2 Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 166, stk. 4, artikel 167, stk. 5, første led og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2,

efter den almindelige lovgivningsprocedure3, og

ud fra følgende betragtninger:

• (1) Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager sigte på en stadig snævrere union mellem de europæiske folk og pålægger Unionen blandt andet at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, samtidig med, at den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig sørger for, at de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrenceevne er til stede. I den henseende støtter og supplerer Unionen, hvor det er nødvendigt, medlemsstaternes indsats for at respektere og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed i overensstemmelse med artikel 167 i TEUF og UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed («UNESCO-konventionen fra 2005»), at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer og at lette tilpasningen til ændringer i disse sektorer.

• (2) Unionens støtte til de kulturelle og kreative sektorer bygger hovedsageligt på erfaringerne fra de EU-programmer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF4 («Media-programmet»), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF5 («kulturprogrammet») og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1041/2009/EF6 («Media Mundus-programmet»). Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF7 («aktionen vedrørende den europæiske kulturhovedstad») og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU8 («aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke») bidrager også til Unionens støtte for de kulturelle og kreative sektorer.

• (3) I Kommissionens meddelelse om den europæiske kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden, som Rådet tilsluttede sig i en resolution af 16. november 20079, og som Europa-Parlamentet tilsluttede sig i sin beslutning af 10. april 200810, fastsættes målene for Unionens fremtidige aktiviteter for de kulturelle og kreative sektorer. Den sigter mod at fremme kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog, kultur som katalysator for kreativitet inden for rammerne af vækst og job og kultur som et afgørende element i Unionens eksterne forbindelser.

• (4) Hvad angår Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 11, 21 og 22, yder de kulturelle og kreative sektorer et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling, herunder racisme og fremmedhad, og er en vigtig platform for ytringsfrihed og for fremme af respekten for kulturel og sproglig mangfoldighed.

• (5) UNESCO-konventionen fra 2005, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen er part i, understreger, at kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser har både en økonomisk og en kulturel side, idet de udtrykker identiteter, værdier og betydninger, og derfor ikke må behandles som værende udelukkende af kommerciel værdi. Konventionen sigter mod at styrke internationalt samarbejde, herunder internationale aftaler om fælles produktion og distribution, og solidaritet for at fremme alle landes og individers kulturelle udtryksformer. Det anføres endvidere i konventionen, at der skal tages behørigt hensyn til de særlige omstændigheder for og behov hos forskellige sociale grupper, herunder personer, der tilhører mindretal. Derfor bør et støtteprogram for de kulturelle og kreative sektorer fremme kulturel mangfoldighed på internationalt plan i overensstemmelse med den konvention.

• (6) Fremme af den materielle og immaterielle kulturarv i lyset af bl.a. UNESCO-konventionen fra 2003 til beskyttelse af den immaterielle kulturarv og UNESCO-konventionen fra 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv bør desuden bidrage til at forøge relevante steders værdi og give befolkningerne en følelse af ejerskab over sådanne steders kulturelle og historiske værdi.

• (7) I Kommissionens meddelelse med titlen «Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst» («Europa 2020-strategien») defineres en strategi, som sigter mod at omdanne Unionen til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. I denne meddelelse bemærkede Kommissionen, at Unionen har brug for at skabe mere attraktive rammebetingelser for innovation og kreativitet. I den henseende er de kulturelle og kreative sektorer kilder til innovative ideer, der kan udmøntes i produkter og tjenesteydelser, som kan skabe vækst og job og bidrage til at imødegå samfundsmæssige forandringer. Desuden er ekspertise og konkurrenceevne i disse sektorer hovedsageligt resultatet af indsatsen fra kunstnere, ophavsmænd og branchefolk, som bør fremmes. Med dette for øje bør adgangen til finansiering for kulturelle og kreative sektorer forbedres.

• (8) Rådet bekræftede i sine konklusioner om informationstjenester vedrørende mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere11 vigtigheden af kunstneres og kulturarbejderes mobilitet for Unionen og for at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien, og det opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder og med behørig respekt for nærhedsprincippet at fremme tilvejebringelsen af omfattende og præcis information til kunstnere og kulturarbejdere, der ønsker at være mobile inden for Unionen.

• (9) For at bidrage til forbedringen af et fælles kulturområde er det vigtigt at fremme den tværnationale mobilitet for kulturelle og kreative aktører og den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser, herunder audiovisuelle frembringelser og produkter, og derved fremme kulturudveksling og interkulturel dialog.

• (10) Media-, kultur- og Media Mundus-programmerne har været genstand for regelmæssig overvågning og eksterne evalueringer, og der er blevet afholdt offentlige høringer om deres fremtid, af hvilke det fremgår, at disse programmer spiller en meget vigtig rolle for beskyttelse og fremme af Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed. Det fremgår også af disse overvågnings-, evaluerings- og høringsaktiviteter samt af forskellige uafhængige undersøgelser, navnlig undersøgelsen om de kulturelle og kreative industriers iværksætterdimension, at de kulturelle og kreative sektorer står over for fælles udfordringer, nemlig de hastige forandringer, der skyldes overgangen til digital teknologi og globaliseringen, opsplitningen af markedet grundet sprogforskelle, vanskeligheder med at få adgang til finansiering, komplekse administrative procedurer og mangel på sammenlignelige data, som alle kræver, at der gøres en indsats på EU-niveau.

• (11) De europæiske kulturelle og kreative sektorer er i sagens natur diversificeret efter nationale og sproglige grænser, hvilket fører til et kulturelt rigt og stærkt uafhængigt kulturelt landskab, der giver stemme til de forskellige kulturelle traditioner i Europas arv. En sådan forskelligartethed medfører imidlertid også en række forhindringer, som hæmmer en gnidningsløs tværnational udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og hæmmer kulturelle og kreative aktørers mobilitet i og uden for Unionen, hvilket kan føre til geografiske ubalancer og – som følge heraf – begrænsede valgmuligheder for forbrugerne.

• (12) Eftersom de europæiske kulturelle og kreative sektorer er karakteriseret ved sproglig mangfoldighed, hvilket i nogle sektorer fører til opsplitning efter sproglige linjer, er undertekster, eftersynkronisering og synstolkning afgørende for udbredelsen af kulturelle og kreative frembringelser, herunder audiovisuelle frembringelser.

