Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v.

Herved bekendtgøres lov om værdipapirhandel m.v., jf. lov nr. 1072 af 20. december 1995, med de ændringer der følger af § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, samt § 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998.

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Værdipapirhandel

§ 1. Denne lov finder anvendelse på værdipapirhandel.

Stk. 2. Ved værdipapirhandel forstås

1. offentligt udbud af værdipapirer,

2. køb og salg for egen eller tredjemands regning af værdipapirer,

3. formidling af køb og salg af værdipapirer,

4. erhvervsmæssig rådgivning vedrørende værdipapirer,

5. porteføljepleje samt

6. afgivelse af emissionsgarantier.

Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på børsvirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed m.v.

§ 1 a. Lovens §§ 4 a, 5 og 6 finder anvendelse på valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændringer på valuta.

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter:

1. Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2. obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

3. andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

4. andele i investeringsforeninger, og specialforeninger,

5. pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

6. finansielle futures og tilsvarende instrumenter,

7. fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),

8. rente og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,

9. råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

10. optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

11. omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og

12. andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.

§ 3. Enhver værdipapirhandel skal udføres på en redelig måde og i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik.

Kapitel 2

Værdipapirhandlere

§ 4. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælgereller formidler af værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, har

1. pengeinstitutter,

2. fondsmæglerselskaber,

3. realkreditinstitutter,

4. kreditinstitutter med særlig tilladelse,

5. Danmarks Nationalbank og

6. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for henvendelser til offentligheden, som en udsteder foretager vedrørende værdipapirer, som udstederen selv udsteder.

Stk. 3. Ved en værdipapirhandler forstås i denne lov en virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

§ 4 a. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta har:

1. Pengeinstitutter.

2. Fondsmæglerselskaber.

§ 5. En værdipapirhandler skal indrette og lede sin virksomhed på en sådan måde, at virksomheden

1. har en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2. har betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området,

3. har fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for medarbejderes adgang til at foretage personlige transaktioner, samt

4. fører lister over udførte forretninger, som skal opbevares i 5 år.

Stk. 2. En værdipapirhandler, Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal

1. handle loyalt og korrekt over for kunder og i disses bedste interesse og under hensyn til markedets integritet,

2. udføre kunders handler med den nødvendige kompetence, omhu og hurtighed og under hensyn til markedets integritet og kundernes bedste interesse,

3. have og effektivt anvende de ressourcer og fremgangsmåder, der er nødvendige for den rette gennemførelse af sin virksomhed, og

4. bestræbe sig på, at der ikke opstår interessekonflikter, og når sådanne ikke kan undgås, sørge for, at kunderne behandles korrekt.

Stk. 3. En værdipapirhandler skal desuden

1. udbede sig oplysninger hos kunderne om deres finansielle stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for gennemførelse af de ønskede tjenesteydelser,

2. meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter, herunder hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse, der vil gælde for den påtænkte transaktion, hvilken dækning der ydes i henhold til den ene eller anden ordning, eller at sådanne ordninger og sådan beskyttelse ikke findes, og

3. have retningslinjer for, hvornår en ordre skal udføres over en fondsbørs' systemer, og træffe foranstaltning til at sikre, at ordrer udføres i overensstemmelse hermed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om de i stk. 1-3 angivne forhold.

§ 6. Det påhviler en værdipapirhandler at

1. træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes ejendomsret til deres værdipapirer,

2. træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer, og

3. organisere og opbygge sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og værdipapirhandleren begrænses mest muligt.

Stk. 2. En værdipapirhandler må ikke uden kundens samtykke disponere over dennes værdipapirer.

Stk. 3. En værdipapirhandler kan opbevare kunders værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis værdipapirhandleren har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf, og denne har samtykket. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at kunders og en værdipapirhandlers egne værdipapirer opbevares i samme depot. Værdipapirhandleren skal føre et register, hvoraf de enkeltes ejerforhold til de registrerede værdipapirer klart fremgår.

Stk. 4. I tilfælde af værdipapirhandlerens konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte kunde på grundlag af registeret udtage sine værdipapirer af et samledepot, såfremt der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 1-3 angivne forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en værdipapirhandler retten til at føre samledepot efter stk. 3.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

§ 7. I denne lov forstås

1. ved en fondsbørs et aktieselskab, der driver børsvirksomhed,

2. ved en autoriseret markedsplads et aktieselskab, der driver virksomhed som autoriseret markedsplads,

3. ved en værdipapirmægler et aktieselskab, der driver værdipapirmæglervirksomhed,

4. ved en pengemarkedsmægler et aktieselskab, der driver pengemarkedsmæglervirksomhed,

5. ved en clearingcentral et aktieselskab, der driver clearingvirksomhed, og

6. ved en værdipapircentral et aktieselskab, der driver registreringsvirksomhed.

Stk. 2. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 3. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 4. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 8. Virksomhed omfattet af § 7 må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Den clearingvirksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Tilladelsen er betinget af,

1. at virksomheden drives i et aktieselskab, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

2. at selskabet har en aktiekapital, der for fondsbørser, clearingcentraler og værdipapircentraler mindst skal udgøre 40 mio. kr., for autoriserede markedspladser mindst skal udgøre 8 mio. kr., og for værdipapirmæglere og pengemarkedsmæglere mindst skal udgøre 2,5 mio. kr., samt

3. at der er udarbejdet en driftsplan, forretningsgange samt kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 3. For en værdipapircentral er tilladelsen tillige betinget af, at værdipapircentralen har et kapitalberedskab, jf. § 82.

§ 9. Finanstilsynet kan nægte et selskab tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, hvis et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse

1. må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,

2. er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3. i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest 3 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 3 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.

§ 10. Enhver fysisk og juridisk person skal underrette Finanstilsynet om disses direkte eller indirekte erhvervelse af mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en mindre aktiepost, der i øvrigt giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af et aktieselskab omfattet af § 7, samt om størrelsen af disse aktieposter.

Stk. 2. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af de i stk. 1 fastsatte aktieposter i et aktieselskab omfattet af § 7, modvirker en forsvarlig drift af dette, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, eller påbyde selskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 3. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 2, kan aktieposten ikke indgå i opgørelsen af den på generalforsamlingen stemmeberettigede kapital.

§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele Finanstilsynet eller Fondsrådet, hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en clearingcentral eller en værdipapircentral.

§ 12. Bestyrelsen for et aktieselskab omfattet af § 7 skal bestå af mindst 5 personer.

Stk. 2. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på aktieselskaber omfattet af § 7.

Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 4. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 6. Ændringer i ledelse eller revision i et aktieselskab omfattet af § 7 skal senest 2 uger efter meddeles Finanstilsynet.

Stk. 7. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling.

Stk. 8. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, kan ikke fusionere med et andet selskab uden Finanstilsynets godkendelse.

§ 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et aktieselskab omfattet af § 7 ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

Stk. 5. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for personkredsen omfattet af § 12, stk. 3, udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 5.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 3. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå selskabets interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende regnskabsåret om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 12 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskaber, jf. dog §§ 12 d-12 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i selskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med selskabet.

Stk. 4. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet.

§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i

1. et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til selskabet, eller

2. et datterselskab af selskabets moderselskab, der driver virksomhed, som selskabet kan drive gennem et datterselskab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere selskaber omfattet af § 7 i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed omfattet af § 7 eller anden virksomhed, der er accessorisk hertil.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Selskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 14. Envidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 12 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med selskabet, jf. dog § 12 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis selskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og selskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 12 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med selskabet. Direktionen kan give tilsvarende anvendelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i selskabet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et selskab, som driver virksomhed omfattet af § 7 eller virksomhed, som er accessorisk hertil. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 12 e og 12 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoteret eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

§ 13. Bestyrelse, revisorer samt direktører og øvrige ansatte i et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, som led i et samarbejde med andre aktieselskaber omfattet af § 7, et reguleret marked for værdipapirer i et land inden for den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller et af Finanstilsynet anerkendt udenlandsk reguleret marked, clearingcentral og værdipapircentral, videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.

Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger, som et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1-5, modtager fra andre aktieselskaber omfattet af § 7, nr. 1-5, eller udenlandske regulerede markeder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter.

Stk. 4. For værdipapircentraler gælder reglerne i § 60, stk. 2-4.

§ 14. Årsregnskabet og årsberetningen for et aktieselskab omfattet af § 7 skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer. Finanstilsynet sender et eksemplar af årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 12 d -12 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og om revisionens, herunder systemrevisionens, gennemførelse i aktieselskaber omfattet af § 7.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om regnskab på konsolideret basis.

§ 15. Den ansvarlige kapital i et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 2, 5 og 6, beregnes som den indbetalte aktiekapital med fradrag af beholdningen af egne aktier og årets løbende underskud og tillagt overkurs ved emission samt reserver.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte kapitaldækningsregler og regler om afdækning af de af § 7 omfattede aktieselskabers risici. Finanstilsynet kan fastsætte regler om afskrivning af immaterielle aktiver.

