1 Sammendrag
1.1 Norsk sammendrag
1.1.1 Om Kystfiskeutvalget for Finnmark
Kystfiskeutvalget for Finnmark ble oppnevnt ved kgl. res 30. juni 2006 etter tilråding fra Fiskeri- og kystdepartementet. Utvalget er blitt ledet av tidligere høyesterettsjustitiarius Carsten Smith og har, inkludert utvalgslederen, hatt ni medlemmer.
Utvalget fikk i sitt mandat som hovedoppgave på prinsipielt grunnlag å utrede «samers og andres rett til fiske i havet utenfor Finnmark». Dette var presisert til nærmere å gjelde retten til «saltvannsfiske i kystnære farvann og fjorder langs Finnmarks kyst». Ifølge mandatet skulle utvalget som et ledd i dette arbeidet «foreta og presentere en historisk gjennomgang og kartlegging av samers og andres utøvelse av fiske i Finnmark, og likeledes om fiskerinæringens (inkl. relatert landbasert virksomhet) økonomiske og kulturelle betydning for befolkningen i Finnmark». Utvalget fikk videre i oppdrag å utarbeide en oversikt over relevante folkerettslige kilder og norsk rett. Utvalget ble også bedt om å drøfte konsekvenser og presedens av aktuelle foreslåtte tiltak. Herunder skulle utvalget foreta en vurdering av forholdet til «etablert forvaltning og sett i forhold til nasjonale fiskeripolitiske strategier».
Utvalgets innstilling overleveres til Fiskeri- og kystdepartementet 18. februar 2008 og publiseres i NOU 2008: 5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark.
Innstillingen er enstemmig.
1.1.2 Bakgrunnsmateriale
Et sammendrag av utvalgets innstilling er inntatt i innstillingens kapittel 1 (dette kapitlet).
Kapittel 2 omtaler utvalgets oppnevnelse, utvalgets mandat, utvalgets forståelse av mandatet og utvalgets møtevirksomhet og arbeidsform.
I innstillingens kapittel 3 til kapittel 10 presenteres det faktiske og rettslige grunnlag for utvalgets vurderinger og tilrådninger.
Kapittel 3 inneholder en generell beskrivelse av de fiskerireguleringer som gjelder for Finnmark. De generelle prinsipper som er lagt til grunn i norsk fiskeriforvaltning slik som regelverket om adgang til å fiske, kvotereguleringer og tekniske reguleringer, beskrives her. Forhold av særlig betydning for Finnmark, slik som blant annet kongekrabbeforvaltningen og ordningen med distriktskvote, behandles også.
Kapittel 4 har en omtale av tidligere forslag om fjord- og kystfiske i Finnmark i samsvar med kravet i mandatet. Her omtales både de tidligere samerettslige utredninger av betydning for fisket i Finnmark, og mer generelle forslag av betydning for fisket i fylket.
Kapittel 5 omhandler det historiske fisket i Finnmark. Her har professor Kirsti Strøm Bull som sakkyndig for utvalget gitt en historisk fremstilling av fisket i havet utenfor Finnmark. Den er supplert for tiden fra 1940 av enkelte utvalgsmedlemmer og av sekretariatet. Kirsti Strøm Bull har skrevet en oppsummering som også omfatter tiden etter den andre verdenskrig.
Kapittel 6 handler om sjøsamene i Finnmark og deres bosetting og kultur. I kapitlet gis det først en kort oversikt over samisk bosetting i kyst- og fjordområder i Finnmark over tid. Deretter presenteres en oversikt over sjøsamiske bosettingsområder, før det redegjøres for samisk språk i fjord- og kystområdene. I beskrivelsen av den sjøsamiske kultur legges det vekt på områdetilhørighet som en vesentlig identifikasjonsfaktor for den samiske befolkningen, og på fiskets betydning i den allsidige ressursutnytting i nærområdene. Til slutt gis det en presentasjon av trekk ved dagens situasjon i sjøsamiske områder med hensyn til språk, kultur og identitet.