• (13) Overgangen til digital teknologi har en enorm indvirkning på den måde, hvorpå kulturelle og kreative varer og tjenesteydelser fremstilles, formidles, nås, forbruges og værdisættes. Skønt behovet for at finde en ny balance mellem den øgede adgang til kulturelle og kreative frembringelser, rimelige vederlag til kunstnere og ophavsmænd og nye forretningsmodellers opståen anerkendes, giver de forandringer, der hidrører fra overgangen til digital teknologi store muligheder for de kulturelle og kreative sektorer i Europa og for det europæiske samfund som helhed. Lavere distributionsomkostninger, nye distributionskanaler, potentialet for nye og større publikummer og nye muligheder for nicheprodukter kan lette adgangen og øge udbredelsen af kulturelle og kreative frembringelser på verdensplan. Med henblik på at udnytte disse muligheder fuldt ud og tilpasse sig digitaliseringen og globaliseringen må de kulturelle og kreative sektorer udvikle nye færdigheder og kræve bedre adgang til finansiering for at opgradere udstyr, udvikle nye produktions- og distributionsmetoder og tilpasse deres forretningsmodeller.

• (14) De nuværende distributionsmetoder understøtter filmfinansieringssystemet. Der er imidlertid et stigende behov for at fremme nye, attraktive, lovlige onlinetilbud og for at tilskynde til innovation. Det er derfor vigtigt at fremme nye distributionsmetoder, for at nye forretningsmodeller kan opstå.

• (15) Digitalisering af biografer har været et vedvarende tema for mange små biografoperatører, navnlig operatører der kun har én sal, på grund af de store udgifter til digitalt udstyr. Selv om medlemsstaterne har den primære kompetence for kultur og derfor fortsat bør behandle dette emne på nationalt, regionalt og lokalt plan alt efter omstændighederne, er der mulighed for finansiering fra Unionens programmer og fonde, navnlig dem der er rettet mod lokal og regional udvikling.

• (16) Publikumsudvikling, navnlig hvad angår unge, kræver en specifik forpligtelse fra Unionens side til at støtte især medie- og filmkundskab.

• (17) En af de største udfordringer for de kulturelle og kreative sektorer, særlig for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder («SMV'er») samt mikroorganisationer, små og mellemstore organisationer, herunder almennyttige og ikke-statslige organisationer, er de problemer, de har, med at få adgang til de midler, som de har behov for for at finansiere deres aktiviteter, for at skabe vækst, og for at fastholde og øge deres konkurrenceevne eller gøre deres aktiviteter internationale. Skønt dette er en fælles udfordring for SMV'er generelt, er situationen betydeligt vanskeligere i de kulturelle og kreative sektorer, fordi mange af deres aktiver er af immateriel art, på grund af deres aktiviteters prototypeprofil og deres iboende behov for at tage risici og eksperimentere med henblik på at skabe innovation. En sådan risikotagning må der nødvendigvis være forståelse for og støtte til, også i den finansielle sektor.

• (18) Pilotprojektet «European Creative Industries Alliance» (alliance mellem de kreative industrier i Europa) er et tværfagligt initiativ, der primært støtter de kreative industrier på politisk plan. Det sigter mod at være løftestang for yderligere midler til de kreative industrier optimalt og mod at stimulere andre industriers og sektorers efterspørgsel på de kreative industriers tjenesteydelser. Nye værktøjer til bedre støtte for innovation i kreative industrier vil blive afprøvet og gearet til at indgå i en politiklæringsplatform for europæiske, nationale og regionale interessenter.

• (19) Samling af de nuværende Media-, kultur- og Media Mundus-programmer for de kulturelle og kreative sektorer i et fælles omfattende program («programmet») ville mere effektivt støtte SMV'er og mikroorganisationer, små og mellemstore organisationer i deres bestræbelser på at udnytte de muligheder, overgangen til digital teknologi og globalisering giver, og ville hjælpe dem med at løse de problemer, som i øjeblikket fører til markedsopsplitning. For at være effektivt bør programmet tage hensyn til den specifikke karakter af de forskellige sektorer, deres forskellige målgrupper og deres særlige behov gennem skræddersyede tilgange inden for to uafhængige delprogrammer og en tværsektoriel streng. Der er navnlig vigtigt at sikre synergier mellem gennemførelsen af programmet og af de nationale og regionale strategier for intelligent specialisering. Med henblik herpå bør programmet indføre en sammenhængende støttestruktur for de forskellige kulturelle og kreative sektorer, der består af en tilskudsordning suppleret af et finansielt instrument.

• (20) Programmet bør tage hensyn til kulturens og de kulturelle aktiviteters dobbelte karakter og erkende dels kulturens iboende og kunstneriske værdi, dels disse sektorers økonomiske værdi, herunder deres brede samfundsmæssige bidrag til kreativitet, innovation og social integration.

• (21) Med hensyn til programmets gennemførelse bør kulturens iboende værdi og de kulturelle og kreative sektorers specifikke karakter tages i betragtning, herunder betydningen af almennyttige organisationer og projekter under et kulturdelprogram.

• (22) Et selvstændigt finansielt instrument, Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer («garantifaciliteten») bør sætte de kulturelle og kreative sektorer i stand til at vokse og bør navnlig skabe en tilstrækkelig løftestangseffekt for nye aktioner og muligheder. Udvalgte finansielle formidlere bør behandle kulturelle og kreative projekter gunstigt for at sikre en afbalanceret låneportefølje, hvad angår geografisk dækning og sektorrepræsentation. Derudover har offentlige og private organisationer en vigtig rolle i denne sammenhæng med henblik på at opnå, at der anlægges en bred tilgang i forbindelse med garantifaciliteten.

• (23) Der bør desuden tilvejebringes finansiering til aktionen vedrørende de europæiske kulturhovedstæder og til administration af aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, idet de medvirker til at forstærke følelsen af at tilhøre et fælles kulturområde, til at stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse og til at forøge værdien af kulturarv.

• (24) Ud over medlemsstaterne og de oversøiske lande og territorier, som er berettigede til at deltage i programmet i henhold til artikel 58 i Rådets afgørelse 2001/822/EF12, bør programmet også være åbent på visse betingelser for deltagelse af de af Den Europæiske Frihandelssammenslutnings («EFTA») medlemsstater, der deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde («EØS»), og for Det Schweiziske Forbund. Tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der har en førtiltrædelsesstrategi, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik bør ligeledes kunne deltage i programmet, med undtagelse af garantifaciliteten.

