10 Særreguleringer i andre jurisdiksjoner

10.1 Reguleringsinitiativer fra EU

EU har gjennomført et betydelig arbeid innenfor god-skikk-problematikken i dagligvarehandelen, et arbeid som også omfatter annen detaljhandel. Dette arbeidet er i skrivende stund ennå ikke sluttført. I Grønnboken om illojal handelspraksis fra januar 2013 beskrives arbeidet som følger:

«På EU-plan blev illoyal handelspraksis først drøftet i EU's fødevaresektor i 2009, hvor forbrugerpriserne steg på baggrund af prishoppene i landbruget. Manglende markedsgennemsigtighed, ulige forhandlingspositioner og konkurrencebegrænsende metoder har resulteret i markedsfordrejninger med negative virkninger for fødevareforsyningskædens konkurrenceevne som helhed. Dette udløste et behov for at analysere den måde, fødevareforsyningskæden fungerer på. Kommissionen fandt, at forbrugerne ikke fik tilstrækkeligt rimelige aftaler, for så vidt angår varesortiment og priser, og at mellemmænd, industrivirksomheder inden for fødevareforarbejdning og detailhandlere pressede landbrugsproducenternes fortjenstmargener.1 Fødevareforsyningskædens resultater påvirker rent faktisk EU-borgernes dagligdag – ca. 14 % af husstandenes udgifter går til fødevarer2 – og effektiviteten i økonomiske sektorer som f.eks. landbrug, fødevareforarbejdningsindustri og detailhandel. Desuden er de reelle fødevarepriser steget med over 3 % bare i 20083, hvilket har ført til et fald i købekraften og forbrugernes tillid og er ved at blive en af de vigtigste drivkræfter bag den generelle prisinflation. Som reaktion herpå blev der i 2010 nedsat en ekspertgruppe om aftalepraksis mellem virksomheder under Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde, som skal søge at finde en løsning på dette problem. Ekspertgruppen udarbejdede i 2011 en række principper og eksempler på loyal og illoyal praksis i vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden, som blev undertegnet af 11 organisationer, som repræsenterer forskellige interesser i hele den europæiske fødevareforsyningskæde.4 I 2012 har gruppen arbejdet på en håndhævelsesordning. Trods den fælles indsats blev der inden for den foreslåede ramme ikke peget på effektive retsmidler til afhjælpning af manglende overholdelse, og den opnåede ikke støtte fra repræsentanter for hele forsyningskæden, da det tredje møde i forummet på højt plan blev afholdt den 5. december 2012. Otte af de elleve organisationer har dog meddelt, at de har til hensigt at indlede gennemførelsen af principperne om loyal praksis på frivilligt grundlag i begyndelsen af 2013.5 Samtidig arbejder alle de berørte parter fortsat på at nå frem til et kompromis gennem denne sektorspecifikke tilgang. Kommissionen opfordrer alle de berørte parter til at nå til enighed om en aftale i løbet af de kommende måneder. Kommissionen har også forlænget varigheden af mandatet for forummet på højt plan indtil den 31. december 20146 og vil fortsat overvåge den specifikke udvikling inden for fødevareforsyningskæden for at følge op på de resultater, der er opnået indtil videre.

Parallelt hermed vil Kommissionen begynde at arbejde på en konsekvensanalyse [Impact Assessment] af de forskellige muligheder for at behandle spørgsmålet om illoyal handelspraksis. I forbindelse med konsekvensanalysen vil det også blive undersøgt, om problemet kan løses lokalt, eller om der er behov for en løsning på EU-plan. Denne tilgang vil sikre de resultater, som forummet på højt plan i fødevaresektoren har opnået, samtidig med at alle mulige løsninger fra selvregulering til lovgivning tages i betragtning. Kommissionen vil på dette grundlag foreslå yderligere relevante tiltag i anden halvdel af 2013.»7

De nevnte prinsippene for god handelspraksis vil det bli redegjort for nærmere i kapittel 13, der også utvalgets forslag presenteres.8

Det har således vært en bevissthet rundt de problemstillinger som utvalget er bedt om å ta opp også innenfor EU, og ut fra det arbeidet som allerede er sluttført ligger det an til å komme et initiativ fra EU, enten gjennom et direktiv eller en rekommandasjon til medlemsstatene.9

Utvalget ser ikke grunn til å gå nærmere inn på innholdet i Grønnboken, men gir en kort oversikt. Grønnboken søker for det første å gi en beskrivelse av illojal handelspraksis, som et stykke på vei er sammenfallende med utvalgets forslag, jf. 13.6. Kommisjonen tar utgangspunkt i prinsippet om avtalefrihet, men anfører at dette kan misbrukes der forhandlingsstyrken mellom partene er ujevn. Kommisjonen understreker også betydningen av tillit mellom kontraktsparter. Vedrørende konkrete forhold sies det at

«En sådan praksis omfatter f.eks. utilstrækkelige oplysninger om aftalevilkår, krav om betaling for varer eller tjenesteydelser, der ikke er af værdi for den kontraherende part, kontraktvilkår, som er ensidige eller med tilbagevirkende kraft, samt betaling for fiktive tjenesteydelser, som forhindrer den kontraherende part i at foretage indkøb hos leverandører fra andre medlemsstater, hvilket medfører en territorial opdeling af det indre marked.

Illoyal handelspraksis kan forekomme på et hvilket som helst stadium i B2B-forholdet. En sådan praksis kan blive anvendt i forbindelse med kontraktforhandlinger, kan være en del af selve kontrakten eller kan blive indført efter aftalens indgåelse (f.eks. ændringer af aftalen med tilbagevirkende kraft).»10

Kommisjonen ønsker med Grønnboken å motta kommentarer til sin beskrivelse. Av de former for illojal praksis som kommenteres nærmere nevnes «Uklare kontraktvilkår», «Fravær av skriftlige kontrakter», «Kontraktændringer med tilbagevirkende kraft», «Urimelig overførsel af kommercielle risici», «Illoyal anvendelse af oplysninger», «Uberettiget opsigelse af et forretningsforhold» og «Territoriale forsyningsbegrænsninger».11

Det vises også til nasjonale kartlegginger som – i likhet med det norske Matkjedeutvalget – har identifisert grupper av urimelig praksis. Kommisjonen ønsker videre innspill på virkningene av urimelig handelspraksis, og ønsker også bedre kartlegging av de rettslige rammene på nasjonalt plan (avsnitt 2.3 og 3.1). I drøftelsen av de rettslige rammer trekker Kommisjonen en skarp grense mellom konkurranselovgivning og lovgivning om illojal handelspraksis.

Videre redegjøres det for eksisterende virkemidler på EU-nivå, men Kommisjonen finner at det ikke eksisterer et sammenhengende regelverk på EU-plan, samtidig som direktivregulering primært omfatter praksis overfor forbrukere (avsnitt 3.2).

Grønnboken inneholder også beskrivelser av arbeidet med kartlegging som har foregått i ulike medlemsland (avsnitt 3.1, med henvisninger til nasjonale rapporter i note 25). På dette punktet er det også særlig grunn til å løfte frem rapporten «Report on competition law enforcement and market monitoring activities by European competition authorities in the food sector», fra ECN – nettverket for nasjonale konkurransemyndigheter.12

Frist for merknader til Grønnboken er 30. april 2013, dvs. samtidig som herværende NOU legges frem.

10.2 Medlemsstater

Utvalget har ikke hatt kapasitet til å foreta en nærmere kartlegging av ulike nasjonale regimer. På dette punkt er det også grunn til å se hen til de merknader som kommer inn til Kommisjonens grønnbok om illojal handelspraksis, der en slik kartlegging utgjør et sentralt formål.

Utvalget vil likevel kort kommentere noen utvalgte land som har etablert særlige ordninger.

I Finland er det foreslått en særregulering for dagligvaremarkedet, som går ut på at en aktør med markedsandel over 30 % automatisk skal anses å ha en dominerende stilling i henhold til konkurranselovgivningen, slik at misbruksforbudet kommer fullt ut til anvendelse.13 En slik bestemmelse gjør det nødvendigvis enklere å slå ned på atferd som kan karakteriseres som misbruk. Ut fra forslaget er det det alminnelige misbrukskriteriet som skal legges til grunn, men det fremstår som noe usikkert hvilke aktuelle former for misbruk som det kan være aktuelt å slå ned på. Utvalget bemerker at denne typen konkurransepolitiske virkemidler vil det etter norsk rett være anledning til å innføre ved forskrift etter konkurranseloven § 14.

I Storbritannia trådte den såkalte GSCOP i kraft i 2010.14 Denne oppstiller prinsipper for forretninger mellom leverandører og forhandlere (kjeder), og bygger på en omfattende undersøkelse foretatt av Competition Commission i 2008.15

En person med erfaring fra sektoren ble i januar 2013 oppnevnt som «adjudicator».16 I henhold til forslaget til gjennomføring av ordningen skal ombudet

«have the power to launch investigations into suspected breaches of the Code, including those arising from confidential complaints from any source. If she finds evidence of a breach, the Adjudicator will be able to make recommendations against a supermarket, require them to publish details of their breach, or, in the most extreme cases, to impose fines. She will also have the power to arbitrate disputes between large supermarkets and their direct suppliers.».

Disse reglene er ennå ikke vedtatt, men behandles i Parlamentet våren 2013.17 Utvalget har løpende sett hen til den britiske reguleringen, og vurdert relevansen for sitt eget arbeid. Det er særlig på håndhevelsessiden at utvalgets forslag ligger tett opp til den britiske modellen, mens utvalget på normnivå vil fremme et mer konkret forslag basert på hensynene som er løftet frem i utvalgets mandat.

10.3 Oppsummering

En videre lovprosess vil måtte se hen til utviklingen i EUs arbeid innenfor sektoren, idet utkommet av denne prosessen i høy grad vil være EØS-relevant. Utvalget har sett hen til utviklingen både i EU og i enkelte medlemsstater ved utformingen av sitt forslag til lov. Dette gjelder både på normnivå og sanksjonsnivå. Samtidig vil utvalget foreslå forskriftshjemler som kan tjene til å implementere eventuelle direktiver på området.