Kapittel 7 redegjør for fiskerinæringens økonomiske og kulturelle betydning for Finnmark. Innledningsvis gis en beskrivelse av hva som fiskes på kysten av Finnmark, hvem som fisker, og hvordan. Beretningen fylles ut med sentrale tall for antall båter, fiskere, rettigheter, fangster, og andre tallstørrelser som er viktige når økonomisk og kulturell betydning skal drøftes. Fiskerinæringen omfatter også oppdrett, og oppdrettsnæringens posisjon i Finnmark presenteres med tall i dette kapitlet.
Kapittel 8 inneholder folkerettslige og internrettslige drøftelser av betydning for utvalgets vurderinger og tilrådninger. I kapitlet fremheves særlig de rettslige instrumenter som gjelder samenes rettsvern etter folkeretten på grunn av deres stilling som urfolk og minoritet. FNs konvensjon om sivile og politiske rettigheter er et av de viktigste instrumentene for samers rettigheter etter folkeretten. Konvensjonen er inkorporert i norsk rett gjennom menneskerettsloven 21. mai 1999 nr. 30. I særlig grad foretas det drøftelser av konvensjonens artikkel 27 som verner minoriteters kulturutøvelse. Konvensjonens artikkel 1 behandles også. ILO-konvensjon nr. 169 om urfolk og stammefolk i selvstendige stater er den andre konvensjonen som er av særlig viktighet for utvalgets arbeid. Her er det spesielt konvensjonens artikkel 15 som er viktig for utvalgets vurderinger og tilrådninger. Grunnlovens § 110 a vurderes også.
Kapittel 9 fremstiller retts- og forvaltningsforhold knyttet til fiske i et utvalg av andre steder. Utvalget er gjort dels fordi enkelte av landene har betydelige innslag av urfolk. Andre land er derimot valgt ut fordi det i disse gjelder spesielle forvaltningsordninger som også kan ha interesse i forhold til utvalgets mandat.
Kapittel 10 omtaler høringsmøtene som utvalget i samarbeid med kommunene har arrangert og deltatt på rundt om i Finnmarks sytten kystkommuner. Høringsmøtene har vært av stor verdi for utvalget. I kapitlet gis det innledningsvis en generell beskrivelse av planleggingen av og gjennomføringen av høringsmøtene. Dernest presenteres en oversikt over de ulike synspunkter som er blitt fremsatt på møtene.
Kapitlene 11 til 15 inneholder utvalgets vurderinger og tilrådninger. Hovedpunktene i utvalgets forslag presenteres i det følgende.
1.1.3 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark
Utvalget besvarer i innstillingen hovedspørsmålet i mandatet positivt. Folk som er bosatt ved fjordene og langs kysten i Finnmark har rett til fiske i havet utenfor Finnmark. Grunnlaget for denne retten er historisk bruk og folkerettens regler om urfolk og minoriteter. Retten gjelder uavhengig av myndighetenes fiskerireguleringer. Utvalget foreslår at denne retten gjennomføres ved en egen lov.
1.1.4 Lov om retten til fiske i havet utenfor Finnmark
Utvalget foreslår en egen lov om retten til fiske i havet utenfor Finnmark (finnmarksfiskeloven). Lovens hovedformål er å fastslå retten til fiske i fjord- og kystfarvann utenfor Finnmark. Formålet er videre å legge til rette for at fiskeressursene forvaltes på en bærekraftig måte til beste for innbyggerne i fylket, og særlig som grunnlag for sjøsamisk kultur, næringsutøvelse og samfunnsliv.
1.1.5 En anerkjennelse av retten til fiske i fjord- og kystfarvann i Finnmark
Utvalget er kommet frem til at folk som er bosatt ved fjordene og langs kysten i Finnmark, på grunnlag av historisk bruk og folkerettens regler om urfolk og minoriteter, har en rett til fiske i havet utenfor Finnmark. Retten skal gjelde for alle folkegrupper i Finnmark.