• (25) Programmet bør endvidere være åbent for bilaterale og multilaterale samarbejdsaktioner med tredjelande på grundlag af supplerende bevillinger, der skal fastlægges, og specifikke ordninger, som skal aftales med de pågældende parter.

• (26) Samarbejdet på de kulturelle og audiovisuelle områder bør fremmes mellem programmet og internationale organisationer såsom UNESCO, Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling («OECD») og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret («WIPO»).

• (27) Det er nødvendigt at sikre europæisk merværdi af alle aktioner og aktiviteter, der gennemføres inden for programmets rammer, deres komplementaritet med medlemsstaternes aktiviteter og deres overholdelse af artikel 167, stk. 4, i TEUF samt deres overensstemmelse med andre EU-aktiviteter, navnlig inden for uddannelse, beskæftigelse, det indre marked, iværksætteri, ungdomsområdet, sundhed, unionsborgerskab og retlige anliggender, forskning og innovation, industri- og samhørighedspolitik, turisme og eksterne forbindelser, handel og udvikling samt den digitale dagsorden.

• (28) I overensstemmelse med principperne for resultatafhængig vurdering bør procedurerne for overvågning og evaluering af programmet omfatte detaljerede årsberetninger og bør henvise til specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbundne, mål og indikatorer, herunder kvalitative. Procedurerne for overvågning og evaluering burde tage højde for det arbejde, der udføres af relevante aktører såsom Eurostat og resultaterne af ESS-net-kulturprojektet samt UNESCO’s statistiske kontor. I den sammenhæng og for så vidt angår den audiovisuelle sektor bør Unionens deltagelse i Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium («observatoriet») fortsættes.

• (29) For at sikre optimal overvågning og evaluering af programmet gennem hele dets løbetid bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår vedtagelsen af yderligere kvantitative og kvalitative indikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

• (30) Som anført i Kommissionens rapport af 30. juli 2010 om virkningerne af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om ændring af retsgrundlaget for de Europæiske programmer inden for områderne livslang læring, kultur, ungdom og aktivt medborgerskab har den betydelige afkortning af forsinkelserne i forvaltningsprocedurerne øget programmernes effektivitet. Der bør navnlig drages omsorg for at sikre, at de administrative og finansielle procedurer fortsat forenkles, bl.a. gennem anvendelse af fornuftige, objektive og regelmæssigt ajourførte systemer til beregning af faste beløb, enhedsomkostninger og enhedstakstfinansiering.

• (31) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201113.

• (32) I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 58/200314, har Kommissionen siden 2009 overdraget gennemførelsesopgaver i forbindelse med forvaltning af EU-aktioner inden for uddannelse, audiovisuelle medier og kultur til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. Kommissionen kan derfor på grundlag af en cost-benefit-analyse anvende et eksisterende forvaltningsorgan til gennemførelse af programmet som fastsat i nævnte forordning.

• (33) I denne forordning fastlægges der en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning15.

• (34) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger igennem hele udgiftscyklussen, herunder ved foranstaltninger til forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201216 («finansforordningen»).

• (35) Med hensyn til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig («OLAF») og i henhold til Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9617 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/201318 bør der udarbejdes og gennemføres passende foranstaltninger for at forebygge svig og for at inddrive midler, som er gået tabt eller er blevet udbetalt uretmæssigt eller ikke er blevet anvendt korrekt.

• (36) Målene for denne forordning, nemlig at beskytte, udvikle og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og at fremme Europas kulturarv samt at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne, særlig den audiovisuelle sektor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne i betragtning af de programmets tværnationale og internationale karakter men kan på grund af dets omfang og forventede virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

• (37) Afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF bør derfor ophæves.

• (38) Der bør fastlægges regler for overgangen fra Media-, kultur- og Media Mundus-programmerne til programmet.

• (39) Med henblik på at sikre kontinuitet i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør Kommissionen kunne betragte omkostninger, som er direkte forbundne med gennemførelsen af støttede aktioner og aktiviteter, som berettigede til støtte, selv om de blev afholdt af modtageren, inden ansøgningen om støtte var indgivet

• (40) For at sikre kontinuiteten i den finansielle støtte, der ydes efter programmet, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2014. Af hastende årsager bør denne forordning træde i kraft snarest muligt efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Oprettelse og varighed

• 1. Med denne forordning oprettes programmet Et Kreativt Europa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer («programmet»).

• 2. Programmet gennemføres i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

• 1. «kulturelle og kreative sektorer» : alle sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle værdier og/eller kunstneriske og andre kreative udtryksformer, hvad enten disse aktiviteter er markeds- eller ikkemarkedsorienterede, uanset hvilken type struktur der gennemfører dem, samt hvordan den struktur finansieres. Disse aktiviteter omfatter udvikling, skabelse, fremstilling, formidling og bevarelse af varer og tjenesteydelser, som giver kulturelle, kunstneriske eller andre kreative udfoldelser konkret form, samt funktioner i tilknytning hertil som undervisning eller forvaltning. De kulturelle og kreative sektorer omfatter bl.a. arkitektur, arkiver, biblioteker og museer, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier), materiel og immateriel kulturarv, design, festivaler, musik, litteratur, udøvende kunstarter, forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter

• 2. «SMV'er» : mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF19

• 3. «deltagende finansielle formidlere»:

  finansielle formidlere som defineret i artikel 139, stk. 4, andet afsnit, i finansforordningen, der er udvalgt under garantifaciliteten i overensstemmelse med finansforordningen og med bilag I til denne forordning, og som yder eller har planer om at yde:

  • a) lån til SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer (garantier fra Den Europæiske Investeringsfond («EIF»)) eller

  • b) lånegarantier til andre finansielle formidlere, der yder lån til SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer (regarantier fra EIF)

• 4. «udbydere af kapacitetsopbygning»: enheder, der er i stand til at yde ekspertise i overensstemmelse med bilag I med henblik på at sætte deltagende finansielle formidlere i stand til effektivt at vurdere, hvilke særlige egenskaber og risici, der er forbundet med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer og med deres projekter.

