiel rapportering og for revision og føre tilsyn med fastsættelse af standarder, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii).

• 7. Der kan navnlig ydes finansiering til følgende foranstaltninger, der gennemfører de målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i):

  • a) at forbedre forbrugeres bevidsthed, digitale kunnen og livslange uddannelse vedrørende deres rettigheder, herunder vedrørende spørgsmål, som den teknologiske udvikling og digitaliseringen giver anledning til, f.eks. imødekommelse af sårbare forbrugeres særlige behov

  • b) at lette forbrugeres og erhvervsdrivendes adgang til udenretslig tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse af god kvalitet samt til oplysninger om klagemuligheder

  • c) at støtte kompetente myndigheders strengere håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesret, herunder i situationer, hvor erhvervsdrivende er etableret i tredjelande, navnlig via effektivt samarbejde og fælles foranstaltninger

  • d) at fremme bæredygtigt forbrug, især ved at øge forbrugerbevidstheden om produkters miljøresultater, som f.eks. holdbarhed og miljødesignegenskaber, samt at fremme af anvendelsen af forbrugerrettigheder og klagemuligheder i forbindelse med vildledende praksis.

• 8. Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er fastsat i bilag I, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e).

• 9. Der kan ydes finansiering til de foranstaltninger, der er fastsat i bilag II, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f).

Artikel 9

Støtteberettigede enheder

• 1. Kriterierne for støtteberettigelse i denne artikels stk. 2-7 finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 197.

• 2. I tillæg til betingelserne for støtteberettigelse i stk. 3-7 er følgende enheder støtteberettigede i henhold til programmet:

  • a) retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande:

    • i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne

    • ii) tredjelande, der er associeret til programmet, jf. artikel 5

  • b) en efter EU-retten oprettet retlig enhed eller en international organisation

  • c) retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret til programmet, er undtagelsesvis berettigede til at deltage, forudsat at foranstaltningen forfølger programmets målsætninger, og at aktiviteterne uden for Unionen bidrager til effektiviteten af de interventioner, der gennemføres på de medlemsstaters område, hvor traktaterne finder anvendelse.

• 3. Retlige enheder, der er etableret i et tredjeland, som ikke er associeret til programmet, kan deltage i følgende foranstaltninger:

  • a) foranstaltninger, der gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b)

  • b) foranstaltninger, der støtter forbrugerbeskyttelsen og gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i).

  Enheder, der deltager i de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) og b), er ikke berettiget til at modtage finansielle bidrag fra Unionen, medmindre dette er en afgørende betingelse for programmet, navnlig hvad angår konkurrenceevne og adgang til markederne for Unionens virksomheder, eller hvad angår beskyttelse af forbrugere, der er bosiddende i Unionen. Denne undtagelse gælder ikke for profitsøgende enheder.

• 4. For så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), er de enheder, der er anført i artikel 15 og 16 i forordning (EU) nr. 1025/2012 støtteberettigede.

• 5. For så vidt angår foranstaltninger, der støtter forbrugerbeskyttelsen, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i), og vedrører Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, er følgende organer støtteberettigede:

  • a) et organ, der er udpeget af en medlemsstat eller et tredjeland, jf. artikel 5, og som er en nonprofitorganisation udvalgt ved en gennemsigtig procedure

  • b) et offentligt organ.

• 6. Tredjelande, der er associeret eller ikke er associeret til programmet, er støtteberettigede med hensyn til følgende foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e):

  • a) beskyttelsesforanstaltninger, der træffes i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedsstatussen i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i en af de i bilag III opførte dyresygdomme og zoonoser eller en af de planteskadegørere, der er opført i det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram, på et tredjelands eller en medlemsstats område

  • b) beskyttelsesforanstaltninger eller andre relevante aktiviteter til støtte for planters sundhedsstatus i Unionen.

  Kommissionens tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på ændring af bilag III, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til nye dyresygdomme og zoonoser, der ikke er omfattet af EU-retsakter, som er omhandlet i dette bilag.

  Undtagen i tilfælde af dyresygdomme og planteskadegørere, der har en væsentlig indvirkning på Unionen, bør ikkeassocierede lande i princippet selv finansiere deres deltagelse i de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) og b).

• 7. For så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra f), er følgende retlige enheder støtteberettigede:

  • a) nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009

  • b) for så vidt angår foranstaltninger, der støtter samarbejdsnetværk som omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 223/2009, andre organer, der opererer på statistikområdet, og som ikke er de myndigheder, der er omhandlet i dette stykkes litra a)

  • c) almennyttige enheder, som er uafhængige af industrielle, kommercielle og forretningsmæssige interesser eller andre interessekonflikter, og hvis primære mål og aktiviteter er at fremme og støtte gennemførelsen af adfærdskodeksen for europæiske statistikker, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 223/2009, eller gennemførelsen af nye metoder til udarbejdelse af europæiske statistikker med det formål at forbedre effektiviteten og kvaliteten på EU-plan.

Artikel 10

Udpegede støttemodtagere

• 1. Der kan ydes tilskud under programmet uden indkaldelse af forslag til følgende enheder:

  • a) for så vidt angår foranstaltninger inden for markedsovervågning, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), de markedsovervågningsmyndigheder i medlemsstaterne, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 765/2008 og artikel 10 i forordning (EU) 2019/102057

  • b) for så vidt angår foranstaltninger inden for akkreditering, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), det organ, der i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 765/2008 er anerkendt til at gennemføre de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 765/2008

  • c) for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra c), nr. i), de enheder, der er omhandlet i artikel 15 og 16 i forordning (EU) nr. 1025/2012

  • d) for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), International Financial Reporting Standards Foundation og Public Interest Oversight Board (PIOB)

  • e) for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i), i forbindelse med repræsentation af forbrugernes interesser på EU-plan, Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) og Forbrugerorganisationernes Europæiske Standardiseringskontor (ANEC), forudsat at de ikke har interessekonflikter og gennem deres medlemmer repræsenterer EU-forbrugernes interesser i mindst to tredjedele af medlemsstaterne