Utvalget foreslår en egen bestemmelse om retten til fiske i loven. Retten skal omfatte både en rett til å fiske til eget forbruk, en rett til å kunne begynne som fisker i næring, og en rett som yrkesfisker til en fangstmengde som gir økonomisk grunnlag for en husholdning, enten som levevei alene eller sammen med annen næring.
Retten skal kunne gjøres gjeldende overfor fiskerimyndighetene. Dersom myndighetene må sette begrensninger i fisket av ressurshensyn, skal retten til fiske i tilstrekkelig grad bli gjennomført ved kvoter eller tillatelser. Ved fastsettelsen av slike kvoter og tillatelser skal det legges vekt på at det materielle grunnlag for sjøsamisk kultur og annen kystkultur i Finnmark blir sikret.
1.1.6 Retten til fiske i fjordene (fjordretten)
Det fremgår av den historiske utredning at folk ved fjordene har hatt en særstilling til fiske i den enkelte fjord gjennom tidene. Når fiskere fra andre områder har utnyttet fjordressursene i større utstrekning, og særlig om det har skjedd med aktive redskaper, har de blitt møtt med motstand fra fjordfiskernes side.
Utvalget foreslår at fjordretten lovfestes. Fjordretten er en områderettighet. Den innebærer at folk bosatt ved den enkelte fjord har retten til å fiske i fjorden. Det vil være opp til et regionalt styringsorgan som foreslås for Finnmark (se nedenfor), å bestemme grensen for fjordretten i den enkelte fjord etter nærmere kriterier i loven. Organet vil etter en nærmere vurdering kunne åpne for at også andre kan fiske i fjordene.
1.1.7 Retten til fiske utenfor fjordene
Utenfor fjordene er det i hovedsak klart at finnmarksfiskerne ikke har hatt noen sedvanemessig særstilling. Også fiskere som kommer fra områder sør for Finnmark, har gjennom århundrer tatt del i det kystfisket som har foregått utenfor fjordene. Disse fremmedfiskerne har ikke bare vært konkurrenter til fiskerne fra Finnmark. De har også vært viktige for Finnmark økonomisk sett, først og fremst gjennom deres betydelige leveringer av fisk til landbasert virksomhet i Finnmark, men også ved bosetting. Utvalget foreslår derfor å lovfeste at de har samme rett som Finnmarks egne fiskere til fiske utenfor fjordene.
1.1.8 Opprettelsen av et nytt organ – Finnmark fiskeriforvaltning
Utvalget foreslår at det skal gjennomføres en større grad av regionalt selvstyre i forvaltningen av fiskeriene i Finnmark. Dette organet, som utvalget foreslår gis navnet Finnmark fiskeriforvaltning, skal ha et styre som tillegges betydelig myndighet til å gi regler for fisket i havet utenfor Finnmark. Likeledes foreslår utvalget at Finnmark fiskeriforvaltning skal kunne formidle nødvendige fiskeritillatelser til gjennomføringen av retten til fiske og på annen måte virke til fremme av fjord- og kystfiske.
Finnmark fylkesting og Sametinget skal hver oppnevne tre medlemmer til Finnmark fiskeriforvaltnings styre. Det er viktig at styret besitter bred fiskerikompetanse. Minst to av styremedlemmene skal være representanter for fjord- og kystfiskerne i fylket. Styremedlemmene skal være bosatt i Finnmark.
1.1.9 Myndighet til å regulere fartøystørrelse og redskapsbruk ut til fire nautiske mil utenfor grunnlinjene - Finnmarkssonen
Finnmark fiskeriforvaltning er i loven tillagt myndighet til å gi regler for fisket i havet utenfor Finnmark. Reguleringsmyndigheten omfatter både regler om fartøystørrelse og redskapsbruk. Myndigheten til Finnmark fiskeriforvaltning omfatter, innenfor de nærmere regler i loven, havområdet ut til fire nautiske mil utenfor grunnlinjene. Dette havområdet blir i loven kalt Finnmarkssonen. Ved sine vedtak kan Finnmark fiskeriforvaltning sørge for at småskalafisket – fiske med mindre fartøyer og passive redskaper – får tilstrekkelig gode betingelser i fjordene og på kysten utenfor Finnmark.
