Grundlaget for etablering af Kundskabscenteret

Ideen om at etablere et Kundskabscenter på Fornebu blev skabt på en visionær ide. Af drøftelserne i Stortinget forud for etableringen fremgår det, at centeret skal danne grundlag for nyskabning, innovations- og næringsudvikling, og bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig næringsklynge på Fornebu med betydning for hele landet. Den store vision med centeret på Fornebu har været meget styrende for udviklingen, også selv om der efter Konsulentens vurdering ikke er fremlagt dokumentation for, at netop et IT-center netop på Fornebu skulle kunne løfte næringsudviklingen i Norge.

Da Hovedaftalen ikke er særlig præcis med hensyn til, hvordan visionen skal realiseres, har Stortinget/Regeringen givet køberen IT Fornebu Technoport et betydeligt spillerum til at opstille konkrete handlingsplaner for Kundskabscenteret. Efter Konsulentens opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt med meget detaljerede og langsigtede handlingsplaner for et udviklingsprojekt som Kundskabscenteret, der vil strække sig over mindst 15 år. Men mere udfoldede, kortsigtede handlingsplaner, der mere eksplicit præciserer, hvilken strategi og hvilke aktiviteter, Kundskabscenteret vil iværksætte for at arbejde mod en realisering af visionen ville have været ønskeligt.

Fraværet af langsigtede handlingsplaner kunne derimod være modsvaret af en stærkere organisation omkring IT Fornebu Technoport, som i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, inddrager regionale og nationale forsknings- og næringslivsinteresser enten i bestyrelsessammenhæng og/eller i andre fora. Uden denne brede (politiske) støtte og tillid blandt forsknings- og næringslivsinteresser vil det efter Konsulentens vurdering være vanskeligt for Kundskabscentret at realisere en vision som bygger på forsknings- og kundskabsbaserede samarbejder med aktører inden for såvel som uden for Kundskabscenteret.

Status

Etableringen af «IT-, kunnskaps- og innovasjonssenteret» på Fornebu skal ske inden for de rammer, som er fastlagt i Hovedaftalen med staten og i Kommunedelplan 2 for hele Fornebu-området.

Ifølge Hovedaftalen har IT Fornebu Eiendom AS sammen med KLP Forsikring erhvervet et areal på Fornebu-området på i alt 316.000 kvadratmeter, hvoraf 216.000 må bebygges. IT Fornebu Eiendom AS ønsker både at bygge boliger og næringsejendomme på området fordelt på 52.000 kvadratmeter til boliger og 121.000 kvadratmeter til næringsformål. Terminalbygningen er i sig selv på 35.000 kvadratmeter.

Der er i den endelige Kommunedelplan 2 for Fornebu-området ikke fastsat et loft for, hvor mange arbejdspladser, der kan være på området, men udmeldinger fra Bærum Kommune indikerer, at 15.000 arbejdspladser formentlig er maksimum. Telenor, som også ligger på Fornebu-området, lægger allerede beslag på omkring halvdelen af denne rummelighed med i underkanten af 6.000 beskæftigede samt op til ca. 800 beskæftigede hos Accenture.

Der er dog endnu ikke nogen endelige afklaring omkring det samlede antal arbejdspladser på Fornebu-området og omkring arealanvendelse på det område, som IT-, kundskabs- og innovationscenteret skal etableres på.

Det skyldes for det første, at etableringen og finansieringen af den fysiske infrastruktur (trafikbetjening på vej (E18) og bane) stadig ikke er afklaret, og for det andet at Bærum Kommunes krav om medfinansiering af den sociale infrastruktur indtil videre har stillet sig hindrende i vejen for færdiggørelse af reguleringsplanerne på Kundskabscenteret.

For Kundskabscenteret har det den konsekvens, at udbygningen indtil videre er begrænset til terminalbygningen. Ydermere har Kundskabscenteret mødt den udfordring, at IT-markedet faldt sammen samtidig med, at udbygningen begyndte, og at markedet for næringslejemål i Oslo-regionen har været præget af overkapacitet.

På denne baggrund er status per 13. februar 2004, at godt halvdelen af terminalbygningen er udlejet til 30 private bedrifter, til forskningscenteret Simula Research Laboratory og til IT Fornebu Incubator AS, som huser i alt 7 bedrifter.