  • f) for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. ii), Finance Watch og Better Finance, på følgende betingelser, som skal vurderes en gang om året:

    • i) enhederne vedbliver med at være ikkestatslige, almennyttige og uafhængige af industrielle, kommercielle eller erhvervsmæssige interesser

    • ii) de har ingen interessekonflikter og repræsenterer gennem deres medlemmer EU-forbrugeres og andre slutbrugeres interesser på området finansielle tjenesteydelser

  • g) for så vidt angår foranstaltninger, der gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra e):

    • i) de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og deres tilknyttede enheder, de EU-referencelaboratorier, der er omhandlet i artikel 92, 95 og 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/62558, de EU-referencecentre, der er omhandlet i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/101259, og de relevante internationale organisationer samt de nationale referencelaboratorier for plantesundhed og de nationale referencelaboratorier for dyresundhed, med forbehold af medlemsstaternes forpligtelse til at sørge for tilstrækkelige finansielle ressourcer til disse nationale referencelaboratorier i henhold til forordning (EU) 2017/625 og på betingelse af, at de foranstaltninger, der støtter de pågældende nationale referencelaboratoriers udførelse af den offentlige kontrol og de officielle aktiviteter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2017/625, åbenlyst ses at udgøre en EU-merværdi, og at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed i programmet til at støtte nævnte foranstaltninger

    • ii) kun for så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 9, stk. 6, litra a) og b), tredjelande, der er associeret eller ikke er associeret til programmet

  • h) for så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra f), de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009.

• 2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at ændre nærværende artikels stk. 1, litra e), med hensyn til de enheder, der kan ydes tilskud til i henhold til programmet.

Artikel 11

Evaluerings- og tildelingskriterier

• 1. Evalueringsudvalgets eller -udvalgenes arbejde baseres på de generelle principper for tilskud, jf. finansforordningens artikel 188, og navnlig på principperne om ligebehandling og gennemsigtighed samt princippet om ikkeforskelsbehandling.

• 2. Evalueringsudvalget eller -udvalgene vurderer forslag på grundlag af tildelingskriterier, f.eks. de foreslåede foranstaltningers relevans i lyset af de tilstræbte målsætninger, de foreslåede foranstaltningers kvalitet, indvirkning, herunder den økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkning, budget og omkostningseffektivitet.

Artikel 12

Samfinansieringsregler

• 1. For foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), med henvisning til markedsovervågningsmyndigheder i medlemsstaterne og i de tredjelande, der er associeret til programmet, og med henvisning til Unionens prøvningsfaciliteter, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2019/1020, kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning, forudsat at samfinansieringsprincippet som defineret i artikel 190 i finansforordningen ikke er tilsidesat.

• 2. For tilskud til finansielle støtteforanstaltninger i forbindelse med den specifikke målsætning, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra b), er samfinansieringssatsen op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger til finansiel støtte til tredjeparter og op til 90 % af de støtteberettigede omkostninger til de øvrige omkostningskategorier. For Enterprise Europe-netværkets foranstaltninger i forbindelse med den specifikke målsætning, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra b), er samfinansieringssatsen op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger til yderligere koordinerings- og netværksomkostninger og op til 60 % af de støtteberettigede omkostninger til de øvrige omkostningskategorier. Endvidere fastsættes støtteberettigede indirekte omkostninger ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive direkte støtteberettigede omkostninger til underentreprise, finansiel støtte til tredjeparter og eventuelle enhedsomkostninger eller faste beløb, som inkluderer indirekte omkostninger.

• 3. For tilskud, der ydes til Public Interest Oversight Board (PIOB), som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), begrænses det årlige bidrag for et givet år til et maksimumsbeløb, der er fastsat i det i artikel 16, stk. 1, omhandlede arbejdsprogram, hvis Den Internationale Revisorsammenslutnings (IFAC's) finansiering i det pågældende år overstiger mere end to tredjedele af den samlede årlige finansiering.

• 4. For tilskud, der ydes til ANEC som omhandlet i denne forordnings artikel 10, stk. 1, litra e), kan programmet finansiere op til 95 % af de støtteberettigede omkostninger.

• 5. For foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra e), kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at samfinansieringsprincippet som defineret i finansforordningens artikel 190 ikke er tilsidesat.

  For så vidt angår de foranstaltninger, der er omhandlet i bilag I, punkt 1 og 2, er den anvendte samfinansieringssats 50 % af de støtteberettigede omkostninger med følgende undtagelser:

  • a) Satsen er 75 % af de støtteberettigede omkostninger for så vidt angår

    • i) aktiviteter på tværs af grænserne, som gennemføres af to eller flere medlemsstater i fællesskab for at bekæmpe, forebygge eller udrydde planteskadegørere eller dyresygdomme

    • ii) medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst pr. indbygger baseret på de seneste Eurostatdata er på under 90 % af EU-gennemsnittet.

  • b) Med forbehold af finansforordningens artikel 190 er satsen 100 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis de aktiviteter, hvortil der ydes EU-tilskud, vedrører forebyggelse og bekæmpelse af alvorlige menneske-, plante- og dyresundhedsrisici for Unionen og

    • i) er udformet med henblik på at undgå personskader eller større økonomiske forstyrrelser i Unionen som helhed

    • ii) er specifikke opgaver, der er absolut nødvendige for Unionen som helhed som fastsat af Kommissionen i det i henhold til artikel 16, stk. 4, vedtagne arbejdsprogram, eller

    • iii) gennemføres i tredjelande.

  • c) Hvis det er nødvendigt på grund af ikkedisponible budgetmidler, utilstrækkelig gennemførelse af programmet eller hasteforanstaltningen eller udfasning af samfinansieringen af foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme eller planteskadegørere, er samfinansieringssatserne lavere. Størrelsen af reduktionen i samfinansieringssatserne afspejler vigtigheden af begrundelsen for den lavere sats. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de lavere samfinansieringssatser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til artikel 21, stk. 5.