Afsnit II

Handel

Kapitel 4

Børsvirksomhed

§ 16. Ved børsvirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der optages værdipapirer til notering. Ved børsvirksomhed forstås tillige regelmæssig drift af et marked, hvor værdipapirer, der er optaget til notering på et marked som nævnt under nr. 1-4, optages til handel mellem markedets medlemmer på egne eller kunders vegne:

1. En dansk fondsbørs,

2. en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union,

3. en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, eller

4. et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union.

Stk. 2. Såfremt en eller flere værdipapirhandlere alene eller i forening med andre driver et marked, hvor der regelmæssigt handles noterede værdipapirer i et væsentligt omfang, kan Finanstilsynet beslutte, at det skal opfylde bestemmelserne i kapitel 4-10. Dette gælder dog ikke, såfremt markedet er omfattet af kapitel 13 eller 14.

Stk. 3. De fondsbørser, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive børsvirksomhed, er eneberettigede til i deres navn at benytte betegnelsen fondsbørs. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller i betegnelsen af deres virksomhed benytte ordet fondsbørs eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsbørser.

Stk. 4. Vedtægterne for en fondsbørs skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af værdipapirer der kan optages til notering.

§ 17. En fondsbørs kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til børsvirksomhed, herunder som clearingcentral, værdipapircentral og autoriseret markedsplads. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2. Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som clearingcentral, finder bestemmelserne i § 52, § 53, stk. 1, og §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 3. Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som værdipapircentral, finder bestemmelserne i § 8, stk. 3, § 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 4. Hvis en fondsbørs tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

§ 18. Bestyrelsen for en fondsbørs er ansvarlig for, at børsvirksomheden foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte fondsbørs at

1. sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

2. virke for, at handel og kursnotering finder sted på en måde, der sikrer, at handelen og prisdannelsen på fondsbørsen foregår på en redelig og gennemskuelig måde, og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og

3. påse, at udstedere af værdipapirer og fondsbørsmedlemmer overholder reglerne efter § 19.

Stk. 3. Hvis et fondsbørsmedlem tilsidesætter vilkårene i tilslutningsaftalen, jf. § 19, stk. 1, eller hvis en udsteder af værdipapirer noteret på en fondsbørs tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen opkræve afgifter eller påtale dette.

Stk. 4. Hvis et fondsbørsmedlem groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene i en tilslutningsaftale, jf. § 19, stk. 1, kan fondsbørsen ophæve tilslutningsaftalen.

Stk. 5. Hvis en udsteder groft eller gentagne gange tilsidesætter fondsbørsens regelsæt, kan fondsbørsen slette udstederens værdipapirer fra noteringen.

§ 19. For at sikre investorbeskyttelse og ligebehandling af markedsdeltagerne skal en fondsbørs fastsætte

1. regler, der indeholder vilkårene for markedets funktion og tilsikrer god gennemsigtighed,

2. regler for adgang til markedet, herunder tilslutningsaftaler, og

3. børsetiske regler.

Stk. 2. En fondsbørs kan endvidere fastsætte supplerende bestemmelser, der udfylder Fondsrådets bestemmelser om markedets funktion, herunder regler om oplysningsforpligtelser, jf. § 30, om indberetning af handler til løbende markedsovervågnings- og informationsformål, jf. § 33, stk. 4, om betingelser for optagelse til handel eller notering, jf. § 21, stk. 2, og § 22, stk. 4, samt om prospekters indhold, jf. § 23, stk. 3.

Kapitel 5

Adgang til en fondsbørs

§ 20. Værdipapirhandlere, jf. § 4, stk. 3, og Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).

Stk. 2. Senest samtidig med at en fondsbørs har imødekommet en værdipapirhandlers ansøgning om at blive fondsbørsmedlem, skal fondsbørsen give Finanstilsynet meddelelse herom.

Kapitel 6

Optagelse m.v. af værdipapirer til notering eller handel på en fondsbørs

§ 21. Efter bestemmelserne i §§ 22-25 kan en fondsbørs optage værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, til notering, medmindre de i medfør af § 2, stk. 2, er undtaget fra loven.

Stk. 2. Endvidere kan en fondsbørs optage værdipapirer, der er optaget til notering på en anden fondsbørs, til handel efter regler fastsat af Fondsrådet.

§ 22. Værdipapirer skal optages til notering på en fondsbørs efter ansøgning fra udstederen, såfremt lovgivningens betingelser er opfyldt, de pågældende værdipapirer er omfattet af fondsbørsens formålsbestemmelse og den fondsbørs, hvorpå optagelse til notering søges, skønner, at handel og kursnotering har offentlig interesse.

Stk. 2. En fondsbørs kan stille enhver særlig betingelse for et værdipapirs optagelse til notering, der må anses for nødvendig for at beskytte investorerne og værdipapirmarkedet.

Stk. 3. En fondsbørs kan afslå en ansøgning om optagelse af et værdipapir, såfremt den skønner, at optagelsen på grund af udstederens forhold eller værdipapirets opbygning vil være i modstrid med investorernes og værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betingelser for optagelse af værdipapirer til notering på en fondsbørs.

§ 23. Ved ansøgning om værdipapirers optagelse til notering på en fondsbørs skal der med henblik på offentliggørelse foreligge et prospekt med de oplysninger, der af den pågældende fondsbørs anses for fornødne for, at investorerne og deres investeringsrådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter samt over de rettigheder, der er knyttet til disse værdipapirer.

Stk. 2. Et prospekt skal udarbejdes i overensstemmelse med god prospektskik og skal præsenteres på en måde, som gør det muligt at forstå indholdet og vurdere betydningen af den givne information.

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter regler for prospekters indhold. Fondsrådet kan i særlige tilfælde undtage fra pligten til at udarbejde et prospekt.

§ 24. Den fondsbørs, hvorpå et værdipapir søges optaget til notering, træffer beslutning om værdipapirets optagelse til notering og prospektets godkendelse efter §§ 22 og 23.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om prospekters godkendelse i de tilfælde, hvor værdipapirer ønskes optaget til notering på flere fondsbørser.

§ 25. Offentlig udbud til tegning eller salg af værdipapirer, hvorom der er indgivet ansøgning om optagelse til notering på en fondsbørs, må ikke ske, førend et prospekt er godkendt og offentliggjort i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om udbudsmateriale og prospekters offentliggørelse.

§ 26. En fondsbørs kan bestemme, at et værdipapir skal slettes fra noteringen på den pågældende fondsbørs, såfremt denne finder, at noteringen ikke længere er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden over sit bo, slettes dennes værdipapirer fra noteringen.

Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis værdipapirer er noteret på en fondsbørs, anmodning om sletning fra noteringen, skal anmodningen tages til følge, medmindre fondsbørsen finder, at sletningen ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4. En udsteder har ret til at få et værdipapir slettet fra noteringen på en fondsbørs, såfremt værdipapiret i forbindelse hermed optages eller er optaget til notering på en anden fondsbørs.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om sletning og suspension af værdipapirer fra noteringen.

Kapitel 7

Oplysningsforpligtelser

§ 27. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for kursdannelsen på værdipapirerne.

Stk. 2. En udsteder skal periodevis offentliggøre regnskabsmæssige oplysninger, jf. § 30, stk. 1.

Stk. 3. Offentliggørelse anses, medmindre andet er foreskrevet, at være sket, når meddelelsen er kommet frem til den fondsbørs, hvorpå udstederens værdipapirer er optaget til notering.

§ 28. Et selskab, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal straks give fondsbørsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede besiddelse af aktier i selskabet, når den pålydende værdi heraf udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet. Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når aktiebesiddelsen efterfølgende ændres i forhold til den senest meddelte besiddelse, og ændringen udgør 2 pct. eller mere af aktiekapitalen.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte meddelelser til en fondsbørs skal indeholde oplysning om den aktuelle besiddelse fordelt på aktieklasser og om den til fondsbørsen senest indberettede aktiebesiddelse.

§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til fondsbørsen og selskabet om besiddelser af aktier i selskabet. Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Meddelelse om aktiebesiddelse efter stk. 1 skal gives, når

1. aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen eller

2. ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænser med 5 pct.'s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt grænser på ¹ /₃ eller ² /₃ af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået, eller ændringen bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier efter stk. 1 og 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier i danske selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.

§ 30. Fondsrådet fastsætter regler om udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelse over for en fondsbørs, herunder om muligheden for dispensation.

Stk. 2. Fondsrådet fastsætter regler om oplysningsforpligtelse, såfremt en udsteder har værdipapirer optaget til notering på flere fondsbørser.

Kapitel 8

Overtagelsestilbud

§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering på en fondsbørs, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen

1. kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,

2. får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,

3. får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt eller

4. på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet.