Artikel 3

Generelle mål

Programmets generelle mål er:

• a) at bevare, udvikle og fremme den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed og at fremme Europas kulturarv

• b) at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorers, navnlig den audiovisuelle sektors, konkurrenceevne med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Artikel 4

Specifikke mål

Programmets specifikke mål er:

• a) at støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers evne til at operere tværnationalt og internationalt

• b) at fremme tværnational udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og tværnational mobilitet for kulturelle og kreative aktører, navnlig kunstnere, samt at nå ud til et nyt og bredere publikum og forbedre adgangen til kulturelle og kreative frembringelser i og uden for Unionen med særligt fokus på børn, unge, personer med handicap og underrepræsenterede grupper

• c) at styrke den finansielle kapacitet hos SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer på en bæredygtig måde og samtidig tilstræbe at sikre en afbalanceret geografisk dækning og sektormæssig repræsentation

• d) at fremme politikudvikling, innovation, kreativitet, publikumsudvikling og nye forretnings- og forvaltningsmodeller gennem støtte til tværnationalt politiksamarbejde.

Artikel 5

Europæisk merværdi

• 1. I erkendelse af kulturens iboende og økonomiske værdi støtter programmet aktioner og aktiviteter med en europæisk merværdi i de kulturelle og kreative sektorer. Det bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer.

• 2. Europæisk merværdi sikres gennem et eller flere af følgende:

  • a) den tværnationale karakter af aktioner og aktiviteter, som supplerer regionale, nationale og internationale programmer og andre EU-programmer og -politikker, og sådanne aktioners og aktiviteters indflydelse på de kulturelle og kreative sektorer samt på borgerne og på deres kendskab til andre kulturer end deres egen

  • b) udvikling og fremme af tværnationalt samarbejde mellem kulturelle og kreative aktører, herunder kunstnere, branchefolk på det audiovisuelle område, kulturelle og kreative organisationer og audiovisuelle aktører med vægt på at stimulere mere omfattende, hurtige, effektive og langsigtede svar på globale udfordringer

  • c) de stordriftsfordele og den kritiske masse, som EU-støtte skaber, og som skaber en løftestangseffekt i forhold til supplerende midler

  • d) opnåelse af mere lige vilkår i Europas kulturelle og kreative sektorer ved at tage hensyn til lande med lav produktionskapacitet og/eller lande eller regioner med et begrænset geografisk område og/eller sprogområde.

Artikel 6

Programmets struktur

Programmet består af følgende:

• a) et Media-delprogram

• b) et kulturdelprogram

• c) en tværfaglig streng.

Artikel 7

Delprogrammernes logoer

• 1. Kommissionen sikrer programmets synlighed gennem anvendelse af logoer, der er specifikke for hvert af delprogrammerne.

• 2. Støttemodtagerne under Media-delprogrammet anvender logoet, der er fastsat i bilag Ia. Kommissionen fastlægger detaljer vedrørende anvendelsen af logoet og underretter støttemodtagerne herom.

• 3. Støttemodtagerne under kulturdelprogrammet anvender et logo, som fastsættes af Kommissionen. Kommissionen fastlægger detaljer vedrørende anvendelsen af dette logo og underretter støttemodtagerne herom.

• 4. Kommissionen og kontorerne for Et Kreativt Europa, der er omhandlet i artikel 16, har ligeledes ret til at anvende delprogrammernes logoer.

Artikel 8

Adgang til programmet

• 1. Programmet skal skabe kulturel mangfoldighed på internationalt plan i overensstemmelse med UNESCO-konventionen fra 2005.

• 2. Programmet er åbent for deltagelse af medlemsstaterne.

• 3. Med forbehold af stk. 4 er programmet åbent for deltagelse af følgende lande, forudsat at de betaler supplerende bevillinger, og for Media-delprogrammets vedkommende, at de opfylder betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU20:

  • a) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, der har en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er oprettet i medfør af de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler

  • b) EFTA-lande, der deltager i EØS-aftalen, i overensstemmelse med den aftale

  • c) Det Schweiziske Forbund på grundlag af en bilateral aftale med dette land

  • d) landene omfattet af den europæiske naboskabspolitik efter de procedurer, der er fastlagt med de pågældende lande i henhold til rammeaftalerne om deres deltagelse i EU-programmerne.

• 4. Landene omhandlet i stk. 3, litra a) og d), er udelukkede fra at deltage i garantifaciliteten.

• 5. Programmet er åbent for bilaterale eller multilaterale samarbejdsaktioner rettet mod udvalgte lande eller regioner på grundlag af supplerende bevillinger, og specifikke ordninger, som skal aftales med disse lande eller regioner.

• 6. Programmet tillader samarbejde og fælles aktioner med lande, der ikke deltager i programmet, og med internationale organisationer, som er aktive i de kulturelle og kreative sektorer, såsom UNESCO, Europarådet, OECD eller WIPO på grundlag af fælles bidrag til realiseringen af programmets mål.

Kapitel II

Media-delprogrammet

Artikel 9

Media-delprogrammets prioriteringer

• 1. Prioriteringerne inden for styrkelse af den europæiske audiovisuelle sektors kapacitet til at operere tværnationalt er som følger:

  • a) at lette erhvervelsen og opgraderingen af kvalifikationer og kompetencer for branchefolk på det audiovisuelle område samt udviklingen af netværk, herunder anvendelsen af digitale teknologier for at sikre tilpasning til markedsudviklingen, afprøvning af nye tilgange til publikumsudvikling og afprøvning af nye forretningsmodeller

  • b) at øge audiovisuelle aktørers evne til at udvikle europæiske audiovisuelle produktioner med potentiale til at kunne udbredes i og uden for Unionen og at fremme europæiske og internationale koproduktioner, bl.a. med tv-stationer

  • c) at fremme udvekslinger mellem virksomheder ved at lette audiovisuelle aktørers adgang til markeder og forretningsværktøjer, så de kan øge deres projekters synlighed på EU-markedet og på internationale markeder.