• 6. For foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra f), kan programmet finansiere op til 95 % af de støtteberettigede omkostninger ved foranstaltninger, der støtter samarbejdsnetværk som omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 223/2009.

Artikel 13

Støtteberettigede omkostninger i forbindelse med programmer og hasteforanstaltninger

• 1. For så vidt angår foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), kan afholdte omkostninger ved foranstaltninger omhandlet i bilag I, punkt 2.2.1 og 2.2.2, hvad angår gennemførelsen af programmerne, være tilskudsberettigede, hvis de opfylder de kriterier, der er fastsat i finansforordningens artikel 186.

• 2. I tillæg til kriterierne for omkostningernes støtteberettigelse i finansforordningens artikel 186 gælder for de omkostninger, der afholdes af medlemsstaterne med henblik på at gennemføre hasteforanstaltninger omhandlet i bilag I, punkt 1.4.1 og 1.4.2, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra e), at de:

  • a) er støtteberettigede før datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, jf. finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra b)

  • b) kan være støtteberettigede fra den dato, hvor der er mistanke om forekomst af en dyresygdom eller om tilstedeværelse af en planteskadegører, forudsat at forekomsten eller tilstedeværelsen efterfølgende bekræftes.

  Inden indgivelsen af ansøgningen om tilskud skal forekomsten af dyresygdommen anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19 eller 20 [og regler vedtaget på grundlag af artikel 23] i forordning (EU) 2016/429 ("dyresundhedsloven") eller tilstedeværelsen af planteskadegøreren skal anmeldes i henhold til bestemmelserne i artikel 9, 10 eller 11 i forordning (EU) 2016/2031 ("plantesundhedsloven").

Artikel 14

Kumulativ og alternativ finansiering

• 1. En foranstaltning, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, kan også modtage et bidrag i henhold til programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert bidragende EU-program gælder for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

• 2. Foranstaltninger, der tildeles kvalitetsmærket "Seal of Excellence" i henhold til dette program ved at opfylde følgende kumulative sammenlignelige betingelser:

  • a) de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet

  • b) de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag

  • c) de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger,

    kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus i overensstemmelse med artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser].

• 3. En operation kan modtage støtte fra et eller flere EU-programmer. I sådanne tilfælde må udgifter, der er angivet i en betalingsanmodning, ikke angives i en betalingsanmodning for et andet program.

• 4. Det udgiftsbeløb, der angives i en betalingsanmodning, kan beregnes pro rata for hvert program i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.

Kapitel III

Blandingsoperationer

Artikel 15

Blandingsoperationer

Blandingsoperationer vedtaget under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.

Kapitel IV

Programmering, overvågning, gennemførelse og kontrol

Artikel 16

Programmets gennemførelse

• 1. Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 110 i finansforordningen.

  Arbejdsprogrammerne gennemfører de specifikke målsætninger i artikel 3 og de støtteberettigede foranstaltninger i artikel 8 og fastsætter udførligt:

  • a) en angivelse af det tildelte beløb for den enkelte foranstaltning og, hvor det er relevant, det samlede beløb for alle foranstaltninger samt en vejledende tidsplan for gennemførelsen

  • b) for så vidt angår tilskud væsentlige evalueringskriterier, som skal være i overensstemmelse med artikel 11, og maksimumssatsen for samfinansiering, som skal være i overensstemmelse med artikel 12.

  Hvis det er relevant, fastsættes det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.

• 2. Arbejdsprogrammer, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 5.

• 3. Arbejdsprogrammer, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i), vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 21, stk. 4.

• 4. Arbejdsprogrammer, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), som fastlagt i artikel 8, stk. 2, og bilag I, vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter senest den 30. april i året forud for gennemførelsen heraf, forudsat at budgetforslaget er vedtaget. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 5.

• 5. De foranstaltninger, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning, og som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra f), gennemføres i henhold til artikel 13, 14 og 17 i forordning (EF) nr. 223/2009, herunder initiativer vedrørende revision af prioriteter, og gennem et tæt og koordineret samarbejde i det europæiske statistiske system.

Artikel 17

Overvågning og rapportering

• 1. Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af de specifikke målsætninger, jf. artikel 3, stk. 2, er fastsat i bilag IV.

• 2. Når Kommissionen rapporterer om fremskridtet med gennemførelsen af den specifikke målsætning i artikel 3, stk. 2, litra b), fremlægger den relevante situationsbestemte indikatorer, der er uddraget af SMV-præstationsmålingen, fra faktabladene om "Small Business Act" og fra enhver anden relevant kilde sammen med indikatorerne i stk. 1.

• 3. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opfyldelsen af dens målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at ændre bilag IV for om nødvendigt at revidere eller supplere indikatorerne og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.

• 4. Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 18

Evaluering

• 1. Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

• 2. Den foreløbige evaluering af programmet foretages senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse. Kommissionen udarbejder en foreløbig evalueringsrapport for at vurdere programmets resultater, herunder aspekter såsom effektivitet, produktivitet, kohærens, relevans, synergier i programmet og EU-merværdi.

• 3. I forbindelse med foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), nr. ii), udarbejder Kommissionen en årlig rapport om International Financial Reporting Standards Foundations aktiviteter med hensyn til udviklingen af internationale regnskabsstandarder, samt om PIOB's og EFRAG's aktiviteter. Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet.

• 4. I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 223/2009 hører Kommissionen Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) om den del af den foreløbige evaluering og den endelige evaluering, der vedrører foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra f), inden deres vedtagelse og forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet.

• Kommissionen hører Det Europæiske Rådgivende Statistiske Udvalg om den del af den endelige evaluering, der vedrører foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra f), inden dens vedtagelse og forelæggelse for Europa-Parlamentet og Rådet.

• 5. Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af den i artikel 1 nævnte periode udarbejder Kommissionen en endelig evalueringsrapport for at vurdere programmets resultater, herunder aspekter såsom effektivitet, produktivitet, kohærens, relevans, synergier i programmet og EU-merværdi.