Den pågældende fondsbørs påser overholdelse af 1. pkt.

Stk. 2. Fondsrådet kan fritage fra forpligtelsen i stk. 1, 1. pkt., såfremt særlige forhold gør sig gældende.

§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier efter § 31 skal erhververen udarbejde og offentliggøre et tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets økonomiske og andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre oplysninger, som må anses for fornødne, for at aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbudet. Den pågældende fondsbørs påser overholdelsen af 1. pkt.

Stk. 2. Når der, uden at der foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt fremsættes tilbud om at overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser noteret på en fondsbørs, skal der ligeledes udarbejdes et tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3. Fondsrådet fastsætter bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1, om tilbudsdokumenters indhold samt offentliggørelse og kan herunder fastsætte bestemmelser om ledelsens forpligtelse til at redegøre for tilbuddets indhold.

Kapitel 9

Indberetning af handler

§ 33. En værdipapirhandler skal straks indberette aftaler om overdragelse til eje af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller handles på en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, såfremt værdipapirhandleren har medvirket i handelen.

Stk. 2. Fondsrådet kan bestemme, at indberetningspligt tillige påhviler andre, og kan desuden i særlige tilfælde udstrække indberetningspligten til at omfatte andre unoterede værdipapirer end dem, der handles på en autoriseret markedsplads.

Stk. 3. Den indberetningspligtige skal opbevare dokumentation for den indberettede handel og for indberetningen heraf i mindst 5 år, efter at indberetningen er foretaget.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningspligten, herunder omfang og indhold, og hvortil der skal indberettes. En fondsbørs fastsætter regler om betaling af gebyrer for indberetninger og offentliggørelse.

Kapitel 10

Misbrug af intern viden og kursmanipulation

§ 34. Reglerne i dette kapitel omfatter misbrug af intern viden og kursmanipulation vedrørende:

• Værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller handles på en autoriseret markedsplads eller tilsvarende regulerede markeder for værdipapirer i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med.

• Unoterede instrumenter, der er knyttet til et eller flere værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs eller handles på en autoriseret markedsplads.

Stk. 2. Ved intern viden forstås ikke offentliggjorte oplysninger om udstedere af værdipapirer, værdipapirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplysningerne blev offentliggjort. En oplysning anses for offentliggjort, når der er sket en for markedet generel og relevant videreformidling af denne. Som sådan offentliggørelse anses meddelelse til en fondsbørs, når oplysningen er videresendt herfra.

Stk. 3. Ved kursmanipulation forstås handlinger som nr. 1-4, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer eller unoterede instrumenter efter stk. 1 i en retning, der afviger fra disses værdi i markedet, ved

1. offentliggørelse eller udspredelse af urigtige oplysninger om en udsteder af værdipapirer,

2. indberetning af handel med egne værdipapirer, herunder handel med et koncernforbundet selskabs værdipapirer, uden at det er markedet bekendt,

3. indberetning af handel med sig selv, herunder handel med og mellem koncernforbundne selskaber eller selskaber, der kontrolleres af samme person eller personkreds, uden at det er markedet bekendt, eller

4. indberetning af handel, når det mellem køber og sælger er aftalt, at tab dækkes på anden måde, uden at det er markedet bekendt.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 3, i visse situationer ikke udgør kursmanipulation.

§ 35. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen.

Stk. 2. Har en værdipapirhandler viden eller formodning om, at den, der ønsker at købe eller sælge værdipapirer, er i besiddelse af intern viden, må værdipapirhandleren ikke medvirke til handelens gennemførelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan værdipapirhandlere foretage sædvanlig handel, såfremt handelen sker på en kundes vegne og som et normalt led i effektueringen af kundens ordre, eller handelen sker som et normalt led i værdipapirhandlerens funktion som market-maker i det pågældende værdipapir.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på transaktioner, der udføres af en suveræn stat, dens centralbank eller den, der handler på disses vegne, når transaktionerne sker som led i vedkommende stats pengepolitik, valutapolitik eller gældsforvaltningspolitik.

§ 36. Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion.

Stk. 2. Udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads, skal udarbejde interne regler med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har et behov herfor. Tilsvarende regler skal udarbejdes af offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden.

§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte børsnoterede værdipapirer og dertil knyttede finansielle kontrakter.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og virksomheder, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, der i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden, skal udarbejde interne regler som foreskrevet i stk. 1. Er de i 1. pkt. nævnte virksomheder organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller lignende, skal de interne regler tillige omfatte ejerne.

Stk. 3. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt § 36, stk. 2, skal på forlangende udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet.

§ 38. Medvirker en værdipapirhandler ved handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren. Identifikationen skal omfatte navn, adresse og CPR- eller SE-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af tredjemand, skal dette tillige oplyses.

Stk. 2. Værdipapirhandleren skal registrere de i stk. 1 nævnte oplysninger og opbevare oplysningerne i 5 år.

§ 39. Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted.

Stk. 2. Har en værdipapirhandler viden eller formodning om, at den, der ønsker at købe eller sælge værdipapirer, har foretaget kursmanipulation i forbindelse hermed, må værdipapirhandleren ikke medvirke til handelens gennemførelse.

Kapitel 11

Virksomhed som autoriseret markedsplads

§ 40. Ved virksomhed som autoriseret markedsplads forstås regelmæssig omsætning af værdipapirer som ikke er noterede på en fondsbørs (unoterede).

Stk. 2. Unoterede værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en autoriseret markedsplads, såfremt lovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede værdipapirer er omfattet af den autoriserede markedsplads' formålsbestemmelse og den autoriserede markedsplads skønner, at handel med disse papirer har offentlig interesse.

Stk. 3. Vedtægterne for en autoriseret markedsplads skal i formålsbestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilke typer af unoterede værdipapirer der kan omsættes.

§ 41. Bestyrelsen for en autoriseret markedsplads er ansvarlig for, at markedspladsens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

Stk. 2. Det påhviler den enkelte autoriserede markedsplads

• at sørge for, at de nødvendige værdipapirhandelssystemer og informationssystemer er til rådighed,

• at virke for, at handel finder sted på en måde, der sikrer, at handelen foregår på en redelig og gennemskuelig måde og inden for lovgivningens rammer sikrer alle berørte en ligelig behandling, og

• at påse, at udstedere og medlemmer af den autoriserede markedsplads overholder reglerne efter stk. 3.

Stk. 3. En autoriseret markedsplads skal fastsætte

• regler for optagelse af værdipapirer til handel på markedspladsen samt udstederes og aktionærers oplysningsforpligtelser,

• regler om vilkårene for at være medlem af markedspladsen og

• regler for indberetning af handel til løbende markedsovervågnings- og informationsformål.

Stk. 4. Hvis et medlem af den autoriserede markedsplads groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for at være medlem af markedspladsen, jf. stk. 3, nr. 2, kan den autoriserede markedsplads ophæve medlemskabet.

§ 42. En autoriseret markedsplads kan bestemme, at et unoteret værdipapir ikke længere skal handles på markedspladsen, såfremt denne finder, at det unoterede værdipapir ikke længere er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 2. Mister en udsteder rådigheden over sit bo, kan dennes værdipapirer ikke længere handles.

Stk. 3. Fremsætter en udsteder, hvis unoterede værdipapirer handles på markedspladsen, anmodning om, at handelen skal ophøre, skal anmodningen tages til følge, medmindre den autoriserede markedsplads finder, at ophøret ikke er i investorernes, låntagernes eller værdipapirmarkedets interesse.

Stk. 4. Handelen med et unoteret værdipapir skal ophøre senest samtidig med, at værdipapiret optages til notering på en fondsbørs.

Stk. 5. Den autoriserede markedsplads skal fastsætte regler om de nærmere betingelser for ophør af handel med unoterede værdipapirer.

Kapitel 12

Prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer

§ 43. Dette kapitel finder anvendelse på første udbud til offentligheden af værdipapirer, som ikke ønskes optaget til notering på en fondsbørs.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel omfatter følgende værdipapirer:

1. Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

2. obligationer med en løbetid på mindst 1 år og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, og

3. alle andre omsættelige værdipapirer, hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning eller ombytning.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at udbud af nærmere bestemte værdipapirer undtages fra denne lov.

§ 44. Ved udbud af værdipapirer skal der offentliggøres et prospekt, der skal være overskueligt og give et retvisende billede af udstederens aktiver og passiver, dennes økonomiske stilling, resultater samt forventede udvikling.

Stk. 2. Prospektet skal indeholde oplysninger om de rettigheder, der er knyttet til de udstedte værdipapirer.

Stk. 3. Et prospekt, der opfylder de krav, der i medfør af lovens kapitel 6 er fastsat til prospekter for værdipapirer, der ønskes optaget til notering på en fondsbørs, kan træde i stedet for et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal inden bekendtgørelse godkendes af Fondsrådet, jf. § 45, stk. 2.

Stk. 4. Et prospekt, der opfylder kravene til prospekter for værdipapirer, som ønskes optaget til officiel notering på en fondsbørs i en anden medlemsstat inden for Den Europæiske Union efter bestemmelser i direktiv nr. 80/390/EØF med senere ændringer, og som er godkendt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, sidestilles med et prospekt som nævnt i stk. 1. Prospektet skal være affattet på et sprog godkendt af Fondsrådet. Prospektet skal inden bekendtgørelse, jf. § 45, stk. 2, forelægges Fondsrådet, der påser, at betingelserne efter 1. og 2. pkt. er opfyldt.

Stk. 5. Fondsrådet fastsætter regler om prospektets indhold.

§ 45. Prospekter som nævnt i § 44 skal indsendes til Fondsrådet.

Stk. 2. Fondsrådet påser, at prospekter som nævnt i § 44 opfylder forskrifterne i dette kapitel og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Modtagelse af prospekter som nævnt i § 44 registreres i og offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Fondsrådet fastsætter regler om betaling af gebyrer for behandling af prospekter.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af modtagelse af prospekter omfattet af dette kapitel og om betaling af gebyrer for offentliggørelsen.

§ 46. Udbud til offentligheden må ikke finde sted, før prospektet er offentliggjort efter de regler, som er fastsat i medfør af § 45, stk. 5.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om det nærmere indhold af udbudsmateriale.

Kapitel 13

Værdipapirmæglere

§ 47. Ved værdipapirmæglervirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank sammenføres bud og udbud om køb og salg af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs.

Stk. 2. Fondsrådet kan efter indstilling fra den fondsbørs, hvor det pågældende værdipapir er noteret eller handlet, tillade, at der etableres værdipapirmæglervirksomhed, og kan i forbindelse hermed fastsætte de nærmere vilkår for værdipapirmægleres virksomhed.

Kapitel 14

Pengemarkedsmæglere

§ 48. Ved pengemarkedsmæglervirksomhed forstås regelmæssig drift af et marked, hvor der mellem deltagerne på pengemarkedet handles eller udveksles

1. ind- og udlån,

2. pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, og

3. andre pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Stk. 2. Udbud og bud om køb og salg af de i stk. 1, nr. 2, omfattede værdipapirer mellem værdipapirhandlere samt Danmarks Nationalbank kan kun regelmæssigt sammenføres af fondsbørser og pengemarkedsmæglere.

Stk. 3. Fondsrådet kan fastsætte bestemmelser for pengemarkedsmægleres drift af markeder for pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs. Fondsrådet kan bestemme, at en pengemarkedsmægler må udøve virksomhed som værdipapirmægler.

§ 49. En pengemarkedsmægler skal drive sin virksomhed på en redelig og gennemskuelig måde og sikre alle berørte en ligelig behandling inden for lovgivningens rammer.

Afsnit III

Clearing og afvikling

Kapitel 15

Clearingvirksomhed

§ 50. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser i forbindelse med transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser i forbindelse med transaktioner med værdipapirer.

Stk. 3. Ved clearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på clearingdeltagernes vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger clearingvirksomhed.

Stk. 4. Ved en clearingdeltager forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

§ 51. Clearingvirksomhed må alene drives af clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitlerne 16-18 med undtagelse af § 54, stk. 2, og §§ 55 og 56 finder ikke anvendelse for Danmarks Nationalbank.

§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhviler den enkelte clearingcentral at fastsætte regler for clearing og afvikling og sikre alle berørte ligelig behandling. Vilkår for clearingcentralers betalingsafvikling i Danmarks Nationalbank er ikke omfattet af 2. pkt.

Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nærmere regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvikles eller cleares og afvikles i centralen.

§ 53. En clearingcentral kan føre kontantkonti for clearingdeltagerne og foranstalte långivning og låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse med clearing, afvikling eller clearing og afvikling af værdipapirtransaktioner. Nærmere regler herom fastsættes i en tilslutningsaftale, jf. § 54.

Stk. 2. En clearingcentral kan drive accessorisk virksomhed. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 3. Hvis en clearingcentral tillige driver børsvirksomhed, finder bestemmelserne i § 16, stk. 3 og 4, §§ 18-20, samt kapitlerne 6-10 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis en clearingcentral tillige driver virksomhed som værdipapircentral, finder bestemmelserne i § 8, stk. 3, § 60, §§ 62-82 og §§ 90 og 91 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 5. Hvis en clearingcentral tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

Stk. 6. Hvis en clearingcentral tillige driver værdipapirmæglervirksomhed, finder bestemmelserne i kapitel 13 anvendelse.

Kapitel 16

Tilslutning til en clearingcentral

§ 54. En clearingdeltager skal indgå en tilslutningsaftale med clearingcentralen. Tilslutningen kan ske med henblik på at cleare og afvikle egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2. Alene værdipapirhandlere, clearingcentraler og Danmarks Nationalbank kan cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand.

Stk. 3. Værdipapirhandlere har adgang til at indgå tilslutningsaftale med clearingcentralen, såfremt de opfylder betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan bestemme, at andre kan få adgang til at indgå tilslutningsaftale.

Stk. 4. Clearingcentralen fastsætter reglerne for tilslutningen som clearingdeltager, herunder de betingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at deltage i clearing og afvikling af egne, tredjemands eller egne og tredjemands transaktioner.

Stk. 5. Hvis en clearingdeltager groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårene for tilslutning, kan clearingcentralen ophæve tilslutningsaftalen.

Kapitel 17

Risikoafdækning

§ 55. Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

Stk. 2. Er aftalen registreret i en værdipapircentral, og konstateres der i forbindelse med en afvikling behov for at udnytte retten til pant, kan långiveren i umiddelbar tilknytning til afviklingens gennemførelse anmelde panteret i de pågældende fondsaktiver, jf. stk. 1, over for værdipapircentralen med henblik på registrering. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.

Stk. 3. Har en clearingcentral eller en clearingdeltager betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en clearingcentral, kan der i en værdipapircentral til sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres pant i den del af de erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i værdipapircentralen, og som ikke efter aftale med betaleren er videreoverdraget ved salg afviklet på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af panteretten opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, inden for hvilke tidsfrister retten til pant efter stk. 2 og 3 skal gøres gældende. Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er gjort gældende inden fristens udløb.

§ 56. Fondsaktiver, hvori der er registreret pant i henhold til § 55, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handlen er indgået mellem en værdipapirhandler og en værdipapirhandler eller en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af den af Finanstilsynet i medfør af § 55, stk. 4, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser.

Stk. 2. Værdipapirer, der er stillet til sikkerhed over for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og der foreligger en misligholdelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse.

Kapitel 18

Netting

§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals eller Danmarks Nationalbanks udøvelse af clearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 3, eller forbindelse til et betalingssystem, der afvikles over konti i Danmarks Nationalbank, skal afregnes mod hinanden (nettes), kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal slutafregnes eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord. En sådan aftale skal dog for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbningen af tvangsakkord være indsendt til Finanstilsynet og indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten

1. opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

2. tilbageføres i deres helhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende, at aftaler om netting med udenlandske clearingcentraler eller tilsvarende udenlandske virksomheder får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet udfærdiger en liste over, på hvilke clearing- og afviklingssystemer netting med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan finde anvendelse. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1. sikkerheden ikke er stillet uden unødig ophold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, eller

2. sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

§ 58. En aftale mellem to parter om, at samtlige deres indbyrdes fordringer, som er opstået i forbindelse med handel med valuta og handel med værdipapirer omfattet af denne lov, skal afregnes mod hinanden løbende eller ved en parts misligholdelse af sine aftalemæssige forpligtelser (nettes), kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal slutafregnes, såfremt en af parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning, eller åbnes tvangsakkord, eller afgår ved døden.

Afsnit IV

Registrering

Kapitel 19

Udstedelse og registrering af dematerialiserede værdipapirer

§ 59. Værdipapirer kan udstedes og overdrages i papirløs form (dematerialiseret).

Stk. 2. Ved fondsaktiver forstås i denne lov omsættelige dematerialiserede værdipapirer, der er registreret i en værdipapircentral.

Stk. 3. Ved registrering forstås udstedelse af fondsaktiver gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder over disse i et register i værdipapircentralen. Et enkelt fondsaktiv kan kun udstedes gennem én værdipapircentral.

Stk. 4. En værdipapircentrals bestyrelse kan træffe beslutning om, at andre værdipapirer end de af stk. 2 omfattede værdipapirer ligeledes kan registreres som fondsaktiver i den pågældende værdipapircentral.

Stk. 5. Ved registreringsvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, der består i at registrere fondsaktiver. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger registreringsvirksomhed.

Stk. 6. Regler om en værdipapircentrals virksomhed fastsættes i selskabets vedtægter, der godkendes af Finanstilsynet.