• 2. Prioriteringerne inden for fremme af tværnational udbredelse er som følger:

  • a) at støtte biografdistribution gennem tværnational markedsføring, branding, distribution og udstilling af audiovisuelle produktioner

  • b) at fremme tværnational markedsføring, branding og distribution af audiovisuelle produktioner på alle andre onlineplatforme, som ikke er biografplatforme

  • c) at støtte publikumsudvikling som et middel til at stimulere interessen for og forbedre adgangen til europæiske audiovisuelle produktioner, navnlig gennem pr, events, filmkundskab og festivaler

  • d) at fremme nye distributionsmetoder, for at nye forretningsmodeller kan opstå

Artikel 10

Støtteforanstaltninger i Media-delprogrammet

Med henblik på gennemførelse af prioriteringerne i artikel 9 yder Media-delprogrammet støtte til:

• a) at udvikle en lang række uddannelsesforanstaltninger for at fremme erhvervelse og opgradering af kvalifikationer og kompetencer for branchefolk i den audiovisuelle sektor, videndeling og netværksinitiativer, herunder integration af digitale teknologier

• b) at udvikle europæiske audiovisuelle produktioner, navnlig film- og tv-produktioner såsom fiktion, dokumentarfilm, og børne- og animationsfilm samt interaktive produktioner som videospil og multimedier med øget potentiale til grænseoverskridende udbredelse

• c) aktiviteter med det formål at støtte europæiske audiovisuelle produktionsselskaber, navnlig i uafhængige selskaber, med henblik på at lette europæiske og internationale koproduktioner af audiovisuelle produktioner, herunder tv-produktioner

• d) aktiviteter, der hjælper europæiske og internationale koproduktionspartnere til at mødes og/eller yde indirekte støtte til koproducerede audiovisuelle produktioner af internationale koproduktionsfonde baseret i et land, der deltager i programmet

• e) at lette adgangen til professionelle audiovisuelle handelsarrangementer og markeder og anvendelsen af onlineforretningsværktøjer i og uden for Unionen

• f) at oprette støtteordninger for distribution af europæiske film uden for produktionslandet via biografdistribution og på alle andre platforme samt for internationale salgsaktiviteter, navnlig tekstning, eftersynkronisering og synstolkning af audiovisuelle produktioner

• g) at lette af udbredelsen af europæiske film på verdensplan og af internationale film i Unionen på alle distributionsplatforme via internationale samarbejdsprojekter i den audiovisuelle sektor

• h) et europæisk netværk for biografoperatører, der foreviser en betydelig andel ikke-nationale europæiske film

• i) initiativer, der viser og fremmer en mangfoldighed af europæiske audiovisuelle produktioner, herunder kortfilm, såsom festivaler og andre pr-arrangementer

• j) aktiviteter, der har til formål at fremme filmkundskab og øge publikums viden om og interesse for europæiske audiovisuelle produktioner, herunder den audiovisuelle og cinematografiske kulturarv, navnlig blandt det unge publikum

• k) innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller og værktøjer på områder, som sandsynligvis vil blive påvirket af indførelsen og anvendelsen af digitale teknologier.

Artikel 11

Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium

• 1. Unionen er medlem af observatoriet i hele programperioden.

• 2. Unionens deltagelse i observatoriet bidrager til opfyldelsen af Media-delprogrammets prioriteringer ved:

  • a) at tilskynde til gennemsigtighed og etablering af ensartede vilkår for så vidt angår adgangen til juridisk og økonomisk information/markedsinformation og bidrage til sammenligning af juridisk og statistisk information

  • b) at fremlægge data og markedsanalyser, der er relevante for udarbejdelsen af aktionslinjer for Media-delprogrammet og evalueringen af disse aktionslinjers virkning på markedet.

• 3. Kommissionen repræsenterer Unionen, når den interagerer med observatoriet.

Kapitel III

Kulturdelprogrammet

Artikel 12

Kulturdelprogrammets prioriteringer

• 1. Prioriteringerne inden for styrkelse af de kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at operere tværnationalt er som følger:

  • a) at støtte foranstaltninger, der giver de kulturelle og kreative aktører færdigheder, kompetencer og knowhow, som bidrager til en styrkelse af de kulturelle og kreative sektorer, herunder tilskynder til tilpasning til digitale teknologier, afprøvning af innovative tilgange til publikumsudvikling og afprøvning af nye forretnings- og forvaltningsmodeller

  • b) at støtte aktioner, der sætter kulturelle og kreative aktører i stand til at samarbejde internationalt og internationalisere deres karrierer og aktiviteter i og uden for Unionen, hvor det er muligt på grundlag af langsigtede strategier

  • c) at yde støtte til at styrke europæiske kulturelle og kreative organisationer og internationalt netværkssamarbejde med henblik på at lette adgangen til faglige muligheder.

• 2. Prioriteringerne inden for fremme af tværnational udbredelse og mobilitet er som følger:

  • a) at støtte international turnévirksomhed, arrangementer, udstillinger og festivaler

  • b) at støtte udbredelsen af europæisk litteratur med henblik på at sikre bredest mulig tilgængelighed heraf

  • c) at støtte publikumsudvikling som et middel til at stimulere interessen for og forbedre adgangen til europæiske kulturelle og kreative frembringelser og materiel og immateriel europæisk kulturarv.

Artikel 13

Støtteforanstaltninger i kulturdelprogrammet

• 1. Med henblik på gennemførelse af prioriteterne i artikel 12 yder kulturdelprogrammet støtte til:

  • a) tværnationale samarbejdsprojekter, der samler kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande for at gennemføre aktiviteter i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne

  • b) aktiviteter, der gennemføres af europæiske netværk af kulturelle og kreative organisationer fra forskellige lande

  • c) aktiviteter, der gennemføres af organisationer, som forfølger mål af almen europæisk interesse med henblik på at fremme udviklingen af nye talenter og stimulere tværnational mobilitet for kulturelle og kreative aktører og udbredelsen af frembringelser med potentiale til at udøve bred påvirkning af de kulturelle og kreative sektorer og skabe langsigtede virkninger

  • d) litterær oversættelse og yderligere fremme heraf

  • e) særlige foranstaltninger udformet med henblik på at gøre de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed mere synlige og stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse, f.eks. gennem EU-kulturpriser, aktionen vedrørende de europæiske kulturhovedstæder og aktionen vedrørende det europæiske kulturarvsmærke.

• 2. Støtteforanstaltningerne fastsat i stk. 1 støtter navnlig almennyttige projekter.

Kapitel IV

Den tværfaglige streng

Artikel 14

Garantifacilitet for de kulturelle og kreative sektorer

• 1. Kommissionen opretter en garantifacilitet, der er målrettet de kulturelle og kreative sektorer.

  Garantifaciliteten fungerer som et selvstændigt instrument og oprettes og forvaltes i overensstemmelse med afsnit VIII i finansforordningen.