• 6. Kommissionen forelægger evalueringsrapporterne i stk. 2 og 5 samt sine konklusioner og anbefalinger for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og offentliggør dem. Hvor det er relevant, ledsages rapporterne af forslag til opfølgende foranstaltninger.

Artikel 19

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

• 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

• 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 6, andet afsnit, artikel 10, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 1. januar 2021. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

• 3. Den i artikel 9, stk. 6, andet afsnit, artikel 10, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

• 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

• 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

• 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 6, andet afsnit, artikel 10, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

• 1. For så vidt angår de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), bistås Kommissionen af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

• 2. For så vidt angår den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), nr. i), bistås Kommissionen af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

• 3. For så vidt angår den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), bistås Kommissionen af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

• 4. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

• 5. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Kapitel V

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Information, kommunikation og offentliggørelse

• 1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

• 2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag på en brugervenlig måde for at øge forbrugernes, borgernes, virksomhedernes, især SMV'ers, og de offentlige forvaltningers kendskab til de finansielle midler, som tilvejebringes gennem dette program, og til foranstaltninger og resultater i henhold hertil. De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målsætningerne omhandlet i artikel 3.

• 3. Kommissionen (Eurostat) udfører informations- og kommunikationsaktiviteter vedrørende gennemførelsen af den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), herunder foranstaltninger og resultater, som vedrører udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i overensstemmelse med de statistiske principper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 223/2009.

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 24

Overgangsbestemmelser

• 1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af foranstaltninger, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826, som fortsat finder anvendelse på disse foranstaltninger, indtil de afsluttes.

• 2. Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget under de foregående programmer i henhold til de retsakter, der er anført i stk. 1.

• 3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 4, stk. 3, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

• 4. I henhold til artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og uanset nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, gælder under hensyntagen til nærværende forordnings forsinkede ikrafttræden og for at sikre kontinuitet i perioden fra den 1. januar 2021 til datoen for dette programs ikrafttræden, at omkostninger, der afholdes i forbindelse med foranstaltninger, der støttes i henhold til nærværende forordning, som allerede er påbegyndt, og de underliggende omkostninger er støtteberettigede pr. 1. januar 2021, selv hvis de pågældende omkostninger er påløbet før indgivelsen af ansøgningen om tilskud.

• 5. Fristerne i artikel 16, stk. 4, og i punkt 2.1 i bilag I finder ikke anvendelse på programmer, der dækker årene 2021 og 2022.

Artikel 25

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

Bilag I

Støtteberettigede foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), vedrørende plante-, dyre-, fødevare- og foderområderne

Der kan ydes finansiering til følgende foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e):

• 1. Veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger

  • 1.1. Veterinære og plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger, der skal træffes som følge af den officielt bekræftede forekomst af en af de dyresygdomme eller zoonoser, der er opført i bilag III, eller den officielt bekræftede forekomst af planteskadegørere, eller hvis der er en direkte trussel mod menneskers, dyrs eller planters sundhedsstatus i Unionen.

  De i første afsnit omhandlede foranstaltninger skal straks gennemføres, og deres anvendelse skal overholde de gældende bestemmelser i den relevante EU-ret.

  • 1.2. For så vidt angår plantesundhedskriser, følgende foranstaltninger truffet af medlemsstater mod et udbrud af skadegørere i et bestemt område:

    • a) foranstaltninger til udryddelse og forebyggelse af en EU-karantæneskadegører truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/203160 eller i henhold til EU-foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 28, stk. 1 eller stk. 3

    • b) foranstaltninger til udryddelse og forebyggelse af en skadegører, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 1, eller artikel 30, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031, og som kan betegnes som en EU-karantæneskadegører i overensstemmelse med de kriterier, der er nævnt i de pågældende artikler i nævnte forordning

    • c) yderligere beskyttelsesforanstaltninger truffet mod spredning af en skadegører, mod hvilken der er vedtaget EU-foranstaltninger i henhold til artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, bortset fra udryddelses- og forebyggelsesforanstaltninger som omhandlet i litra a) og b) i dette punkt, hvis disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af denne skadegører.

  • 1.3. Der kan også ydes EU-finansiering til følgende foranstaltninger:

    • 1.3.1. Beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger truffet i tilfælde af en direkte trussel mod sundhedstilstanden i Unionen som følge af forekomst af eller udviklingen i en af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført i bilag III, på et tredjelands, en medlemsstats eller et OLT's område samt beskyttelsesforanstaltninger, eller andre relevante aktiviteter, truffet til støtte for planters sundhedstilstand i Unionen.

    • 1.3.2. Foranstaltninger, der er omhandlet i dette bilag, og som gennemføres af to eller flere medlemsstater, der arbejder tæt sammen om at bekæmpe et udbrud af dyresygdomme eller planteskadegørere.

    • 1.3.3. Oprettelsen af lagre af biologiske produkter til bekæmpelse af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført i bilag III, hvis Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat finder, at oprettelsen af sådanne lagre er nødvendig i den pågældende medlemsstat.

    • 1.3.4. Oprettelsen af lagre af biologiske produkter eller indkøb af vaccinedoser, hvis forekomst af eller udviklingen i en af de dyresygdomme eller zoonoser, der er opført i bilag III, i et tredjeland eller en medlemsstat kan udgøre en trussel mod Unionen.

    • 1.3.5. Intensiveret kontrol og overvågning inden for Unionen og efter behov ved dets ydre grænser i tilfælde af et formodet udbrud af en dyresygdom og/eller fremkomsten af skadegørere.

    • 1.3.6. Foranstaltninger til overvågning af fremkomsten af kendte samt nye, tidligere ukendte planteskadegørere og dyresygdomme.

  • 1.4. Støtteberettigede omkostninger

    • 1.4.1. Veterinære hasteforanstaltninger

      Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede foranstaltninger, kan være støtteberettigede i overensstemmelse med nævnte stykke:

      • a) udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af dyr, som de har fået slagtet eller aflivet, begrænset til den markedsværdi, som sådanne dyr ville have haft, hvis ikke de var blevet ramt af sygdommen

      • b) udgifter til slagtning eller aflivning af dyr og dermed forbundne transportomkostninger

      • c) udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af animalske produkter, som de har fået destrueret, begrænset til disse produkters markedsværdi, umiddelbart inden enhver mistanke om sygdom opstod eller blev bekræftet

      • d) udgifter til rengøring af, eliminering af insekter fra og desinfektion af bedrifter og udstyr, baseret på epidemiologi og patogenets karakteristika

      • e) udgifter til transport og destruktion af kontamineret foder og, hvis det ikke kan desinficeres, kontamineret udstyr

      • f) udgifter til indkøb, opbevaring, administration eller distribution af vacciner og madding såvel som udgifter til selve dyrkningen, hvis Kommissionen har fastsat eller godkendt sådanne tiltag

      • g) udgifter til transport og bortskafning af kadavere

      • h) i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifter til serologiske og virologiske test med henblik på overvågning og prøver forud for flytning i restriktionszoner og andre nødvendige udgifter til udryddelse af sygdommen.

    • 1.4.2. Plantesundhedsmæssige hasteforanstaltninger

      Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede foranstaltninger, kan være støtteberettigede i overensstemmelse med nævnte artikel:

      • a) udgifter til personale, uanset deres status, der er direkte involveret i foranstaltningerne, samt udgifter til leje af udstyr, til hjælpematerialer og til andre nødvendige materialer, til behandlingsmidler, til prøveudtagning og til laboratorietest

      • b) udgifter til tjenesteydelseskontrakter med tredjeparter om udførelse af dele af foranstaltningerne

      • c) udgifter til godtgørelse til de berørte erhvervsdrivende eller ejere for behandling, destruktion og efterfølgende fjernelse af planter, af planteprodukter og af andre genstande samt for rengøring og desinfektion af lokaler, arealer, vand, jord, vækstmedier, anlæg, maskiner og udstyr

      • d) udgifter til godtgørelse til de pågældende ejere for værdien af de destruerede planter, planteprodukter eller andre genstande, der er omfattet af artikel 17, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning 2016/2031, begrænset til den markedsværdi, som sådanne planter, planteprodukter og andre genstande ville have haft, hvis ikke de var berørt af disse foranstaltninger; en eventuel restværdi fratrækkes godtgørelsen; og

      • e) i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifterne afholdt til gennemførelse af andre nødvendige foranstaltninger end de i litra a)-d) omhandlede.

        Den godtgørelse til ejere, der er omhandlet i litra c), er kun støtteberettiget, hvis foranstaltningerne er blevet udført under tilsyn af den kompetente myndighed.

• 2. Årlige og flerårige veterinære og plantesundhedsmæssige programmer.

  • 2.1. Årlige og flerårige veterinære og plantesundhedsmæssige programmer til udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført i bilag III, og af planteskadegørere skal gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante EU-ret.

  Betingelserne for de foranstaltninger, der er berettiget til støtte, fastsættes i det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram.

  Programmerne skal forelægges for Kommissionen senest den 31. maj i det år, der går forud for den planlagte gennemførelsesperiode.

  Kommissionen meddeler medlemsstaterne senest den 30. november hvert år:

  • a) listen over de nationale programmer, der er teknisk godkendt og foreslået til samfinansiering

  • b) det foreløbige beløb, der er afsat til hvert program

  • c) det foreløbige maksimale niveau for Unionens finansielle bidrag til hvert program og

  • d) eventuelle foreløbige betingelser, som Unionens finansielle bidrag kan være underlagt.

Kommissionen godkender de nationale programmer og den tilhørende finansiering senest den 31. januar hvert år ved en tilskudsaftale vedrørende de gennemførte foranstaltninger og de afholdte udgifter.

Efter støttemodtagernes forelæggelse af det foreløbige regnskab senest den 31. august i gennemførelsesåret kan Kommissionen om nødvendigt ændre tilskudsaftalerne for hele støtteberettigelsesperioden.

• 2.2. Støtteberettigede omkostninger

  • 2.2.1. Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de nationale veterinærprogrammer, kan komme i betragtning til EU-samfinansiering:

    • a) udgifter til udtagning af prøver fra dyr

    • b) udgifter til test, forudsat at de er begrænset til:

      • i) udgifter til testkit, reagenser og hjælpematerialer, som er identificerbare og anvendes specifikt til udførelse af de pågældende test

      • ii) udgifter til personale, uanset deres status, der er direkte involveret i udførelsen af testene

    • c) udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af dyr, som de har fået slagtet eller aflivet, begrænset til den markedsværdi, som sådanne dyr ville have haft, hvis ikke de var blevet ramt af sygdommen

    • d) udgifter til slagtning eller aflivning af dyrene

    • e) udgifter til godtgørelse til ejerne af dyr for værdien af animalske produkter, som de har fået destrueret, begrænset til disse produkters markedsværdi, umiddelbart inden enhver mistanke om sygdom opstod eller blev bekræftet

    • f) udgifter til indkøb, opbevaring, dyrkning, administration eller distribution af vaccinedoser eller vaccine og madding, der anvendes i programmerne

    • g) udgifter til rengøring og desinfektion af samt eliminering af insekter fra bedrifter og udstyr på grundlag af patogenets epidemiologi og egenskaber og

    • h) i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifter afholdt til gennemførelse af andre nødvendige foranstaltninger end de i litra a)-g) omhandlede.

Med henblik på litra c) fratrækkes en eventuel restværdi af dyrene i godtgørelsen.

Med henblik på litra d) fratrækkes restværdien af varmebehandlede ikkerugede æg i godtgørelsen.

• 2.2.2. Følgende udgifter, der afholdes af medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de nationale plantesundhedsprogrammer, kan komme i betragtning til EU-samfinansiering:

  • a) udgifter til prøveudtagning

  • b) udgifter til visuelle kontroller

  • c) udgifter til test, forudsat at de er begrænset til:

    • i) udgifterne til testkit, reagenser og hjælpematerialer, som er identificerbare og anvendes specifikt til udførelse af de pågældende test

    • ii) udgifterne til personale, uanset deres status, der er direkte involveret i udførelsen af testene

  • d) udgifter til personale, uanset deres status, der er direkte involveret i foranstaltningerne, samt udgifter til leje af udstyr, til hjælpematerialer og til andre nødvendige materialer, til behandlingsmidler, til prøveudtagning og til laboratorietest

  • e) udgifter til tjenesteydelseskontrakter med tredjeparter om udførelse af dele af foranstaltningerne

  • f) udgifter til godtgørelse til de berørte erhvervsdrivende eller ejere for behandling, destruktion og efterfølgende fjernelse af planter, af planteprodukter og af andre genstande samt for rengøring og desinfektion af lokaler, arealer, vand, jord, vækstmedier, anlæg, maskiner og udstyr

  • g) udgifter til godtgørelse til de pågældende ejere for værdien af de destruerede planter, planteprodukter eller andre genstande, der er omfattet af artikel 17, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, begrænset til den markedsværdi, som sådanne planter, planteprodukter og andre genstande ville have haft, hvis ikke de var berørt af disse foranstaltninger; en eventuel restværdi fratrækkes godtgørelsen; og

  • h) i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde udgifter afholdt til gennemførelse af andre nødvendige foranstaltninger end de i litra a)-g) omhandlede.

Den godtgørelse til ejere, der er omhandlet i litra f), er kun støtteberettiget, hvis foranstaltningerne er blevet udført under tilsyn af den kompetente myndighed.

• 2.3. Hvis forekomst af eller udviklingen i en af de i bilag III opførte dyresygdomme eller zoonoser kan udgøre en trussel mod Unionens sundhedsstatus, kan medlemsstaterne for at beskytte Unionen mod indslæbning af den pågældende sygdom eller zoonose, eller hvis beskyttelsesforanstaltninger til støtte for Unionens plantesundhedsstatus er påkrævede, i deres nationale programmer fastlægge foranstaltninger, der skal gennemføres på tredjelandes områder i samarbejde med myndighederne i disse lande. Under de samme omstændigheder og med den samme målsætning kan der ydes EU-finansiering direkte til tredjelandes kompetente myndigheder.

• 2.4. For så vidt angår plantesundhedsprogrammer kan der ydes EU-finansiering til medlemsstaterne med henblik på følgende foranstaltninger:

  • a) undersøgelser i specifikke perioder, hvor de som minimum kontrollerer

    • forekomsten af EU-karantæneskadegørere og tegn eller symptomer på skadegørere, der er omfattet af foranstaltningerne i artikel 29 i forordning (EU) 2016/2031, eller foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte forordnings artikel 30, stk. 1, i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 eller, hvis det er relevant, i henhold til artikel 47-77 i forordning (EU) 2017/625;

    • prioriterede skadegørere i henhold til artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031

      • b) undersøgelser i specifikke perioder, hvor de som minimum kontrollerer forekomsten af skadegørere, bortset fra skadegørere omhandlet i litra a), som kan udgøre en ny risiko for Unionen, og hvis indtrængen eller spredning kan have betydelig indvirkning på Unionens område

      • c) foranstaltninger til udryddelse og forebyggelse af en EU-karantæneskadegører truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2016/2031 eller i henhold til EU-foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte forordnings artikel 28, stk. 1 eller 3

      • d) foranstaltninger til udryddelse og forebyggelse af en skadegører, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, truffet af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 1, eller artikel 30, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031, og som kan betegnes som en EU-karantæneskadegører i overensstemmelse med de kriterier, der er nævnt i de pågældende artikler i nævnte forordning

      • e) yderligere beskyttelsesforanstaltninger truffet mod spredning af en skadegører, mod hvilken der er vedtaget EU-foranstaltninger i henhold til artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, bortset fra udryddelses- og forebyggelsesforanstaltninger som omhandlet i litra c) og d) i dette punkt og inddæmningsforanstaltninger som omhandlet i litra f) i dette punkt, hvis disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af denne skadegører

      • f) foranstaltninger til inddæmning af en skadegører, mod hvilken der er truffet EU-inddæmningsforanstaltninger i henhold til artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031 eller nævnte forordnings artikel 30, stk. 3, i et angrebet område, hvor den pågældende skadegører ikke kan udryddes, hvis disse foranstaltninger er afgørende nødvendige for at beskytte Unionen mod yderligere spredning af denne skadegører.

      Det i artikel 16 omhandlede arbejdsprogram fastlægger listen over planteskadegørere, der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

• 3. EU-finansiering kan ydes til medlemsstaterne til gennemførelse af plantesundhedsprogrammer for bekæmpelse af skadegørere i regionerne i den yderste periferi i Unionen, jf. artikel 355, stk. 1, i TEUF, som er udelukket fra det territoriale anvendelsesområde for forordning (EU) 2016/2031, i overensstemmelse med målene i artikel 24 i forordning (EU) nr. 228/2013 ("programmer for regioner i den yderste periferi"). Disse programmer skal vedrøre aktiviteter, der er nødvendige for at sikre korrekt gennemførelse i de pågældende regioner af de regler om bekæmpelse af skadegørere, der er i kraft i disse regioner, hvad enten der er tale om EU-regler eller nationale regler.

• 4. Aktiviteter til støtte for forbedring af dyrevelfærd, herunder foranstaltninger til at sikre overholdelse af dyrevelfærdsstandarder og sporbarhed, herunder i forbindelse med transport af dyr.

• 5. EU-referencelaboratorier, jf. artikel 92, 95 og 97 i forordning (EU) 2017/625, og EU-referencecentre, jf. artikel 29 i forordning (EU) 2016/1012.

• 6. Opnåelse af akkreditering vedrørende test- og diagnostikmetoder på nationale referencelaboratorier for plantesundhed og nationale referencelaboratorier for dyresundhed i op til tre år efter udpegelsen af EU-referencelaboratoriet i det pågældende område, hvor det er relevant og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1.

• 7. Koordinerede kontrolprogrammer og indsamling af oplysninger og data som omhandlet i artikel 112 i forordning (EU) 2017/625.

• 8. Aktiviteter til forebyggelse af fødevarespild og bekæmpelse af fødevaresvig.

• 9. Aktiviteter, der støtter bæredygtig fødevareproduktion og bæredygtigt forbrug, herunder korte forsyningskæder.

• 10. Databaser og IT-informationsstyringssystemer, der er nødvendige for effektiv og virkningsfuld gennemførelse af lovgivningen vedrørende den i artikel 3, stk. 2, litra e), omhandlede specifikke målsætning, og som har en dokumenteret merværdi for Unionen som helhed; gennemførelse af nye teknologier for at forbedre produkters sporbarhed.

• 11. Uddannelse af det personale hos de kompetente myndigheder, der er ansvarligt for den offentlige kontrol, og andre parter, som er involveret i forvaltning og/eller forebyggelse af dyresygedomme eller planteskadegørere, jf. artikel 130 i forordning (EU) 2017/625.

• 12. Rejse-, opholds- og forplejningsudgifter afholdt af medlemsstaternes eksperter, som Kommissionen udpeger til at bistå dennes eksperter, jf. artikel 116, stk. 4, og artikel 120, stk. 4, i forordning (EU) 2017/625.

• 13. Teknisk og videnskabeligt arbejde, der er nødvendigt for at sikre en korrekt gennemførelse af lovgivningen på det område, der vedrører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), og tilpasning af denne lovgivning til den videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udvikling, herunder undersøgelser og koordineringsaktiviteter, der er nødvendige for at forebygge fremkomsten af nye planteskadegørere og dyresygdomme.

• 14. Aktiviteter gennemført af medlemsstaterne eller internationale organisationer, der opererer med henblik på at opfylde den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e), til støtte for udvikling og gennemførelse af reglerne vedrørende denne målsætning.

• 15. Projekter organiseret af en eller flere medlemsstater med henblik på, ved hjælp af innovative teknikker og protokoller, at forbedre den effektive gennemførelse af den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e).

• 16. Støtte til Unionens og medlemsstaternes informations- og bevidstgørelsesinitiativer, der har til formål at sikre en forbedret, bæredygtig fødevareproduktion og et forbedret, bæredygtigt fødevareforbrug, der overholder de gældende regler, herunder forebyggelse af fødevarespild, der bidrager til den cirkulære økonomi, og aktiviteter til forebyggelse af fødevaresvig, såvel som andre initiativer, der bidrager til et højt sundhedsniveau for planter og dyr, fødevare- og fodersikkerhed, i forbindelse med gennemførelse af reglerne for så vidt angår den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra e).

• 17. Foranstaltninger, der gennemføres for at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærd, og som finder anvendelse på dyr, animalske produkter, planter, planteprodukter og andre relevante produkter, der ankommer fra tredjelande til Unionens grænse.

Bilag II

Støtteberettigede foranstaltninger, som gennemfører den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), om europæiske statistikker

Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistiske oplysninger af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige situation i Unionen. Desuden skal europæiske statistikker gøre det muligt for europæiske borgere at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om Unionens tilstand nu og i fremtiden.

Sammen med forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker og navnlig med henvisning til de statistiske kontorers faglige uafhængighed og de øvrige statistiske principper, jf. nævnte forordnings artikel 2, er det hensigten, at programmet udstikker den overordnede ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for 2021-2027. Europæiske statistikker skal udvikles, udarbejdes og formidles inden for denne ramme og i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker. Denne ramme bør overholde de kvalitetskriterier, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 gennem et nært og koordineret samarbejde inden for det europæiske statistiske system.

Europæiske statistikker, der udvikles, udarbejdes og formidles inden for denne ramme, bidrager til gennemførelsen af Unionens politikker som omhandlet i TEUF og yderligere afspejlet i Kommissionens strategiske prioriteter.

Via dette program sigter ESS på at opretholde og forbedre sit kvalitetsniveau på statistikområdet. De årlige arbejdsprogrammer skal dermed sigte mod at opnå det bedst mulige output under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed på regionalt og nationalt plan og på EU-plan.

Fortsat forskning og innovation anses som centrale faktorer for at modernisere europæiske statistikker og forbedre kvaliteten af europæiske statistikker. Investering via det flerårige arbejdsprogram bør derfor fokusere på udvikling af nye metoder og metodologier samt udforskning af nye datakilder til udarbejdelse af statistikker.

Ved gennemførelsen af den specifikke målsætning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), gennemføres følgende foranstaltninger:

Den Økonomiske og Monetære Union, globalisering og handel

• tilvejebringelse af statistikker af høj kvalitet, der understøtter proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og, hvis det er gennemførligt, genopretnings- og resiliensfaciliteten og instrumentet for teknisk støtte, og som understøtter Unionens årlige cyklus for økonomisk overvågning og vejledning

• tilvejebringelse og om nødvendigt forbedring af europæiske økonomiske hovedindikatorer (PEEI)

• tilvejebringelse af statistikker og metodologisk vejledning om den statistiske behandling af investerings- og budgetinstrumenterne til støtte for økonomisk konvergens, finansiel stabilitet og skabelse af arbejdspladser

• tilvejebringelse af statistikker som grundlag for beregning af egne indtægter og vederlag og pensioner for EU's personale

• bedre måling af handel med varer og med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer, globale værdikæder og globaliseringens indvirkning på Unionens økonomier.

Det indre marked, innovation og digital transformation

• tilvejebringelse af pålidelige statistikker af høj kvalitet for det indre marked og centrale områder inden for innovation og forskning

• tilvejebringelse af flere og mere aktuelle statistikker om kollaborativ økonomi og digitaliseringens indvirkning på europæiske virksomheder og borgere

• tilvejebringelse af statistikker til støtte for den europæiske forsvarspolitik, med forbehold af gennemførlighedsundersøgelser og under behørig hensyntagen til statistiske datas følsomhed.

Europas sociale dimension

• tilvejebringelse af aktuelle og pålidelige statistikker af høj kvalitet til støtte for den europæiske søjle for sociale rettigheder og Unionens politik for færdigheder, herunder statistikker om arbejdsmarkedet, beskæftigelse, uddannelse, indkomst, levevilkår, fattigdom, ulighed, social beskyttelse, kønsbaseret vold, sort arbejde og satellitregnskaber for færdigheder

• hvis det er nødvendigt at udvikle nye statistikker, skal tilgængeligheden af data og muligheden for at udarbejde statistikker om satellitregnskaber for færdigheder og om sort arbejde undersøges yderligere inden for det europæiske statistiske system

• tilvejebringelse af statistikker vedrørende De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap

• forbedring af statistikker om migration, navnlig om migranters situation og integration og asylansøgeres uddannelsesbehov og kvalifikationsniveauer

• udvikling af moderniserede folke- og boligtællingsprogrammer og befolkningsstatistikker efter 2021

• tilvejebringelse og regelmæssig ajourføring af fremskrivninger og opdelinger af EU's befolkning.

Bæredygtig udvikling, naturressourcer og miljø

• overvågning af fremskridtene hen imod verdensmålene for bæredygtig udvikling

• tilvejebringelse af statistikker af høj kvalitet, der understøtter den europæiske grønne pagt, herunder videreudvikling af statistikker til støtte for energistrategien, den cirkulære økonomi, klimarelaterede statistikker og plaststrategien.

• Hvis udvikling af nye statistikker og indikatorer for de emner, der er nævnt i ovenstående led, er nødvendig, undersøges tilgængeligheden af data og muligheden for at udarbejde statistikker og indikatorer yderligere inden for rammerne af det europæiske statistiske system

• tilvejebringelse af centrale miljøstatistikker og -indikatorer, herunder vedrørende affald, vand, biodiversitet, skove, arealanvendelse og arealdække samt miljøøkonomiske regnskaber

• tilvejebringelse af statistikker om godstransport og personbefordring til støtte for Unionens politikker

• udarbejdelse af yderligere indikatorer til overvågning af intermodalitet og skift til mere miljøvenlige transportformer

• tilvejebringelse af aktuelle og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd

Økonomisk, social og territorial samhørighed

• tilvejebringelse af aktuelle og omfattende statistiske indikatorer vedrørende regioner, herunder regionerne i Unionens yderste periferi, byer og landområder med henblik på at overvåge og evaluere effektiviteten af politikker for territorial udvikling og evaluere de territoriale konsekvenser af sektorpolitikkerne

• stigende anvendelse af geospatiale data og systematisk integrering og mainstreaming af geospatial informationsstyring i statistisk produktion

• undersøgelse inden for rammerne af det europæiske statistiske system af, om det er muligt at tilvejebringe og derefter støtte udviklingen af:

  • indikatorer for bekæmpelse af hvidvask af penge

  • indikatorer for bekæmpelse af terrorfinansiering

  • statistikker om politi og sikkerhed.

Bedre kommunikation af europæiske statistikker og værdien heraf, som skal fremmes som en pålidelig kilde i håndtering af desinformation

• systematisk fremme af europæiske statistikker som en pålidelig dokumentationskilde, som det skal være lettere for faktatjekkere, forskere og offentlige myndigheder at anvende til bekæmpelse af desinformation

• styrkelse af den eksisterende dialog med producenterne og med brugerne af europæiske statistikker for at forbedre og fremme brugen heraf ved at fastlægge og gennemføre foranstaltninger for at øge den statistiske forståelse til gavn for EU-borgerne, herunder iværksætterne

• det skal være nemmere for brugere at få adgang til og forstå statistikker, bl.a. ved at tilbyde attraktive og interaktive visualiseringer og mere skræddersyede tjenester som f.eks. data on-demand og selvbetjeningsanalyser

• yderligere udvikling og overvågning af kvalitetssikringsrammen for europæiske statistikker, bl.a. gennem peer reviews af medlemsstaternes overholdelse af adfærdskodeksen for europæiske statistikker

• adgang til mikrodata til forskningsformål i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 223/2009, samtidig med at de højeste standarder for databeskyttelse og statistisk fortrolighed sikres.

Udnyttelse af fordelene ved datarevolutionen og omstilling til pålidelige intelligente statistikker

• intensivering af udnyttelsen af nye digitale datakilder i en situation med flere kilder med henblik på udarbejdelse af nye intelligente statistikker i næsten realtid med pålidelige algoritmer, som er formålstjenlige

• udvikling af nye tilgange til anvendelse af data i privat besiddelse gennem vedtagelse af metoder til privatlivsbevarende beregning (privacy-preserving computation) og sikker flerpartsberegning (secure multiparty computation)

• fremme af banebrydende forskning og innovation inden for officielle statistikker, herunder ved at gøre brug af samarbejdsnetværk og udbyde uddannelsesprogrammer vedrørende europæiske statistikker.

Udvidede partnerskaber og statistisk samarbejde

• styrkelse af ESS-partnerskabet og samarbejdet med Det Europæiske System af Centralbanker

• fremme af partnerskaber med offentlige og private dataindehavere og den teknologiske sektor for at lette adgangen til data til statistiske formål, integration af data fra forskellige kilder og anvendelse af de nyeste teknologier

• styrke samarbejdet med forskningsinstitutioner og akademiske institutioner, navnlig for så vidt angår anvendelse af nye datakilder, dataanalyse og fremme af den statistiske forståeÅlse

• fortsætte samarbejdet med internationale organisationer og tredjelande til gavn for globale officielle statistikker.

Bilag III

Liste over dyresygdomme og zoonoser

Listen over dyresygdomme og zoonoser omfatter:

• 1) dyresygdomme, jf. artikel 5, stk. 1, artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 28 i forordning (EU) 2016/429

• 2) zoonoser og zoonotiske agenser, jf. forordning (EF) nr. 2160/2003 og i direktiv 2003/99/EF

• 3) transmissible spongiforme encephalopatier, jf. forordning (EF) nr. 999/2001.

Bilag IV

Indikatorer