1.1.10 Disponering over kvoter og andre tillatelser
Finnmark fiskeriforvaltning kan disponere over kvoter og tillatelser for å kunne styre et større fangstvolum til fjord- og kystflåten i Finnmark. Finnmark fiskeriforvaltning kan disponere over kvoter og tillatelser som organet tildeles fra staten. Finnmark fiskeriforvaltning kan også erverve kvoter og tillatelser for midler som organet har fått tildelt eller har opptjent. Finnmark fiskeriforvaltning kan for et begrenset tidsrom overføre, mot eller uten vederlag, kvoter eller tillatelser som organet disponerer. Ved overføring av kvoter eller tillatelser kan styret stille allmenne eller nærmere stedsbestemte vilkår om levering til Finnmark.
Finnmark fiskeriforvaltning kan opprette et eget organ (ressursselskap) med formål å fremme Finnmarks fjord- og kystfiske.
1.1.11 Anerkjennelse av eksisterende rettigheter
Loven griper ikke inn i eventuelt eksisterende rettigheter i havet utenfor Finnmark. Krav om slike rettigheter kan rettes til Finnmarkskommisjonen. Tvister som oppstår etter at Finnmarkskommisjonen har utredet et spørsmål, hører inn under de alminnelige domstolene.
1.1.12 Statens ansvar for ressurser til Finnmark fiskeriforvaltning
Utvalget foreslår lovfestet prinsippet om statens ansvar for å bevare og sikre det materielle grunnlag for sjøsamisk kultur og annen kystkultur i Finnmark. Staten skal tilføre Finnmark fiskeriforvaltning ressurser, i form av kapital, kvoter eller fisketillatelser, slik at dette kulturgrunnlaget sikres.
1.2 Davvisámegiel čoahkkáigeassu
1.2.1 Finnmárkku Riddoguolástanlávdegotti birra
Finnmárkku Riddoguolástanlávdegoddi nammaduvvui ggl. res. geassem. 30.b. 2006 Guolástus- ja riddodepartementta rávvaga mielde. Lávdegotti lea jođihan ovddeš alimusriektejustitiarius Carsten Smith ja das leat leamaš, oktan lávdegoddejođiheaddjiin, oktiibuot ovcci miellahtu.
Lávdegoddi oaččui mandáhtas váldobargun prinsihpalaš vuođuin čielggadit «sápmelaččaid ja earáid vuoigatvuođa guolástit mearas olggobealde Finnmárkku». Dát lei aiddostahttojuvvon dárkilat guoskat vuoigatvuhtii «sáltečáhceguolásteapmái riddolagaš mearraguovlluin ja vuonain Finnmárkku rittu mielde». Mandáhta mielde galggai lávdegoddi dán barggu oassin «čađahit ja ovdanbuktit sápmelaččaid ja earáid guolásteami historjjálaš čađamannama ja kártema Finnmárkkus, ja seammaláhkai guolástusealáhusa (oktan guoskevaš nannánvuođđuduvvon doaimmaid) ruđalaš ja kultuvrralaš mearkkašumi Finnmárkku ássiide».
Lávdegoddi galggai dasto ráhkadit várdosa guoskevaš álbmotrievttálaš gálduin ja norgalaš rievttis. Lávdegoddi bivdojuvvui vel ságaškuššat áigeguovdilis evttohuvvon doaimmaid váikkuhusaid ja presedeanssa. Lávdegoddái gulai dás vel árvvoštallat gaskavuođa «ásahuvvon hálddašeapmái ja nationála guolástupolitihkalaš strategiijaid ektui».
Lávdegotti árvalus geigejuvvo Guolástus- ja riddodepartementii guovvamánu 18.b. 2008 ja almuhuvvo NOU 2008:5 Retten til fiske i havet utenfor Finnmark.
Árvalus lea ovttajienalaš.
1.2.2 Duogášávdnasat
Lávdegotti árvalusa čoahkkáigeassu lea váldon mielde árvalusa 1 kapihttalis (dán kapihttalis).
2 kapihtal máinnaša lávdegotti nammadeami, lávdegotti mandáhta, lávdegotti áddejumi mandáhtas ja lávdegotti čoahkkindoaimma ja bargohámi.
Árvalusa 3 kapihttalis10 kapihttalii ovdandivvojuvvo duohta ja rievttálaš vuođus lávdegotti árvvoštallamiidda ja rávvagiidda.
3 kapihtal sisttisdoallá oppalaš válddahallama daid guolástusmuddemiin mat gusket Finnmárkui. Dás válddahallojit oppalaš prinsihpat mat leat norgalaš guolástushálddašeami vuođđun, nugo skihkáldagat guolástanlobi, earremuddemiid ja teknalaš muddemiid birra. Dilálašvuođat mat leat erenomáš mearkkašahttin Finnmárkui maiddái meannuduvvojit, earret eará gonagasreabbáhálddašeapmi ja guovloearreortnet.
4 kapihtal máinnaša ovddeš evttohusaid vuotna- ja riddoguolásteamis Finnmárkkus mandáhta gáibádusa guotkku. Dás máinnašuvvojit sihke ovdalis sámerievttálaš čielggadeamit mat leat mearkkašahttin guolásteapmái Finnmárkkus, ja oppalaččabut evttohusat mat leat mearkkašahttin guolásteapmái fylkkas.
5 kapihtal máinnaša historjjálaš guolásteami Finnmárkkus. Dás lea professor Kirsti Strøm Bull lávdegotti áššedovdin historjjálaččat govvidan mearraguolásteami olggobealde Finnmárkku. Dasa leat 1940 rájes áiggis muhtin lávdegoddemiellahtut ja čállingoddi bidjan lasáhusaid. Kirsti Strøm Bull lea čállán čoahkkáigeasu mii vel siskkilda maηηil nuppi máilmmesoađi áiggi.
6 kapihtal máinnaša mearrasápmelaččaid Finnmárkkus ja sin ássama ja kultuvrra. Kapihttalis muitaluvvo vuos oanehaččat sámi ássama birra riddo- ja vuotnaguovlluin Finnmárkkus áiggi badjel. Dasto muitaluvvo mearrasámi ássanguovlluin, ovdal go sámegiella válddahallo vuotna- ja riddoguovlluin. Mearrasámi kultuvrra válddahallamis deattuhuvvo guovlogullevašvuohta dehálaš identifikašunfaktorin sámi álbmogii, ja guolásteami mávssolašvuohta lagašguovlluid máηggabealat riggodatávkkástallamii. Loahpas ovdanbuktojit dálá dili sárgosat mearrasámi guovlluin giela, kultuvrra ja identitehta ektui.
7 kapihtal válddahallá guolástusealáhusa ruđalaš ja kultuvrralaš mávssolašvuođa Finnmárkui. Álggos válddahallo mii bivdojuvvo Finnmárkku rittuin, gii bivdá ja mo. Válddahallamii devdojit fatnasiid, guolásteaddjiid, vuoigatvuođaid, sallášiid ja eará guovddáš logut, mat leat dehálaččat go galgá ruđalaš ja kultuvrralaš mávssolašvuođa ságaškuššat. Guolástusealáhus siskkilda vel guollebiebmama, ja dán kapihttalis biebmanealáhusa sajádat Finnmárkkus ovdanbiddjo loguin.
8 kapihtal sisttisdoallá álbmotrievttálaš ja siskkáldasrievttálaš mearkkašahtti ságaškuššamiid lávdegotti árvvoštallamiidda ja rávvagiidda. Kapihttalis ovdandollojit erenomážit rievttálaš reaiddut mat gusket sápmelaččaid riektesuodjaleapmái álbmotrievtti mielde, dan dihtii go sii leat eamiálbmot ja minoritehta. ON konvenšuvdna siiviila ja politihkalaš vuoigatvuođaid birra lea okta daid dehálamos reaidduin sápmelaččaid vuoigatvuođaide álbmotrievtti mielde. Konvenšuvdna lea ovttastahtton norgalaš rievttis olmmošvuoigatvuođalága miessem. 21.b. 1999 nr. 30 bokte. Erenomážit ságaškuššo konvenšuvnna 27 artihkal, mii suodjala minoritehtaid kulturdoaimmaheami. Konvenšuvnna 1 artihkalge meannuduvvo. ILO-konvenšuvdna nr. 169 eamiálbmogiid ja čearddaid birra iehčanas riikkain lea nubbi konvenšuvdna mii lea hirbmat dehálaš lávdegotti bargui. Dás áinnas konvenšuvnna 15 artihkal lea dehálaš lávdegotti árvvoštallamiidda ja rávvagiidda. Vuođđolága § 110 a vel árvvoštallo.
9 kapihtal govvida riekte- ja hálddašandilálašvuođaid guolásteamis muhtin eará sajiin. Dán leat válljen belohahkii go muhtin dáid riikkain leat viehka olu eamiálbmogat. Eará riikkat leat datte válljejuvvon go dáin leat erenomáš hálddašanortnegat mat soitet leat miellagiddevaččat lávdegotti mandáhta ektui.
10 kapihtal máinnaša gulaskuddančoahkkimiid maid lávdegoddi ovttas gielddaiguin lea lágidan ja main lea oassálastán Finnmárkku čiežanuppelot riddogielddain. Gulaskuddančoahkkimat leat lávdegoddái leamaš hui ávkkálaččat. Kapihttalis álggos vuos válddahallo oppalaččat gulaskuddančoahkkimiid ráhkkaneapmi ja čađaheapmi. Dasto ovdanbuktojit iešguđet oaivilat mat čoahkkimiin leat boahtán ovdan.
11 gitta 15 kapihttalat sisttisdollet lávdegotti árvvoštallamiid ja rávvagiid. Lávdegotti evttohusa váldočuoggát ovdanbuktojit čuovvovaččat.
1.2.3 Vuoigatvuohta guolástit mearas olggobealde Finnmárkku
Lávdegoddi vástida árvalusas mandáhta gažaldaga miehtamiin. Vuonaid ja riddogáttiid ássiin Finnmárkkus lea vuoigatvuohta guolástit mearas olggobealde Finnmárkku. Dán vuoigatvuođa vuođus lea historjjálaš geavaheapmi ja eamiálbmogiid ja minoritehtaid álbmotrievtti skihkáldagat. Vuoigatvuohta gusto beroškeahttá eiseválddiid guolástusmuddemiid. Lávdegoddi evttoha ahte dát vuoigatvuohta čađahuvvo sierra lágain.
1.2.4 Láhka vuoigatvuođa birra guolástit mearas olggobealde Finnmárkku
Lávdegoddi evttoha sierra lága vuoigatvuođa birra guolástit mearas olggobealde Finnmárkku (finnmárkoguolástanláhka). Lága váldoulbmil lea nannet vuoigatvuođa guolástit vuotna- ja riddoguovlluin olggobealde Finnmárkku. Ulbmilin lea dasto láhčit dilálašvuođa nu ahte guollevaljit hálddašuvvojit ceavzilis vuogi mielde ja buoremussan fylkka ássiide, ja áinnas mearrasámi kultuvrra, ealáhusdoaimmaheami ja servodateallima vuođđun.
1.2.5 Dohkkehit vuoigatvuođa guolástit vuotna- ja riddoguovlluin Finnmárkkus
Lávdegoddi lea gávnnahan ahte vuonaid ja riddogáttiid ássiin Finnmárkkus, historjjálaš geavaheami ja eamiálbmogiid ja minoritehtaid álbmotrievtti skihkáldagaid vuođul, lea vuoigatvuohta guolástit mearas olggobealde Finnmárkku. Vuoigatvuohta galgá gustot buot álbmotjoavkkuide Finnmárkkus.
Lávdegoddi evttoha láhkii sierra mearrádusa guolástanvuoigatvuođa hárrái. Vuoigatvuohta galgá siskkildit sihke vuoigatvuođa guolástit iežas atnui, vuoigatvuođa beassat álgit ealáhusguolásteaddjin, ja vuoigatvuođa leat fidnoguolásteaddji dan bivdomeari mielde mii bidjá ekonomalaš vuđđosa dállodollui, juogo birget dušše dainna dahje ovttas eará ealáhusain. Vuoigatvuohta galgá sáhttit boahtit gustojupmái guolástuseiseválddiid ektui. Jus eiseválddit fertejit ráddjet guolásteami valljideasttaid geažil, de galgá guolástusvuoigatvuohta doarvái muddui čađahuvvot eriid dahje lobiid bokte. Dákkár eriid ja lobiid mearrideamis galgá deattuhit ahte sihkarastojuvvo mearrasámi kultuvrra ja eará riddokultuvrra ávnnaslaš vuođus Finnmárkkus.
1.2.6 Vuoigatvuohta guolástit vuonain (vuotnavuoigatvuohta)
Historjjálaš čielggadeamis boahtá ovdan ahte vuotnalaččain lea áiggiid čađa leamaš sierrasajádat guolástit dihto vuonain. Go eará guovlluid guolásteaddjit leat ávkkástallan vuotnavaljiid viehka muddui, ja áinnas jus lea leamaš doaibmi bivdosiiguin, de leat vuotnaguolásteaddjiid beales dan vuosttaldan.
Lávdegoddi evttoha ahte vuotnavuoigatvuohta láhkanannejuvvo. Vuotnavuoigatvuohta lea guovlovuoigatvuohta. Dat mearkkaša ahte dihto vuona ássiin, lea vuoigatvuohta guolástit dan vuonas. Dan guovllu stivrenorgána, duohken mii evttohuvvo Finnmárkui (geahča vulobealde), dat lea lága dárkilat eavttuid mielde mearridit vuotnavuoigatvuođarájá iešguđet vuonas. Orgána sáhttá dárkilat árvvoštallama mielde diktit earáidge guolástit vuonain.
1.2.7 Vuoigatvuohta guolástit olggobealde vuonaid
Vuonaid olggobealde lea viehka čielggas ahte finnmárkoguolásteaddjiin ii leat leamaš makkárge vieruiduvvon sierrasajádat. Guolásteaddjitge guđet bohtet máttabeal Finnmárkku, leat jahkečuđiid mielde searvan dan riddoguolásteapmái mii lea leamaš olggobealde vuonaid. Dát vierisguolásteaddjit eai leat leamaš dušše Finnmárkku guolásteaddjiid gilvaleaddjit. Sii leat vel leamaš dehálaččat Finnmárkui ruđalaččat, vuosttažettiin go leat viehka olu guliid buktán nannánvuođđuduvvon doibmii Finnmárkkus, muhto maiddái ássama dáfus. Lávdegoddi evttoha danne láhkanannet ahte sis lea
1.2.8 Ođđa orgána ásaheapmi – Finnmárkku guolástushálddašeapmi
Lávdegoddi evttoha ahte galgá čađahit eanet guovloiešstivrejumi Finnmárkku guolástushálddašeamis. Dán orgánas, maid lávdegoddi evttoha galgá gohčoduvvot Finnmárkku guolástushálddašeapmi, galgá leat stivra masa biddjo mealgadaš váldi addit skihkáldagaid mearraguolásteapmái olggobealde Finnmárkku. Lávdegoddi evttoha vel ahte Finnmárkku guolástushálddašeapmi galgá sáhttit gaskkustit dárbbašlaš guolástuslobiid guolástusvuoigatvuođa čađaheamis ja earaláhkai vuotna- ja riddoguolásteami ovddideamis.
Finnmárkku fylkkadiggi ja Sámediggi galget goabbáge nammadit golbma miellahtu Finnmárkku guolástushálddašeami stivrii. Lea dehálaš ahte stivrras lea govda guolástusčehppodat. Ainjo guovttis stivramiellahtuin galgaba ovddastit vuotna- ja riddoguolásteaddjiid fylkkas. Stivramiellahtut galget ássat Finnmárkkus.
1.2.9 Váldi muddet fanassturrodaga ja bivdosiid anu njeallje mearramiilla rádjai olgobealde gáddelinjá – Finnmárkoavádat
Finnmárkku guolástushálddašeapmái lea lágas biddjon váldi addit skihkáldagaid mearraguolásteapmái olggobealde Finnmárkku. Muddenváldi siskkilda sihke skihkáldagaid fanassturrodaga ja bivdosiid anu birra. Finnmárkku guolástushálddašeami váldi siskkilda, lága dárkilat skihkáldagaid siskkobealde, mearraguovllu njeallje mearramiilla rádjai olgobealde gáddelinjá. Dát mearraguovlu gohčoduvvo lágas Finnmárkoavádat. Mearrádusaidisguin sáhttá Finnmárkku guolástushálddašeapmi fuolahit ahte uhcit mahtodaga guolásteapmi – guolásteapmi uhcit fatnasiiguin ja passiivva bivdosiiguin – oažžu doarvái buriid eavttuid vuonain ja rittus olggobealde Finnmárkku.
1.2.10 Háldet eriid ja eará lobiid
Finnmárkku guolástushálddašeapmi sáhttá háldet eriid ja lobiid vai sáhttá stivret stuorát bivdomahtodaga vuotna- ja riddofatnasiidda Finnmárkkus. Finnmárkku guolástushálddašeapmi sáhttá háldet eriid ja lobiid maid stáhta dasa addá. Finnmárkku guolástushálddašeapmi sáhttá maiddái háhkat eriid ja lobiid dakkár gaskaomiide maid orgána lea ožžon dahje lea oamastan. Finnmárkku guolástushálddašeapmi sáhttá ráddjejuvvon áigái sirdit, buhtadusain dahje dan haga, eriid dahje lobiid maid orgána hálde. Eriid dahje lobiid sirddedettiin sáhttá stivra bidjat dábálaš dahje dárkilat báikemearriduvvon eavttuid ahte galgá guoli lágidit Finnmárkui.
Finnmárkku guolástushálddašeapmi sáhttá cegget sierra orgána (resursaorgána) mas ulbmilin lea ovddidit Finnmárkku vuotna- ja riddoguolásteami.
1.2.11 Dohkkehit dálá vuoigatvuođaid
Láhka ii daga maidege vejolaš dálá vuoigatvuođaiguin mearas olggobealde Finnmárkku. Dákkár vuoigatvuođaid gáibádusa sáhttá ovddidit Finnmárkokommišuvdnii. Nákkut mat šaddet maηηil go Finnmárkokommišuvdna lea čielggadan ášši, gullet dábálaš duopmostuoluide.
1.2.12 Stáhta ovddasvástádus Finnmárkku guolástushálddašeami resursaide
Lávdegoddi evttoha láhkanannet stáhta ovddasvástádusa prinsihpaid seailluhit ja sihkarastit mearrasámi kultuvrra ja eará riddokultuvrra ávnnaslaš vuđđosa Finnmárkkus. Stáhta galgá sirdit Finnmárkku guolástushálddašeapmái resurssaid, kapitála, eriid dahje guolástanlobiid bokte, nu ahte dát kulturvuođus sihkarasto.