• 2. Garantifaciliteten har følgende prioriteringer:

  • a) at lette adgangen til finansiering for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer

  • b) at forbedre deltagende finansielle formidleres evne til at vurdere de risici, der er forbundet med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer og med deres projekter, herunder gennem teknisk bistand, vidensopbygning og netværksforanstaltninger.

  Prioriteterne gennemføres i overensstemmelse med bilag I.

• 3. I overensstemmelse med artikel 139, stk. 4, i finansforordningen gennemfører Kommissionen garantifaciliteten gennem indirekte forvaltning ved at overdrage opgaver til EIF som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iii), i nævnte forordning, med forbehold af betingelserne i en aftale mellem Kommissionen og EIF.

Artikel 15

Tværnationalt politiksamarbejde

• 1. Med henblik på at fremme tværnationalt politiksamarbejde yder den tværfaglige streng støtte til:

  • a) tværnational udveksling af erfaringer og knowhow i forbindelse med nye forretnings- og forvaltningsmodeller, peerlæringsaktiviteter og netværkssamarbejde mellem kulturelle og kreative organisationer og beslutningstagere vedrørende udvikling af de kulturelle og kreative sektorer, idet digitale netværk fremmes, hvor det er relevant

  • b) indsamling af markedsdata, undersøgelser, analyse af arbejdsmarkedet og kvalifikationsbehov, analyser af de europæiske og nationale kulturpolitikker og støtte til statistiske undersøgelser baseret på instrumenter og kriterier, der er specifikke for hver enkelt sektor, og evalueringer, herunder måling af alle aspekter af programmets virkninger

  • c) betaling af gebyr for Unionens medlemskab af observatoriet for at fremme dataindsamling og analyse i den audiovisuelle sektor

  • d) afprøvning af nye og tværfaglige erhvervsstrategier for finansiering, distribution og værdiansættelse af kreativitet

  • e) konferencer, seminarer og politisk dialog, bl.a. på området kultur- og mediekundskab, idet digitale netværk fremmes, hvor det er relevant

  • f) de i artikel 16 omhandlede kontorer for Et Kreativt Europa og udførelsen af deres opgaver.

• 2. Inden den 30. juni 2014 foretager Kommissionen en gennemførlighedsundersøgelse, hvori muligheden for indsamling og analyse af data i andre kulturelle og kreative sektorer end den audiovisuelle sektor undersøges, og forelægger resultaterne for Europa-Parlamentet og Rådet.

  Afhængig af resultatet af gennemførlighedsundersøgelsen kan Kommissionen forelægge et forslag om ændring af denne forordning i overensstemmelse hermed.

Artikel 16

Kontorerne for Et Kreativt Europa

• 1. De lande, der deltager i programmet, opretter sammen med Kommissionen kontorerne for Et Kreativt Europa i overensstemmelse med deres nationale ret og praksis («kontorerne for Et Kreativt Europa»).

• 2. Kommissionen støtter et netværk af kontorerne for Et Kreativt Europa.

• 3. Kontorerne for Et Kreativt Europa skal varetage følgende opgaver, idet der tages højde for hver enkelt sektors specifikke karakteristika:

  • a) levere information om og fremme programmet i deres lande

  • b) bistå de kulturelle og kreative sektorer i forbindelse med programmet og tilvejebringe grundlæggende information om øvrige relevante støttemuligheder, der er tilgængelige i henhold til EU-politikken

  • c) fremme grænseoverskridende samarbejde i de kulturelle og kreative sektorer

  • d) støtte Kommissionen ved at yde bistand til de kulturelle og kreative sektorer i de lande, der deltager i programmet, f.eks. gennem tilvejebringelse af tilgængelige data om disse sektorer

  • e) støtte Kommissionen i at sikre god kommunikation og formidling af programmets resultater og virkninger

  • f) sikre kommunikation og formidling af information om den tildelte EU-støtte og de resultater, der er opnået for deres land.

• 4. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne kvaliteten og resultaterne af den service, som ydes af kontorerne for Et Kreativt Europa, gennem regelmæssig og uafhængig overvågning og evaluering.

Kapitel V

Resultater og formidling

Artikel 17

Sammenhæng og komplementaritet

• 1. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne programmets overordnede sammenhæng og komplementaritet med:

  • a) relevante EU-politikker, f.eks. på områderne uddannelse, beskæftigelse, sundhed, det indre marked, den digitale dagsorden, ungdom, unionsborgerskab, eksterne forbindelser, handel, forskning og innovation, erhvervsliv, turisme, retlige anliggender, udvidelse og udvikling

  • b) andre relevante EU-finansieringskilder inden for kultur- og mediepolitik, navnlig Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og forsknings- og innovationsprogrammer samt de finansielle instrumenter vedrørende retlige anliggender og medborgerskab, eksterne samarbejdsprogrammer og førtiltrædelsesinstrumenter.

• 2. Denne forordning finder anvendelse og gennemføres, uden at dette berører Unionens internationale forpligtelser.

Artikel 18

Overvågning og evaluering

• 1. Kommissionen sikrer regelmæssig overvågning og ekstern evaluering af programmet ved hjælp af nedenstående kvalitative og kvantitative resultatindikatorer:

  • a) Indikatorer for de generelle mål, der er fastsat i artikel 3:

    • i) de kulturelle og kreative sektorers størrelse, ændring i og andel af beskæftigelsen og andel af bruttonationalproduktet

    • ii) antallet af personer, der har adgang til europæiske kulturelle og kreative frembringelser, herunder når det er muligt frembringelser fra andre lande end deres eget

  • b) Indikatorer for det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 4, litra a):

    • i) omfanget af kulturelle og kreative organisationers internationale aktiviteter og antallet af tværnationale partnerskaber, der oprettes

    • ii) antallet af læringserfaringer og -aktiviteter, der støttes af programmet, og som har forbedret kompetencerne og øget beskæftigelsesegnetheden blandt de kulturelle og kreative aktører, herunder branchefolk på det audiovisuelle område

  • c) Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, litra b), for så vidt angår Media-delprogrammet:

    • i) antallet af biografgængere til ikke-nationale europæiske film i Europa og europæiske film på verdensplan (de ti vigtigste markeder uden for Europa)

    • ii) procentdelen af europæiske audiovisuelle produktioner i biografer, i tv og på digitale platforme

    • iii) antallet af personer i medlemsstaterne, som har adgang til ikke-nationale europæiske audiovisuelle produktioner, og antallet af personer i de lande, der deltager i programmet, som har adgang til europæiske audiovisuelle produktioner

    • iv) antallet af europæiske videospil fremstillet i Unionen samt i de lande, der deltager i programmet

  • d) Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, litra b), for så vidt angår Kulturdelprogrammet:

    • i) antallet af personer, der direkte og indirekte nås gennem projekter, som støttes af programmet.