Det er Konsulentens samlede vurdering, at IT Fornebu AS i sit virke arbejder målrettet på at realisere en udbygning af Fornebu, hvor der i realiteten sigtes mod en udvikling af en velfungerende næringspark i Oslo-regionen frem for et kompetencecenter af international betydning. Der er således overhængende fare for, at Fornebu taber visionshøjde.

Tabet af visionshøjde skyldes:

• at IT Fornebu AS har opgivet en international markedsføring af centeret

• at det udover Simula Research Laboratory ikke er lykkedes at tiltrække forsknings- og uddannelsesaktiviteter til centeret

• at planerne om at blive et nationalt centrum for efteruddannelse og elektronisk læring (IT Fornebu Knowation og Bedriftsuniversitet) er opgivet.

Initiativer til at udvikle et samarbejde mellem bedrifter, forskning og uddannelse er tillige svagt udfoldet. Selv om Simula Research Laboratory har en meget høj forskningsprofil, er denne for nærværende ikke stærkt kommercielt forankret til centerets bedrifter. Det bør dog nævnes, at IT Fornebu AS og Simula arbejder på at styrke relationerne mellem Simula og de øvrige bedrifter på centeret.

Hertil kommer, at strategi og planer for at fastholde eller videreudvikle visionen er fraværende.

IT Fornebu AS har således sænket blikket fra de store visioner til en mere jordnær «stein-på-stein» arbejdsform, hvis primære formål er, i samarbejde med IT Fornebu Eiendom AS og IT Fornebu Inkubator, at skabe ro om centeret og at etablere et attraktivt fysisk miljø for kundskabsbaserede bedrifter samt at tiltrække nye bedrifter til centeret.

Nærings- og innovationspolitisk virkemiddel

«IT-, kunnskaps- og innovasjonssenteret» på Fornebu er ifølge Konsulentens vurdering etableret på en vision og en række mål, som hviler på en proaktiv og moderne opfattelse af regional næringsudvikling i et innovationssystemperspektiv. Selv om vision og mål for «IT-, kunnskaps- og innovasjonssenteret» på Fornebu blev formuleret allerede i 1999, ligger de på mange området tæt op ad Regeringens plan fra 2003 om en helhedsorienteret innovationspolitik. I dette perspektiv spiller nærings- og forskningsparker samt regionale teknologiklynger en væsentlig rolle.

IT Fornebu Technoport karakteriserer Kundskabscenteret som en nærings- og forskningspark. Ved at sammenholde Kundskabscenteret med internationale succesfaktorer for lignende initiativer viser det sig, at Kundskabscenteret på flere punkter lever op til succesfaktorerne for en «park», men med tyngden på et næringsperspektiv. At forskningsdelen står svagt skyldes, at koblingen mellem bedrifterne og forskningsinstitutioner er svagt udfoldet. Dette kan føres tilbage til, at hovedparten af bedrifterne på Kundskabscenteret ikke beskæftiger sig med udviklingsarbejde med afsæt i forskningsbaseret viden, og at der udover Simula Research Laboratory ikke er etableret eller knyttet tætte bånd mellem centerets bedrifter og andre forskningsmiljøer.

I en nærings- og innovationspolitisk sammenhæng kan Kundskabscentret således spille en rolle som ejendomsudvikler af et - forhåbentligt - attraktivt fysisk miljø for næringsudvikling gennem etablering af en næringspark.

Kundskabscenteret kan også søge at udfylde en rolle som klyngefacilitator for kundskabsbaseret samarbejde mellem forskning, uddannelse og næringsliv. I forhold til succesfaktorerne for en regional teknologiklynge er det Konsulentens vurdering, at Kundskabscentret ikke udgør en regional klynge. Kundskabscentret på Fornebu rummer - selv fuldt udbygget - ikke alle typer af aktører, ligesom centeret kun vil udgøre en del af det samlede IKT-miljø i Oslo-regionen. Konsulenten er derfor tvivlende over for, om Kundskabscentret i sig selv har behov for en facilitatorfunktion. Derimod er det Konsulentens vurdering, at denne funktion (virkemiddel) vil kunne være en styrke (drivkraft) for IKT-miljøet i hele Oslo-regionen.

Fremtidsperspektiver

På baggrund af den gennemførte analyse og internationale erfaringer finder Konsulenten, at der tegner sig tre væsentlige forskellige scenarier for udviklingen af Kundskabscentret på Fornebu. Disse scenarier er illustrative fremtidshistorier, som kan danne grundlag for strategiske beslutninger vedrørende det fremtidige udviklingsarbejde på Kundskabscentret. De tre scenarier er opsummeret nedenfor:

1. Status Quo

Med uændret politisk opbakning og en manglende - eller langsommelige - afklaring omkring reguleringsplaner og den trafikale infrastruktur taber udbygningen afgørende momentum omkring 2005, hvor terminalbygning er næsten fuldt udlejet. På og omkring centeret er der en stigende erkendelse af, at det ikke bliver muligt at indfri visionen inden for en tidshorisont på 15 år. En usikkerhed om Kundskabscenterets fremtid breder sig. Terminalbygningen og Telenor bliver derfor den kerne, hvorom Kundskabscenteret vil udvikle sig i en årrække.

2. Ejendomsudviklingsscenariet

De fleste problemer knyttet til reguleringsplanlægningen og trafikal infrastruktur bliver løst, men med uændret politisk opbakning fokuserer Kundskabscentret på en næringsmæssige udbygning af området. For at få det bedst mulige privatøkonomiske afkast tolkes aftalegrundlaget bredt, og de centrale dele om IT-profil, internationalisering samt samspil mellem forskning, uddannelse og næringsliv tillægges ikke længere så stor betydning. Det betyder også, at IT Fornebu AS afvikles, og at Simula beslutter at flytte.

3. Revitaliseringsscenariet

Det lykkes at skabe fornyet politisk opbakning til centeret, som ikke kun betyder, at nye forsknings- og uddannelsesaktiviteter placeres på centeret, men også at der bliver politisk vilje til at fremme udviklingen af IKT-miljøer i hele Oslo-regionen. Til at understøtte denne udvikling bliver der etableret en næringsudviklings- og investeringsfremmeorganisation for Oslo regionen med fokus på IT. IT Fornebu AS får sæde i disse organisationer, og arbejder i øvrigt med at gøre centeret til en dynamisk næringspark med en forankring i IT-forskningsmiljøerne i Oslo-regionen.

Set i lyset af de internationale erfaringer og IKT-miljøet i Oslo-regionen er det Konsulentens vurdering, at vision og mål for Kundskabscenteret på Fornebu rummer potentialer, som i en revitaliseret form, burde kunne realiseres med Oslo-regionen som fokuspunkt frem for Fornebu. I dette fremtidsbillede vil der være behov for:

• en organisatorisk enhed, som kan tage vare på udvikling af visionen og faciliterer samarbejde mv. Dette kræver en organisation, som har IKT-miljøets tillid, og som evner at være brobygger i et felt af interessemodsætninger

• politisk opbakning både på lokalt og nationalt hold.

Konsulenten anbefaler, at Regeringen sammen med de regionale myndigheder, forsknings og uddannelsesinstitutioner samt IKT-næringslivet i Oslo-regionen tager initiativ til at udvikle og implementere Kundskabscenterets vision og mål i en revitaliseret form, der dækker hele Oslo-regionen. I forlængelse heraf skal det anbefales, at:

1. der udvises politisk lederskab med henblik på at få løst de byplans- og reguleringsmæssige problemer uden at tilsidesætte andre myndigheders kompetencer

2. der bør igangsættes en politisk-strategisk proces med det sigte at opnå konsensus i det regionale IKT-miljø om det værdifulde i fælles innovations- eller klyngeinitiativer til fremme af IKT-miljøet. Opbygning af tillid og strategisk fokusering vil være grundlaget for en styrket udvikling af IKT-miljøet i Oslo-regionen

3. IT Fornebu bør melde klart ud, hvad deres strategier er: ejendomsudvikling, en revitalisering af visionen eller en helt tredje vej. Dette vil også være afgørende for, hvilken rolle IT Fornebu AS kan spille i fremtiden.

Fortsætter Kundskabscentret med at tabe visionshøjde og forfølger en ejendomsudviklingsstrategi, bør Regeringen opgive sit medejerskab af Kundskabscentret.