Kapitel 20

Registreringsvirksomhed

§ 60. En værdipapircentrals bestyrelse er ansvarlig for, at centralens virksomhed foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Det påhviler den enkelte værdipapircentral at fastsætte regler om registrering af værdipapirer som fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering i centralen som fondsaktiver. Disse regler skal sikre alle berørte en ligelig behandling og skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. En værdipapircentral må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end de efter kapitel 21 tilsluttede virksomheder.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed.

Stk. 4. En værdipapircentrals bestyrelse, revisorer samt direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

§ 61. En værdipapircentral kan drive accessorisk virksomhed. Finanstilsynet kan beslutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Stk. 2. Hvis en værdipapircentral tillige driver clearingvirksomhed, finder bestemmelserne i § 52, § 53, stk. 1, samt §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis en værdipapircentral tillige driver børsvirksomhed, finder bestemmelserne i § 13, stk. 1-3, § 16, stk. 3 og 4, og §§ 18-20 samt kapitlerne 6-10 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, og kapitlerne 6-10 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis en værdipapircentral tillige driver virksomhed som autoriseret markedsplads, finder bestemmelserne i kapitel 11 anvendelse på selskabets virksomhed.

Kapitel 21

Tilslutning til en værdipapircentral

§ 62. Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral:

1. Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,

2. banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),

3. kreditinstitutter med særlig tilladelse,

4. fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at føre depoter,

5. realkreditinstitutter,

6. virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som omfattes af nr. 2-5, og som har til formål at forvalte værdipapirer, 7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut, samt

7. clearingcentraler.

Stk. 2. Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral og overføre meddelelser om salg gennem værdipapircentralen til de kontoførende institutter eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne konti direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.

§ 63. Udenlandske værdipapircentraler og depotsteder, som er under offentligt tilsyn (udlandscentraler), og danske værdipapircentraler kan efter Finanstilsynets godkendelse foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.

Stk. 2. En værdipapircentral kan efter Finanstilsynets godkendelse foretage registreringer i udlandscentraler og i danske værdipapircentraler.

§ 64. De af § 62, stk. 1, og § 63 omfattede virksomheder skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i den pågældende central.

Stk. 2. De af § 62, stk. 2, omfattede storkunder skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente oplysninger om egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage anmeldelser om registreringer på egne konti direkte i den pågældende central.

§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler om grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering og om godkendelse af personer, der som ansatte i en værdipapircentral eller et kontoførende institut kan udføre de med registreringen forbundne opgaver.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver samt regler om værdipapircentralers eller kontoførende institutters adgang til at opkræve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og for registreringer vedrørende disse.

Kapitel 22

Retsvirkninger af registrering m.v.

§ 66. Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe.

Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikke registreret ret, skal selv være registreret, og en erhverver ifølge aftale skal være i god tro ved anmeldelsen til det kontoførende institut.

Stk. 3. Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet for den endelige prøvelse i værdipapircentralen.

Stk. 4. Et kontoførende institut har pligt til uden ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en værdipapircentral.

§ 67. Såfremt det kontoførende institut er i tvivl med hensyn til faktiske eller retlige forhold af betydning for registreringen eller nogen over for dette gør gældende, at den påtænkte registrering vil krænke den pågældendes rettigheder, skal instituttet foretage indrapportering til foreløbig registrering. Den pågældende værdipapircentral træffer herefter beslutning om, hvorledes den endelige registrering kan ske.

§ 68. Der gives meddelelse om registreringen til den eller de efter registeret berettigede og til anmelderen. Der gives meddelelse om eventuelle hindringer for registreringen. Ved ændring eller udslettelse gives så vidt muligt meddelelse til den efter registeret berettigede.

Stk. 2. Meddelelse gives af værdipapircentralen eller på dennes vegne af det kontoførende institut efter aftale med værdipapircentralen.

Stk. 3. De efter registeret berettigede og anmeldere kan i overensstemmelse med værdipapircentralens regler, der skal godkendes af Finanstilsynet, vælge, at meddelelser i forbindelse med ændringer i det registrerede skal gives periodisk, og kan ligeledes fravælge meddelelser om ændringer helt eller delvis. Valg og fravalg registreres på den enkelte konto.

Stk. 4. En værdipapircentral kan efter anmodning fra det kontoførende institut beslutte, at der ikke skal udsendes meddelelser om ændringer i det registrerede, når oplysningerne forinden er tilgået rettighedshaver.

Stk. 5. Afgivelse af meddelelse efter stk. 1-4 skal ske i overensstemmelse med en værdipapircentrals regler herom. Disse regler skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 69. Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en værdipapircentral, kan en godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af aftalen. Dog bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.

§ 70. §§ 15-18 i lov om gældsbreve finder tilsvarende anvendelse over for skyldneren ifølge fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve, således at endelig registrering i en værdipapircentral træder i stedet for ihændehavelse af gældsbrevet.

§ 71. En værdipapircentral skal fastsætte regler om udbetaling.

Stk. 2. Betaler en værdipapircentral på udsteders vegne i god tro til den, som ifølge registeret er berettiget til at modtage betalingen, frigøres værdipapircentralen, selv om den pågældende manglede ret til at modtage betalingen eller var umyndig. Dette gælder dog ikke, såfremt den efter registeret berettigede støtter sin ret på en aftale, som er ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang.

§ 72. Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en nærmere af Finanstilsynet fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder uden udsendelse af meddelelse efter § 68, såfremt overdrageren ikke gør sit forbehold gældende inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist.

Stk. 2. Hvis kontohaver fører kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.

§ 73. Krav på betaling i henhold til fondsaktiver forældes efter lovgivningens almindelige regler.

§ 74. Såfremt det kontoførende institut bliver opmærksom på fejl i det registrerede, anmoder det den pågældende værdipapircentral om at ændre registreringen. Forinden ændringen foretages, skal den eller de efter registeret berettigede have lejlighed til at udtale sig.

§ 75. En værdipapircentral kan udslette rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Stk. 2. Såfremt der på en konto i en værdipapircentral er registreret rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende værdipapircentral ved bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af tre måneder indkalde mulige indehavere af de pågældende rettigheder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er angivet som berettiget, særskilt underrettes ved anbefalet brev. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen udslette rettigheden.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.

Kapitel 23

Kontoudskrifter

§ 76. Der udfærdiges periodiske kontoudskrifter til ejere af fondsaktiver. Kontoudskriften angiver de fondsaktiver, for hvilke de pågældende er registreret som ejere på datoen for udskriften. Tilsvarende udfærdiges udskrifter til indehavere af begrænsede rettigheder over registrerede fondsaktiver.

Stk. 2. På enhver konto skal registreres det kontoførende institut. Det kontoførende institut har adgang til på den pågældende værdipapircentrals vegne at udfærdige udskrift af kontoen. Udskrifter skal udfærdiges til en efter registeret berettiget, såfremt denne anmoder herom.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udfærdigelse af kontoudskrifter efter stk. 1 og om kontoudskriftens indhold.

Kapitel 24

Klage og erstatning

§ 77. Klage over en afgørelse om registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral kan indbringes for Klagenævnet for Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstatningskrav.

Stk. 2. Klagenævnet varetages af en eller flere personer, der udnævnes af erhvervsministeren, og som skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til dommer. Erhvervsministeren udnævner tillige stedfortrædere.

Stk. 3. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Klagenævnet senest 6 uger efter, at registreringen i den pågældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet har til brug for klagens behandling adgang til alle oplysninger vedrørende sagen i værdipapircentralen og i det kontoførende institut. Klagenævnet træffer en begrundet afgørelse, som tilstilles parterne.

Stk. 4. Klagenævnet kan i særlige tilfælde behandle klager, der indgives efter udløbet af klagefristen i stk. 3.

Stk. 5. Klagenævnet kan afvise at behandle klager, der skønnes åbenbart grundløse.

Stk. 6. Klagenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 7. De nærmere regler for Klagenævnets virksomhed fastsættes af Finanstilsynet. Der kan fastsættes regler om betaling af gebyr for klagebehandlingen og om offentliggørelse af Klagenævnets afgørelser.

§ 78. Klage efter § 77 kan indgives af

1. enhver, der har en rimelig interesse heri,

2. et kontoførende institut, såfremt det vil anfægte en værdipapircentrals afgørelse i henhold til §§ 67, 74 og 75, og

3. en værdipapircentral, såfremt den ønsker at anfægte et kontoførende instituts indrapportering til registrering.

§ 79. De af Klagenævnet trufne afgørelser kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved indgivelse af kæreskrift til Klagenævnet. Reglerne om kæremål i borgerlige sager finder med de fornødne tillempelser anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.

Stk. 2. Sager, der efter §§ 77 og 78 kan indbringes for Klagenævnet, kan kun indbringes for domstolene efter stk. 1.

Stk. 3. Landsrettens afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 80. En værdipapircentral er erstatningspligtig for tab som følge af fejl i forbindelse med registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i den pågældende værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er hændelig. Kan fejlen henføres til et kontoførende institut, påhviler erstatningspligten dog dette, jf. § 81.

Stk. 2. Den rettighedshaver, der som følge af bestemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller mister sin ret over fondsaktiver, kan kræve det lidte tab erstattet af den pågældende værdipapircentral.

Stk. 3. Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 4. Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.

§ 81. Et kontoførende institut er erstatningspligtig for tab som følge af egne fejl i forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidte forsætligt eller uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 3. Den samlede erstatning efter stk. 1 for tab, der er en følge af samme fejl, kan ikke overstige 500 mio. kr.

Stk. 4. Er et dansk kontoførende institut ikke i stand til at udrede en erstatning efter stk. 1, hæfter de øvrige danske kontoførende institutter, som har indgået tilslutningsaftale med den pågældende værdipapircentral, for det manglende beløb op til 500 mio. kr. pr. fejl.

Stk. 5. De danske kontoførende institutter skal indgå en indbyrdes aftale om fordeling og udbetaling af beløb efter stk. 4. Aftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 6. Udenlandske kontoførende institutter kan tilslutte sig ordningen i stk. 4 og 5.

§ 82. En værdipapircentrals samlede kapitalberedskab skal til enhver tid udgøre mindst 1 mia. kr. i form af hæftelser.

Stk. 2. Kontoførende institutter skal ved tilslutningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt omfang at bidrage til værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.

Stk. 3. De nærmere regler om hæftelsen over for en værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.

Afsnit V

Fondsråd og tilsyn m.v.

Kapitel 25

Fondsrådet

§ 83. Fondsrådet skal virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder.

Stk. 2. Fondsrådet, der er et uafhængigt, kollegialt råd, består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt og indsigt i værdipapirmarkedet. Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en autoriseret pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler.

Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab. Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Rådet for Dansk Forsikring og Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og Investeringsforeningsrådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller ét medlem i fællesskab.

Stk. 4. Fondsrådet træffer afgørelse med simpelt flertal.

Stk. 5. Erhvervsministeren godkender Fondsrådets forretningsorden, der offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1 og 2, § 33, stk. 4, § 41, stk. 3, § 42, stk. 5, § 52, stk. 1 og 2, og § 54, stk. 4, samt ændringer heri skal anmeldes til Fondsrådet.

Stk. 7. Fondsrådet kan give fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler pålæg om at ændre de efter stk. 6 omfattede regler eller fastsætte supplerende regler for disse områder.

Kapitel 26

Tilsyn

§ 84. Fondsrådet og Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12, stk. 2 og 4. Finanstilsynet virker derudover som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 2. Økonomiministeren kan tillade, at Finanstilsynet eller Fondsrådet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved undersøgelser af aktieselskaber omfattet af § 7, en værdipapirhandler eller et kontoførende institut.

Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet og Fondsrådet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om deres virksomhed efter denne lov. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder, dvs. fondsbørser og autoriserede markedspladser, til opfyldelse af artikel 16 i Rådets direktiv nr. 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer.

§ 85. Udgifterne ved Finanstilsynets og Fondsrådets virke i henhold til denne lov afholdes af værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, autoriserede pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere efter regler fastsat af erhvervsministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.

§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandleres, fondsbørsers, clearingcentralers, værdipapircentralers, kontoførende institutters, autoriserede markedspladsers, pengemarkedsmægleres og værdipapirmægleres virksomhed, herunder at deres regler, forretningsgange, kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, også vedrørende anvendelsen af edb, er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. dog § 60, stk. 2-4.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan pålægge de i stk. 1 nævnte selskaber at indberette visse oplysninger i elektronisk form.

Stk. 4. På begæring af den kompetente myndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med, eller i et andet land, som Finanstilsynet har indgået samarbejdsaftale med, kan Finanstilsynet indhente oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, der må formodes at have undladt at opfylde oplysningspligten i Rådets direktiv nr. 88/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab. Det samme gælder, hvis der er grundlag for at formode, at nogen har handlet på baggrund af interne oplysninger eller videregivet sådanne, herunder overtrædelse af Rådets direktiv 89/592/EØF af 13. november 1989 om samordning af retsforskrifterne vedrørende insiderhandel.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger herunder i elektronisk form fra offentlige myndigheder.

Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, en pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.

§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 2 eller § 87.

Stk. 2. Fondsbørsers, autoriserede markedspladsers, clearingcentralers eller værdipapircentralers beslutninger i sager af vidtrækkende eller principiel betydning kan indbringes for Fondsrådet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Indbringelsen kan tillægges opsættende virkning.

Stk. 3. Erhvervsministeriets Erhvervsankenævns afgørelser eller afgørelser, Fondsrådet træffer efter stk. 2, kan ved et sagsanlæg senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for domstolene.

Stk. 4. Afgørelser vedrørende registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdipapircentral truffet af en værdipapircentral og afgørelser truffet af Klagenævnet for Værdipapircentraler er ikke omfattet af stk. 1-3.

§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til statistiske formål.

Stk. 2. Danmarks Statistik kan tillige fastsætte regler som nævnt i stk. 1.

§ 90. Såfremt Finanstilsynet finder, at en værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder bestemmelserne i denne lov, med undtagelse af § 60, stk. 2-4, eller værdipapircentralens vedtægter eller regler udstedt i medfør af denne lov, meddeler tilsynet den pågældende værdipapircentral eller det pågældende institut pålæg om de foranstaltninger, der skal foretages.

§ 91. Registertilsynet fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lov om private registre m.v., af bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, eller af § 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i overensstemmelse med de nævnte love og bestemmelser.

Stk. 2. Tilsynet kan af en værdipapircentral eller af et kontoførende institut kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lov eller lov om private registre m.v.

Stk. 3. For så vidt angår værdipapircentraler eller de kontoførende institutter, har tilsynets medlemmer og personale til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra værdipapircentralernes registre administreres eller kan benyttes, samt til de lokaler, hvor registeret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

Stk. 4. Såfremt Registertilsynet finder, at en værdipapircentral eller et kontoførende institut ikke overholder § 60, stk. 2-4, meddeler tilsynet den pågældende central eller institut pålæg om de foranstaltninger, der skal foretages. Registertilsynets pålæg kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 27

Inddragelse af tilladelse

§ 92. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til, at en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en autoriseret pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler, en clearingcentral eller en værdipapircentral driver virksomhed

1. hvis virksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter tilladelsen er givet,

2. hvis virksomheden ikke udøves i en periode på over 6 måneder,

3. hvis en virksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller pålæg i henhold til § 93, stk. 2, eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller

4. i de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Finder Finanstilsynet, at et kontoførende institut, der omfattes af § 62, stk. 1, nr. 2-8, groft tilsidesætter sine forpligtelser eller pålæg meddelt efter denne lov, kan Finanstilsynet fratage det pågældende institut retten til at virke i henhold til § 62 og § 76, stk. 2.

Stk. 3. Opfylder en fondsbørs', en autoriseret markedsplads', en værdipapirmæglers, en pengemarkedsmæglers, en clearingcentrals eller en værdipapircentrals ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 8, stk. 2, nr. 2, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapircentrals samlede kapitalberedskab ikke opfylder kravet i § 82, stk. 1.

Stk. 4. Har en pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler tabt en del af sin aktiekapital, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til retablering af kapitalen eller straks inddrage tilladelsen.

Afsnit VI

Straffebestemmelser m.v.

Kapitel 28

Straffebestemmelser m.v.

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4 a, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Overtrædelse af § 12, stk. 3 og 4, § 12 a, § 12 b, § 12 c, stk. 1 og 4, § 12 d, § 12 e, § 12 f, § 12 g, § 12 h og § 14, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af erhvervsministeren, Fondsrådet eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

§ 94. Overtrædelse af § 35, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 39, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtrædelse af § 35, stk. 1, og § 39, stk. 1, forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel i 4 år.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 93, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 95. Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs', en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads', en autoriseret pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler eller pålægges dem af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

§ 96. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer samt disses suppleanter og ansatte i en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut eller en autoriseret markedsplads, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler eller et kontoførende institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, pengemarkedsmægleren, værdipapirmægleren eller det kontoførende institut til Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Afsnit VII

Omdannelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 29

Omdannelsesbestemmelser

§ 97. Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures kan omdannes til aktieselskaber efter reglerne i §§ 98-104.

§ 98. Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og gæld som helhed til et eller flere af fonden ejede eller oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages aktier i hver af aktieselskaberne svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond. Bestyrelserne i de nystiftede fonde kan med fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 2. Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. Samtidig overdrages aktier i hver af disse aktieselskaber svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld til en nystiftet fond. Såfremt overdragelsen sker til et eller flere aktieselskaber, der er oprettet i medfør af stk. 1, kan bestyrelserne i de nystiftede fonde med fondsmyndighedens samtykke beslutte, at fondene sammenlægges.

Stk. 3. Omdannelse efter stk. 1 og 2 kan tillige ske ved, at aktierne i det eller de i stk. 1 og 2 nævnte aktieselskaber overdrages til den eksisterende fond, såfremt dette er i overensstemmelse med den eksisterende fonds vedtægter.

Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det flertal, der i øvrigt kræves til væsentlige beslutninger. Bestyrelsen i det eller de i stk. 2 omtalte aktieselskaber skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 5. Den fortsættende fond i henhold til stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 anses for erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.

§ 99. Ved omdannelse efter § 98, stk. 1-3, finder aktieselskabslovens §§ 6 a – 6 c og § 33, stk. 1, sammenholdt med §§ 134-134 i eller § 136 tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance skal udarbejdes efter de regnskabsregler, der gælder for aktieselskaber, som driver den type virksomhed, som de nystiftede aktieselskaber påtænker at drive.

Stk. 3. Dokumenter, der ifølge aktieselskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Finanstilsynet.

Stk. 4. Finanstilsynet skal godkende omdannelsen efter § 98, stk. 1-3.

§ 100. Den fortsættende fond, jf. § 98, stk. 1-3, ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af aktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 3. Erhverver fonden i forbindelse med omdannelsen aktier i mere end ét aktieselskab omdannet efter § 98, finder stk. 2 ikke anvendelse.

§ 101. Bestyrelserne i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at fonden eller fondene opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og passiver som helhed til et eller flere af fonden eller fondene ejede eller oprettede aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf. §§ 102 og 103.

Stk. 2. Opløsning uden likvidation kan tillige ske ved overdragelse af fondens aktiver og passiver som helhed til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6. De overdragne aktivers værdi skal i hvert aktieselskab svare til eller overstige værdien af den overdragne gæld. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, eller, såfremt der i forvejen består en sådan bunden fondsreserve i aktieselskabet, forøges denne med værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld, jf. §§ 102 og 103.

Stk. 3. § 98, stk. 4, og § 99 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse efter stk. 1 og 2.

§ 102. Den bundne fondsreserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af aktieselskabets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved overdragelse af aktieselskabets aktiver og passiver til et eller flere aktieselskaber, der driver virksomhed efter lovens § 7, nr. 1, 5 eller 6, overtager det fortsættende selskab fondsreserven på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen.

Stk. 4. Der fastsættes i omdannelsesbeslutningen efter § 101, stk. 1 eller 2, nærmere regler for anvendelse af fondsreserven i tilfælde af selskabets ophør. Fondsreserven skal, afhængig af hvorvidt aktieselskabet har tilladelse til at drive virksomhed efter § 7, nr. 1, 5 eller 6, anvendes til formål, som vedrører henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed eller registreringsvirksomhed.

§ 103. Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.

§ 104. Bestyrelsen i hver af de i § 97 nævnte fonde kan ligeledes beslutte, at omdannelsen skal ske ved kombination af de i §§ 98 og 101 beskrevne omdannelser. Fonden eller fondene overdrager aktiver og gæld som helhed til et eller flere aktieselskaber, jf. § 98, stk. 1 og 2, og § 101, stk. 1 og 2. I hvert aktieselskab oprettes en bunden fondsreserve, jf. §§ 102 og 103. Samtidig overdrages aktier i hvert af aktieselskaberne svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens indskudte gæld og efter fradrag af den bundne fondsreserve til en fond, jf. § 98, stk. 1-3, der anses som erhvervsdrivende efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. §§ 98-103 finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på omdannelsen efter stk. 1.

Afsnit VIII

Ændring af andre love

Kapitel 30

Ændring af andre love

§ 105. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b som nyt nummer:

2 c) Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures,.

2.§ 3, stk. 1, nr. 18, affattes således:

«18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved institutionens almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning, bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed. Fritagelsen gælder endvidere for omdannelse til et aktieselskab efter §§ 98-104 i lov om værdipapirhandel.»

3. § 3, stk. 1, nr. 12 og 18, ophæves.

4. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres De i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a), b) og f), og § 3, stk. 1, nr. 18, til: De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a, b og f,.

5. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,.

6. I § 17, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,.

7. I § 17, stk. 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, og 3 a-5 og 5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 og 5 b,.

8. I § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c,.

9. I § 35 J indsættes som stk. 5:

«Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.»

10. I § 35 K, stk. 1, ændres i 1. pkt. gælder 2.-11. pkt. til: gælder 2.-12. pkt., og efter 6. pkt. indsættes: Valget skal træffes for samtlige aktier under ét.

11. I § 35 K, stk. 2, ændres aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, til: aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,.

12. I § 35 K indsættes som stk. 7:

«Stk. 7. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.»

13. Efter § 35 M indsættes:

« § 35 N. For Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen finder overgangsbestemmelserne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 og selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse ved overgang fra og med indkomståret 1997 til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 c.»

§ 106. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 10. juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,.

2.§ 3, stk. 1, affattes således:

«Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.»

§ 107. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 G, stk. 1 og 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6, til: «§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,.»

2. I § 8 H, stk. 1, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6,.

§ 108. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,.

2. I § 2 d, stk. 2, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,.

3. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1992. til: dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v. eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.

4. I § 4, stk. 6, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,.

§ 109. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. september 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6 til: § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6.

§ 110. I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 6 og 7, ændres § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, til: «§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,.»

§ 111. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., ændres Værdipapircentralen til: værdipapircentraler.

2. I § 11 A, stk. 2, 2. pkt., og § 11 B, stk. 2, 2. pkt., ændres børsmæglerselskaber til: værdipapirhandlere.

3. I § 11 B, stk. 1, 1. pkt., ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral her i landet.

§ 112. I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

«Stk. 3. En bunden sparekassereserve som nævnt i § 52 h i lov om banker og sparekasser m.v., der tilføres det modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.»

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. Efter § 14 g indsættes i kapitel 2:

« § 14 h. Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, til aktieselskaber i henhold til kapitel 29 i lov om værdipapirhandel m.v., finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog 3. pkt. Såfremt overdragelsen sker til flere aktieselskaber, kan et modtagende selskab alene overtage den del af den indskydende fonds skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis fondens aktiver og gæld som helhed overdrages til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, hvori fonden på tidspunktet for overdragelsen ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. En bunden fondsreserve som nævnt i § 101, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v., der tilføres et modtagende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 98, stk. 1-3, eller § 104 i lov om værdipapirhandel m.v., anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber og fonde m.v. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver og passiver. Den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.»

§ 113. I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

«Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.»

§ 114. I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 1, indsættes som nr. 13 og 14:

«13. sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser over for clearingcentraler, clearingdeltagere eller selskaber eller institutioner som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af handel med værdipapirer, jf. §§ 55 og 56 i lov om værdipapirhandel m.v., hvor en clearingcentral medvirker, og når en eventuel kredittid ikke overstiger 3 bankdage.

14. garantidokumenter vedrørende forpligtelser, der udstedes efter § 82, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., når de udstedes som led i værdipapircentralers samlede kapitalberedskab.»

2. § 62, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

«Stempelfri er endvidere dokumenter om lån mod håndpant, som optages mellem selskaber og institutioner som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som led i deres virksomhed, eller som optages mellem disse og clearingcentraler, jf. § 7, nr. 5, i nævnte lov, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond, livsforsikringsselskaber eller pensionskasser som led i disses værdipapirhandel.»

§ 115. I lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen), som ændret ved § 10 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, ændres § 1, nr. 1-2 b, 3 a-5 og 5 b, til «§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 og 5 b.»

§ 116. (Ophævet).

§ 117. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 c, stk. 3, ændres Fondsbørsen til: en fondsbørs, jf. § 7, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

2. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral, jf. § 7, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.

3. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 23 b, stk. 1, 1. pkt., § 23 c, stk. 1, 1. led, § d, 1. pkt., § 25, stk. 1, 3. pkt., § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 b, stk. 1, og § 41 a, nr. 1, 2 og 3, ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral.

4. I § 23 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, og § 23 c, stk. 1, 2. led, og stk. 2, 1. pkt., ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral.

5. I § 23 d, 2. pkt., ændres et pengeinstitut, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et børsmæglerselskab. til: en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

6.§ 28 c ophæves.

7. I § 40, 2. pkt., § 134 l, stk. 4, 2. pkt., og § 135, stk. 6, 2. pkt., ændres et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et pengeinstitut. til: en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

8. I § 51, stk. 3, § 56, stk. 5, og § 76, stk. 3, 1. pkt., ændres Københavns Fondsbørs til: en fondsbørs, jf. § 7, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

9. I § 53, stk. 2, ændres § 28 c til: § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.

10.§ 159 c ophæves.

11. I § 161, stk. 3, udgår § 28 c,.

§ 118. I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres Københavns Fondsbørs til: en fondsbørs, jf. kapitel 3 i lov om værdipapirhandel m.v.

§ 119. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, som senest ændret ved lov nr. 367 og 368 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 3, § 42 b, stk. 3, 1. pkt., og § 42 b, stk. 3, 2. pkt., ændres Københavns Fondsbørs til: en fondsbørs.

2. I § 42 b, stk. 5, ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral.

§ 120. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 128, stk. 1, nr. 9, 10 og 12, ændres offentlig til: en.

2. I § 131, stk. 9, 2. pkt., ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral.

3. I § 182, stk. 7, ændres Københavns Fondsbørs til: en fondsbørs.

§ 121. I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993, som ændret ved lov nr. 363 af 18. maj 1994, foretages følgende ændring:

1. I § 49, stk. 8, 2. pkt., ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral.

§ 122. I lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, foretages følgende ændring:

1. I § 43 a, 1. pkt., ændres Værdipapircentralen til: en værdipapircentral.

§ 123. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest ændret ved lov nr. 903 af 29. november 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 526, stk. 3 og stk. 4, 3. pkt., ændres registrerede fondsaktiver, jf. lov om en værdipapircentral til: fondsaktiver, jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

2.§ 538 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

«Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs, sælges dog gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Fogedretten kan bestemme, at værdipapirer, der har kurs på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.»

3.§ 557 affattes således:

«§ 557. Er udlæg foretaget i værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs, bortsælges disse ikke ved tvangsauktion. De nævnte værdipapirer sælges efter anmodning fra udlægshaveren af fogedretten gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2. Er udlæg foretaget i værdipapirer, som har kurs på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., kan fogedretten bestemme, at disse ikke bortsælges ved tvangsauktion, og at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.»

§ 124. I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1.§ 41, stk. 2, affattes således:

« Stk. 2. Hvis der i et efterstående pantebrev er henvist til, at det står tilbage for et lån i et af staten godkendt realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de af institutterne udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs på en dansk fondsbørs, kræves efterpanthaverens samtykke til forhøjelsen af renten på den foranstående panteret samt til anbringelse på dennes plads af andre midler end de nævnte midler.»

§ 125. I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1.§ 28, stk. 1, affattes således:

«Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på en dansk eller udenlandsk fondsbørs, sælges gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Skifteretten kan bestemme, at værdipapirer, der har kurs på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, nr. 2, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., sælges gennem en værdipapirhandler.»

Afsnit IX

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 31

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 126. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren, for så vidt angår § 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, og §§ 106-115 efter drøftelse med skatteministeren, og for så vidt angår § 123-125 efter drøftelse med justitsministeren. § 105, nr. 2, 10 og 11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For værdipapircentral- og clearingvirksomhed træder loven dog senest i kraft den 1. juni 1997. Loven skal dog senest være trådt i kraft den 1. juni 1996 med undtagelse af § 6, stk. 3, der træder i kraft den 1. juni 1997.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan helt eller delvis ophæve lov om Københavns Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993, lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993, samt lov nr. 213 af 10. april 1991 om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer.

Stk. 3. § 105, nr. 1, 3-9, 12 og 13, § 106, nr. 1, § 107, § 108, nr. 1, 2 og 4, § 109, § 110, § 112, nr. 2, og § 115 har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 4. § 105, nr. 10, har virkning for selskaber og foreninger m.v., der fra og med bestemmelsens ikrafttræden bliver omfattet af selskabsskattelovens § 35 K.

Stk. 5. § 112, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 6. Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen til et aktieselskab inden den 1. januar 1997 finder fusionsskattelovens § 14 h, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 112, nr. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Ved omdannelse af Garantifonden for Danske Optioner og Futures til et aktieselskab inden den 1. januar 1997 finder fusionsskattelovens § 14 h som affattet ved denne lovs § 112, nr. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 127. Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Københavns Fondsbørs udøve børsvirksomhed indtil 1. juli 1997. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes Københavns Fondsbørs som en fondsbørs efter denne lov.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 5 og 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures fortsat udøve clearingvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes Garantifonden for Danske Optioner og Futures og Værdipapircentralen som clearingcentraler efter denne lov.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen fortsat udøve registreringsvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes Værdipapircentralen som en værdipapircentral efter denne lov.

Stk. 4. Ved omdannelse af Københavns Fondsbørs til et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege et bestyrelsesmedlem. Ved omdannelse af Værdipapircentralen til et aktieselskab har medarbejderne i aktieselskabet ret til at udpege to bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Stk. 4 finder anvendelse i en periode på tre år fra omdannelsen, hvorefter selskabets medarbejderes ret til at blive repræsenteret i bestyrelsen reguleres af aktieselskabslovens bestemmelser.

§ 127 a. Værdipapircentralen er en privat selvejende institution. De nærmere regler om Værdipapircentralen og dens virksomhed fastsættes af centralens bestyrelse i en vedtægt, der godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Værdipapircentralen ledes af en bestyrelse på indtil 14 medlemmer og en direktion.

Stk. 3. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt flertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4. Økonomiministeren udnævner for tre år af gangen formanden for bestyrelsen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer, jf. dog stk. 5-9. Af medlemmer udnævnes fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer udstederne af fondsaktiverne, fire efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer de i § 62, stk. 1, nr. 2 og 4, nævnte kontoførende institutter, og ét efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. To af medlemmerne udnævnes med særlig henblik på at varetage interesser for ejerne af fondsaktiverne. For medlemmer skal udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Værdipapircentralens arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 6-9 at vælge to medlemmer af bestyrelsen og stedfortrædere for disse blandt centralens arbejdstagere.

Stk. 6. Mindst halvdelen af arbejdstagerne skal stemme for en beslutning om at udnytte retten efter stk. 5. Beslutningen meddeles skriftligt til bestyrelsen.

Stk. 7. Arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og stedfortrædere sker ved skriftlig og hemmelig afstemning. Medlemmerne indtræder i bestyrelsen en måned efter, at denne har fået skriftlig meddelelse om de pågældendes navn og bopæl.

Stk. 8. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af arbejdstagerne, udpeges for tre år ad gangen blandt de arbejdstagere, der i det sidste år før valget har været ansat i Værdipapircentralen.

Stk. 9. Økonomiministeren fastsætter regler om

1. hvem der anses som arbejdstager,

2. den nærmere gennemførelse af valg efter stk. 6 og 7,

3. muligheden for at undlade afholdelse af valg i henhold til stk. 7, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som stedfortrædere,

4. retlig beskyttelse i ansættelsen for de arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, idet uoverensstemmelse om beskyttelsen og om brud på eller fortolkningen af reglerne afgøres ad fagretlig vej, og 5) under hvilken form Værdipapircentralens arbejdstagere skal orienteres om centralens forhold.

Stk. 10. Bestyrelsen ansætter direktionen og sørger for, at Værdipapircentralens virksomhed udøves forsvarligt i overensstemmelse med lovens og Værdipapircentralens vedtægter.

Stk. 11. Direktionen varetager den daglige ledelse af Værdipapircentralen i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer og anvisninger.

§ 128. For aktieselskaber, der oprettes i henhold til § 101 eller § 104, kan Finanstilsynet uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, nr. 2, meddele tilladelse til udøvelse af henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, såfremt den ansvarlige kapital i selskabet på tilladelsestidspunktet mindst udgør 40 mio. kr. Heraf skal et beløb på mindst 16 mio. kr. være aktiekapital.

§ 129. Bestemmelsen i § 6, stk. 3, 1. pkt., vedrørende kundesamtykke finder anvendelse på nye kundeforhold indgået efter bestemmelsens ikrafttræden. For eksisterende kundeforhold skal der senest 18 måneder efter, at § 6, stk. 3, 1. pkt., er trådt i kraft, være indhentet samtykkeerklæring fra den enkelte kunde, såfremt en værdipapirhandler opbevarer kundens værdipapirer i samledepot.

§ 130. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. § 125 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lov nr. 376 af 22. maj 1996 indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 10Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. (Udeladt)

§ 11Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. (Udeladt)

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 9Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. (2. og 3. punktum udeladt)

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge (udeladt) § 12 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i (udeladt) § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., (udeladt) finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4-6. (Udeladt)

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseserhverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansering, Dansk Landsbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt den 9. april 1997. Hvis de nævnte personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c, stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef (udeladt) og de (udeladt) omhandlede (udeladt) selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10-12. (Udeladt)

§ 10Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2-3. (Udeladt)

Lov nr. 414 af 26. juni 1998 indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 15Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993.

Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om værdipapircentral, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. med de ændringer, der følger af denne lovs § 1.

Stk. 4-15. (Udeladt)

§ 16Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, (udeladt) men (udeladt) kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. (Udeladt)

Økonomiministeriet, den 6. november 1998

Marianne Jelved

/Henrik Bjerre-Nielsen