    • ii) antallet af projekter, der er henvendt til børn, unge og underrepræsenterede grupper, og det anslåede antal personer, der nås

  • e) Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, litra c):

    • i) det lånevolumen, der er garanteret inden for rammerne af garantifaciliteten, kategoriseret efter SMV'ers og mikroorganisationers samt små og mellemstore organisationers nationale oprindelse, størrelse og sektorer

    • ii) det lånevolumen, der er bevilget af de deltagende finansielle formidlere, kategoriseret efter national oprindelse

    • iii) de deltagende finansielle formidleres antal og geografiske spredning

    • iv) antallet af SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer, der drager fordel af garantifaciliteten, kategoriseret efter national oprindelse, størrelse og sektorer

    • v) den gennemsnitlige misligholdelsesrate for lån

    • vi) den opnåede løftestangseffekt af garanterede lån i forbindelse med den vejledende løftestangseffekt (1:5,7)

  • f) Indikatorer for det specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, litra d):

    • i) antallet af medlemsstater, der gør brug af resultaterne af den åbne koordinationsmetode i deres nationale politikudvikling

    • ii) antallet af nye initiativer og politikresultater.

• 2. Der tages højde for resultaterne af overvågnings- og evalueringsprocessen ved gennemførelsen af programmet.

• 3. Ud over den regelmæssige overvågning af programmet foranlediger Kommissionen, at der udarbejdes en midtvejsevalueringsrapport baseret på en ekstern og uafhængig evaluering, som:

  • a) omfatter kvalitative og kvantitative elementer med henblik på at vurdere funktionaliteten af programmet i forhold til opnåelse af målene, programmets effektivitet samt dets europæiske merværdi

  • b) tager højde for mulighederne for forenkling af programmet, dets interne og eksterne samhørighed, dets måls fortsatte relevans og foranstaltningernes bidrag til Unionens prioriteringer af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

  • c) tager højde for evalueringsresultaterne vedrørende den langsigtede virkning af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF.

• 4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet den i stk. 3 omhandlede midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2017.

• 5. På grundlag af en endelig ekstern og uafhængig evaluering udarbejder Kommissionen en endelig evalueringsrapport, der vurderer de mere langsigtede virkninger og bæredygtigheden af programmet på grundlag af de udvalgte kvantitative og kvalitative indikatorer. Med hensyn til det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 4, litra c), evaluerer Kommissionen også virkningerne af garantifaciliteten vedrørende adgang til banklån og de associerede omkostninger for SMV'er, mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer.

• 6. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet den i stk. 5 omhandlede endelige evalueringsrapport senest den 30. juni 2022.

Artikel 19

Kommunikation og formidling

• 1. Kommissionen giver de lande, der deltager i programmet, oplysninger om de projekter, der har modtaget EU-støtte, ved at sende afgørelserne om udvælgelse inden for to uger efter deres vedtagelse.

• 2. Modtagere i projekter, der støttes af programmet, sikrer kommunikation og formidling af information om den EU-støtte, de har modtaget, og de opnåede resultater.

• 3. Kommissionen sikrer formidlingen af relevant information til kontorerne for Et Kreativt Europa.

Kapitel VI

Delegerede beføjelser

Artikel 20

Delegerede beføjelser til Kommissionen

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at supplere de kvalitative og kvantitative resultatindikatorer, der er fastsat i artikel 18, stk. 1.

Artikel 21

Udøvelse af de delegerede beføjelser

• 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

• 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, tillægges Kommissionen i programmets varighed.

• 3. Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

• 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

• 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel VII

Gennemførelsesbestemmelser

Artikel 22

Programmets gennemførelse

• 1. Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med finansforordningen.

• 2. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter et årligt arbejdsprogram for de delprogrammer og den tværfaglige streng. Kommissionen sikrer i det årlige arbejdsprogram, at de generelle og specifikke mål i artikel 3 og 4 samt prioriteringerne i artikel 9 og 12 gennemføres årligt på konsekvent vis, og præciserer de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb for finansieringsplanen. Det årlige arbejdsprogram omfatter endvidere en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til hver enkelt foranstaltning, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.

  Hvad angår tilskud omfatter det årlige arbejdsprogram prioriteringerne, støtteberettigelses-, udvælgelses- og tildelingskriterierne samt den maksimale sats for samfinansiering. Den finansielle støtte fra programmet udgør højst 80 % af udgifterne til de foranstaltninger, der støttes.

  For garantifaciliteten omfatter det årlige arbejdsprogram støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier for finansielle formidlere, udelukkelseskriterier i forbindelse med indholdet af de projekter, der forelægges for deltagende finansielle formidlere, den årlige tildeling til EIF samt kriterier for støtteberettigelse, udvælgelse og tildeling til udbydere af kapacitetsopbygning.

  Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 4.

• 3. Kommissionen vedtager de generelle retningslinjer for gennemførelsen af programmet efter rådgivningsproceduren i artikel 23, stk. 3.

Artikel 23

Udvalgsprocedure

• 1. Kommissionen bistås af et udvalg (Udvalget for Et Kreativt Europa). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

• 2. Udvalget for Et Kreativt Europa kan mødes i særlige sammensætninger for at behandle konkrete emner vedrørende delprogrammer og den tværfaglige streng.

• 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

• 4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 24

Finansielle bestemmelser

• 1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, udgør 1462724000 EUR i løbende priser.

  De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle rammes grænser.

• 2. Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme bevilges, som følger:

  • a) mindst 56 % til Media-delprogrammet

  • b) mindst 31 % til kulturdelprogrammet

  • c) højst 13 % til den tværfaglige streng, idet mindst 4 % bevilges til de tværnationale samarbejdsforanstaltninger i artikel 15 og til netværket af kontorerne for Et Kreativt Europa.

• 3. De administrative omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af programmet indgår i de i stk. 2 omhandlede bevillinger, og disse omkostningers samlede beløb kan højst udgøre 7 % af programmets budget, hvoraf 5 % bevilges til gennemførelsen af Media-delprogrammet og 2 % til gennemførelsen af kulturdelprogrammet.

• 4. Den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme kan dække udgifter til forberedende aktiviteter og tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og virkeliggørelsen af dets mål, herunder navnlig undersøgelser, møder med eksperter, informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder institutionel formidling af Unionens politiske prioriteringer for så vidt de er knyttet til den generelle målsætning for programmet, udgifter til it-netværk, der fokuserer på behandling og udveksling af information, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet.

• 5. Den i stk. 1, omhandlede finansieringsramme kan dække udgifter til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med sikring af overgangen mellem de foranstaltninger, der vedtages i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF, og nærværende forordning.

  Om nødvendigt kan der afsættes bevillinger i budgettet efter 2020 til dækning af lignende udgifter for at tillade forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet den 31. december 2020.

• 6. Som undtagelse fra artikel 130, stk. 2 i finansforordningen og i behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen betragte omkostninger, der er direkte forbundet med gennemførelsen af støttede aktioner og aktiviteter, som tilskudsberettigede, selv om de blev afholdt af støttemodtageren, inden ansøgningen om støtte blev indgivet.

Artikel 25

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

• 1. Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og effektive inspektioner og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

• 2. Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem kontrol og inspektion af bilag og kontrol og inspektion på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler efter programmet.

• 3. OLAF kan i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om ydelse af tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres efter programmet.

• 4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 indeholder samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning bestemmelser, der udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage kontroller og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

Kapitel VIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 26

Ophævelse og overgangsbestemmelse

• 1. Afgørelse nr. 1855/2006/EF, nr. 1718/2006/EF og nr. 1041/2009/EF ophæves hermed med virkning fra den 1. januar 2014.

• 2. De aktiviteter, der er blevet iværksat senest den 31. december 2013 på grundlag af de afgørelser, der er omhandlet i stk. 1, forvaltes indtil deres afslutning i henhold til nævnte afgørelser.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2013

Bilag I

Gennemførelsesordninger for garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Den finansielle støtte, der ydes af garantifaciliteten, øremærkes SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer i de kulturelle og kreative sektorer. Den er tilpasset disse sektorers særlige behov og mærkes som sådan.

• 1. Opgaver

  Garantifaciliteten leverer:

  • a) garantier til deltagende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i garantifaciliteten

  • b) supplerende ekspertise til finansielle formidlere til at vurdere risici i forbindelse med SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer og deres kulturelle og kreative projekter.

• 2. Udvælgelse af de deltagende finansielle formidlere

  EIF udvælger deltagende finansielle formidlere i overensstemmelse med bedste markedspraksis og de specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, litra c). Udvælgelseskriterierne omfatter navnlig:

  • a) den lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer

  • b) risikostyringspolitikken for udlån, navnlig med hensyn til kulturelle og kreative projekter

  • c) evnen til at opbygge en diversificeret låneportefølje og foreslå en markedsførings- og promoveringsplan til SMV'er og mikrovirksomheder samt små og mellemstore organisationer på tværs af regioner og sektorer.

• 3. Garantifacilitetens varighed

  Individuelle garantier kan have en løbetid på op til ti år.

  I overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, nr. i), i finansforordningen tildeles betalinger, der er frembragt via garantierne, til garantifaciliteten i en periode, der ikke overstiger forpligtelsesperioden plus ti år. Tilbagebetalinger, der er genereret i overensstemmelse med bestemmelserne i relevante uddelegeringsaftaler i form af aktiviteter i den produktionsgarantifond under MEDIA-programmet, der blev oprettet før 2014, tilskrives garantifaciliteten i perioden 2014-2020. Kommissionen underretter medlemsstaterne om sådanne tilskrivninger gennem Udvalget for Et Kreativt Europa.

• 4. Kapacitetsopbygning

  Kapacitetsopbygning under garantifaciliteten består i at levere ekspertise til deltagende finansielle formidlere for at fremme deres forståelse af de kulturelle og kreative sektorer (hvad angår aspekter som den immaterielle karakter af de aktiver, der stilles som sikkerhed, størrelsen på markedet, der mangler kritisk masse, og varers og tjenesteydelsers prototypekarakter), og at yde hver enkelt deltagende finansiel formidler supplerende ekspertise ved opbygningen af porteføljer og vurdering af risici i forbindelse med kulturelle og kreative projekter.

  De midler, der er afsat til kapacitetsopbygning, begrænses til 10 % af budgettet til garantifaciliteten.

  EIF udvælger udbydere af kapacitetsopbygning på vegne af garantifaciliteten og er under Kommissionens tilsyn gennem en offentlig og åben indkøbsprocedure på grundlag af kriterier som erfaring med finansiering af den kulturelle og kreative sektor, ekspertise, geografisk område, leveringskapacitet og markedskendskab.

• 5. Budget

  Budgetbevillingerne dækker samtlige omkostninger ved garantifaciliteten, herunder betalingsforpligtelser over for deltagende finansielle formidlere som f.eks. tab i forbindelse med garantistillelse, administrationsgebyrer til EIF, der forvalter Unionens midler, og andre støtteberettigede omkostninger og udgifter.

• 6. Synlighed og oplysningsindsats

  EIF medvirker til at fremme garantifaciliteten over for den europæiske banksektor. Endvidere sikrer hver enkelt deltagende finansielle formidler og EIF, at der anlægges et passende niveau af synlighed og gennemsigtighed hvad angår støtte under garantifaciliteten ved at informere de SMV'er og mikroorganisationer samt små og mellemstore organisationer, der er målgruppen, om finansieringsmulighederne.

  Til dette formål giver Kommissionen blandt andet netværket af kontorerne for Et Kreativt Europa nødvendige oplysninger, så de kan udføre deres opgaver.

• 7. Låntyper

  Låntyper, der er dækket af garantifaciliteten, omfatter navnlig:

  • a) investering i materielle og immaterielle aktiver

  • b) virksomhedsoverdragelser

  • c) driftskapital (f.eks. overgangsfinansiering, dækningsfinansiering, cash flow og kreditlinjer).

Bilag II

Media-delprogrammets logo

Media-delprogrammets logo ser ud som følger: