13 Regler om godtgjørelse i finansieringsvirksomhetsloven, verdipapirfondloven og verdipapirhandelloven

13.1 Innledning

EU-kommisjonen vedtok 30. april 2009 to rekommandasjoner (anbefalinger), hhv. om avlønning av ledelsen i børsnoterte selskaper (2009/385/EF) og om avlønningspraksis i finanssektoren (2009/384/EF). Sistnevnte anbefaling er gjort gjeldende for alle finansielle foretak. Anbefalingene bygger på EU-kommisjonens rekommandasjoner 2004/913/EF og 2005/162/EF, jf. utvalgets omtale i kapittel 9.3 i NOU 2008:16. Rekommandasjon 2009/385/EF ble innlemmet i EØS-avtalen ved EØS-komiteens beslutning 22. oktober 2009. Rekommandasjon 2009/384/EF forventes innlemmet i EØS-avtalen i april 2010. Deler av anbefalingene (særlig 2009/384/EF) er senere lagt inn i et forslag fra EU-kommisjonen om endringer i direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF, som Rådet og Parlamentet i EU for tiden har til behandling (det såkalte CRD III-direktivet). Utkast til direktivbestemmelser inneholder blant annet krav om generelle kvalitative regler for godtgjørelse i kredittinstitusjoner og verdipapirforetak, samt mer spesifikke regler om hvordan godtgjørelsespolitikken bør utformes. Dette endringsdirektivet vil være EØS-relevant.

Parallelt med EUs arbeid med regler om godgjøring i finansnæringen pågår det flere prosesser på internasjonalt nivå om retningslinjer for godgjøring og bonuser, blant annet i Financial Stability Board (FSB), som har nær tilknytning til G20.

Generelle krav om å gi opplysninger om godtgjørelse til styremedlemmer og ledende ansatte i regnskapet følger av regnskapsloven §§ 7-31 og 7-31 b, jf. nærmere omtale i kapittel 12. Videre gjelder det etter regnskapsloven § 5-9 a og 7-11 a krav til regnskapsføring, av og opplysninger om, bruk av aksjebasert avlønning, som også vil omfatte bruk av aksjebasert avlønning til ikke-ledende ansatte. Begrepet «aksjebasert» bygger på definisjonen av «share-based» etter IFRS, og vil i prinsippet omfatte alle aksjeverdibaserte ordninger, uavhengig av om det faktisk utdeles aksjer, opsjoner el. I samsvar med dette er begrepet «aksjebasert» for øvrig i disse bestemmelsene foreslått endret til «aksjeverdibasert», jf. omtalen i kapittel 12. Reglene gjelder også for finansinstitusjoner. Videre er det som nevnt i kapittel 12 krav til at det i allmennaksjeselskaper fastsettes en erklæring om lederlønninger, jf. allmennaksjeloven § 6-16 a. I generalforsamlingen skal det avholdes en rådgivende avstemning om erklæringen, jf. allmennaksjeloven § 5-6 tredje ledd. Eventuelle retningslinjer om godtgjørelser som nevnt i allmennaksjeloven § 6-16 a (aksjeverdibaserte godtgjørelser) skal godkjennes av generalforsamlingen. Reglene gjelder i utgangspunktet for foretak som er organisert som allmennaksjeselskaper, herunder finansinstitusjoner som er slik organisert, men er i kapittel 12 foreslått å gjøres gjeldende tilsvarende for institusjoner som har utstedt egenkapitalbevis som er notert på regulert marked. De nevnte reglene i regnskapsloven og allmennaksjeloven bygger i vesentlig utstrekning på rekommandasjonene 2004/913/EF og 2005/162/EF, og bestemmelsene i regnskapsloven §§ 7-31 og 7-31 b gjennomfører dessuten krav etter direktiv 78/660/EØF.

I forbindelse med etableringen av Statens finansfond ble det fastsatt at Statens finansfond i avtale med banker om kjernekapitalinnskudd skulle stille vilkår om lønn og annen godtgjørelse til ledende ansatte. Det vises til omtale i Ot. prp nr. 35 (2008-2009) om lov om Statens finansfond og lov om Statens obligasjonsfond, avsnitt 6.6. Rammene for vilkår som fondet kan sette følger av forskrift 8. mai 2009 nr. 495 om Statens finansfond § 7.

Finanstilsynet har utarbeidet, og oversendt til Finansdepartementet, et utkast til forskrifter og forslag til rundskriv (med retningslinjer), med sikte på å kunne gjennomføre EØS-regler som svarer til det såkalte CRD III-direktivet. Departementet legger til grunn at reglene i direktivutkastet inneholder materiellrettslige krav som pålegger plikter for kredittinstitusjonene og verdipapirforetakene. Etter departementets syn bør derfor EØS-reglene som svarer til direktivutkastet gjennomføres ved lov og/eller forskrift. Departementet foreslår derfor i denne proposisjonen lovbestemmelser som gir departementet fullmakt til å fastsette nærmere angitte regler om godtgjøring i slike institusjoner i forskrift. Denne delen av lovforslaget har ikke vært på høring. Departementet tar sikte på å sende et utkast til forskrift på høring samtidig med at lovforslaget legges frem for Stortinget.

Nedenfor følger en nærmere redegjørelse for forslaget til EU-direktiv, utkastet til forskrift fra Finanstilsynet (som i tilfellet skal fastsettes av Finansdepartementet), og departementets vurderinger og forslag til lovbestemmelser.

13.2 EU/EØS-rett

Som nevnt i innledningen vedtok EU-kommisjonen 30. april 2009 to rekommandasjoner, hhv. om avlønning av ledelsen i børsnoterte selskaper (2009/385/EF) og om avlønningspraksis i finanssektoren for alle finansielle foretak (2009/384/EF). I rekommandasjonen om avlønningspraksis i finanssektoren for alle finansielle foretak (2009/384/EF), er det i fortalen vist til at selv om uheldige avlønningsordninger ikke var hovedårsaken til finanskrisen, er det bred konsensus om at slike avlønningsordninger ga incitament til overdreven risikotaking og at de derigjennom bidro til betydelige tap i (systemviktige) finansinstitusjoner. Det pekes videre på at slike avlønningsordninger har hatt en tendens til å belønne kortsiktig profittmaksimering (som gir gode bonusuttellinger), men som eksponerer institusjonene til høyere potensielle (og faktiske) tap på lengre sikt.

EU-kommisjonen la 13. juli 2009 fram forslag til endringer i direktiv 2006/48/EF «om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut» og direktiv 2006/49/EF «om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag». Dette endringsforslaget fra EU-kommisjonen omtales vanligvis som CRD III-direktivet. Forslaget er behandlet av EU-rådet, og det foreligger et utkast til kompromisstekst datert 28. oktober 2009. Denne teksten inneholder blant annet bestemmelser om godtgjøring i banker og andre kredittinstitusjoner.

Direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF er tatt inn i EØS-avtalen, og gjennomført i norsk rett. Direktivene er såkalte minimumsdirektiv, jf. fortalene til direktivene 2006/48/EF og 2006/49/EF.

Det fremgår av direktiv 2006/48/EF artikkel 22 om generelle krav til organisering av en kredittinstitusjon («kredittinstitutter» med den danske terminologien) at

«1. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle kreditinstitutter findes effektive former for virksomhedsstyring, hvilket indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, kreditinstitutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

2. De i stk. 1 omhandlede former, procedurer og mekanismer skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af kreditinstituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag V.»

Det fremgår av direktiv 2006/49/EF for verdipapirforetak og kredittinstitusjoner artikkel 34 at:

«De kompetente myndigheder skal kræve, at alle investeringsselskaber ud over at opfylde kravene i artikel 13 i direktiv 2004/39/EF også opfylder kravene i artikel 22 og 123 i direktiv 2006/48/EF, med forbehold af bestemmelserne om anvendelsesomfang i sidstnævnte direktivs artikel 68-73.»

I utkastet til kompromisstekst om CRD III fra Rådet 28. oktober 2009, er det foreslått å ta inn regler om godtgjøring i kredittinstitusjoner og verdipapirforetak. Forslagene er beskrevet i fortalen pkt. 1 til 13. Det foreslås blant annet endringer i direktiv 2006/48/EF artikkel 22 om generelle krav til organisering av en kredittinstitusjon, artikkel 54 om sanksjoner, artikkel 136 om tilsynsmyndighetenes påleggskompetanse, artikkel 145(3) om kredittinstitusjoners plikt til å offentliggjøre ulike typer informasjon. Videre foreslås endringer i vedlegg V i direktiv 2006/48/EF, hvor det er foreslått tatt inn to nye punkter, 23 og 23 a, med materiellrettslige regler som supplerer de foreslåtte endringer i direktivets artikkel 22.

Kommisjonens forslag er fortsatt til behandling i Rådet og Parlamentet. Fristen for å gjennomføre endringsdirektivet er etter forslaget 31. oktober 2010, og nasjonale regler skal ha virkning fra 1. januar 2011. Det er forventet at endringsdirektivet vil være ferdig behandlet sommeren 2010. Departementet legger opp til at det vedtatte endringsdirektivet vil bli tatt inn i EØS-avtalen på vanlig måte.

Fra Rådets forslag til endringer i direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF hitsettes følgende formålsparagrafer (dansk versjon, endringer i forhold til EU-kommisjonens forslag er kursivert og utgående tekst er markert med «(...)»):

«(1) Overdreven og uforsigtig risikotagning i banksektoren har resulteret i flere finansieringsinstitutters fallit og systemiske problemer i medlemsstaterne og globalt. Der er mange og komplekse årsager til denne risikotagning, men blandt tilsynsmyndigheder og reguleringsmyndigheder, herunder også G20 og Det Europæiske Banktilsynsudvalg, er der bred enighed om, at nogle finansieringsinstitutters uhensigtsmæssige aflønningsstrukturer har været en medvirkende årsag. Aflønningssystemer, som ansporer til at tage risici, der overstiger det generelle risikoniveau, som tolereres af et institut, kan underminere en fornuftig og effektiv risikostyring og forstærke overdreven risikoadfærd. I denne situation er de internationalt aftalte og godkendte principper, som Rådet for Finansiel Stabilitet har opstillet, særlig vigtige.

(...)

(3) For at kunne afhjælpe uhensigtsmæssigt udformede aflønningsstrukturers potentielt negative indvirkning på sund risikostyring og kontrol med de enkelte medarbejderes risikoadfærd bør kravene i direktiv 2006/48/EF suppleres med en udtrykkelig bestemmelse om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber for de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil skal indføre og opretholde en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med effektiv risikostyring. Disse medarbejderkategorier bør mindst omfatte ledelsen, risikotagere og kontrolfunktioner.

(4) Eftersom overdreven og uforsigtig risikotagning kan underminere finansieringsinstitutters finansielle soliditet og destabilisere banksystemet, er det af stor betydning, at den nye forpligtelse vedrørende aflønningspolitik og -praksis gennemføres konsekvent. Det er derfor hensigtsmæssigt at opstille klare (...) principper for en forsvarlig aflønning for at sikre, at aflønningsstrukturen ikke tilskynder de enkelte medarbejdere til overdreven risikotagning og er forenelig med instituttets risikovillighed, værdier og langsigtede interesser. Principperne tilgodeser, at kreditinstitutter og investeringsselskaber kan anvende bestemmelserne forskelligt afhængigt af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Specielt er det ikke nødvendigvis rimeligt at kræve, at investeringsselskaber, som omhandlet i artikel 20, stk. 2 og 3, i direktiv 2006/49/EF, skal overholde alle principperne. For at aflønningspolitikken kan integreres i finansieringsinstituttets risikostyring, bør ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans (...) i hvert kreditinstitut eller investeringsselskab indføre og jævnligt revurdere de generelle principper, der skal anvendes (...). I denne forbindelse kunne ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, hvor det er relevant og afhængigt af den nationale selskabsret, forstås som tilsynsrådet.

(4a) Det bør kræves, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et løn- og vederlagsudvalg som en integrerende del af deres ledelsesstruktur og organisation.

(...)

(5a) For at sikre en sammenhængende aflønningspraksis i hele sektoren, bør der opstilles en række klare krav. En garanteret variabel aflønning er ikke i overensstemmelse med sund risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og bør som hovedregel forbydes.

(5b) En væsentlig del af de variable aflønningskomponenter, f.eks. 40-60 %, bør udskydes i en passende periode. Disse dele bør stige væsentligt sideløbende med ancienniteten og/eller ansvarsniveauet. Desuden bør en væsentlig del af de variable aflønningskomponenter tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenter i kreditinstituttet eller investeringsselskabet, når dette er muligt i henhold til det pågældende instituts juridiske struktur. Når der er tale om ikke-noterede kreditinstitutter eller investeringsselskaber, bør denne betaling om muligt ske på anden måde end som kontant udbetaling. I denne forbindelse er proportionalitetsprincippet meget vigtigt, eftersom det ikke altid vil være hensigtsmæssigt at stille sådanne krav i forbindelse med små kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(5c) Kreditinstitutterne eller investeringsselskaberne bør sikre, at den samlede variable aflønning ikke begrænser deres evne til at udvide deres kapitalgrundlag. Hvor meget kapitalen skal bygges op bør afhænge af et instituts eller et selskabs nuværende kapitalposition. I denne forbindelse bør de kompetente nationale myndigheder have beføjelse til at begrænse den variable aflønning, f.eks. som en procentdel af den samlede nettoindkomst, når det er uforeneligt med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag.

(5d) Kreditinstitutter eller investeringsselskaber bør kræve, at deres medarbejdere forpligter sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

(...)

(8) Med henblik på hurtig og effektiv håndhævelse bør de kompetente myndigheder også have beføjelser til at pålægge enten finansielle eller ikke-finansielle foranstaltninger eller sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF, herunder bestemmelserne om en aflønningspolitik, som er i overensstemmelse med en forsvarlig og effektiv risikostyring. Foranstaltningerne og sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

(...)

(11) Eftersom uhensigtsmæssigt udformede aflønningspolitikker og incitamentsordninger kan bringe kreditinstitutternes og investeringsselskabernes risikoeksponering op på et uacceptabelt niveau, bør der hurtigt træffes foranstaltninger til afhjælpning af problemerne og om nødvendig korrigerende foranstaltninger. Det bør derfor sikres, at de kompetente myndigheder har beføjelse til (...) at pålægge de relevante enheder kvalitative og kvantitative foranstaltninger til afhjælpning af problemer vedrørende aflønningspolitikken, som er blevet afdækket som led i tilsynsprocessen under søjle 2. De kvalitative foranstaltninger, som de kompetente myndigheder råder over, består i, at de kan pålægge kreditinstitutter og investeringsselskaber et krav om, at de skal reducere den risiko, der er forbundet med deres aktiviteter, produkter og systemer, herunder aflønningsstrukturer, hvis de er uforenelige med effektiv risikostyring. De kvantitative foranstaltninger kan bestå i et krav om supplerende egenkapital.»

I direktiv 2006/48/EF artikkel 22, 54, 136 og 145(3) foreslås følgende endret:

«Artikel 22 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

«1. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle kreditinstitutter findes effektive former for virksomhedsstyring, hvilket indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, kreditinstitutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer og en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.»

b) Som stk. 3 indsættes:

«3. Det Europæiske Banktilsynsudvalg sikrer, at der findes retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som er i overensstemmelse med principperne i punkt 23 og 23a i bilag V. Retningslinjerne skal også tage hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren. Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg indgår i et tæt samarbejde med Det Europæiske Banktilsynsudvalg for at sikre, at der findes retningslinjer for en aflønningspolitik for de kategorier af medarbejdere, der yder investeringsservice og udfører investeringsaktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (...) om markeder for finansielle instrumenter.»

I artikel 54 indsættes som stk. 2:

«Med henblik på anvendelsen af stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at deres respektive kompetente myndigheder har beføjelser til at pålægge finansielle og ikke-finansielle sanktioner eller foranstaltninger. Sanktionerne eller foranstaltningerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.»

Artikel 136 ændres således:

I stk. 1 indsættes som litra f):

«f) kræve, at kreditinstitutter (...) begrænser den variable aflønning som en procentdel af den samlede nettoindkomst, når det er uforeneligt med opretholdelsen af en sundt kapitalgrundlag.»

I artikel 136, stk. 2, indsættes følgende som andet afsnit:

«Når de kompetente myndigheder (...) på grundlag af det tilsyn og den evaluering, der gennemføres i henhold til artikel 124, skal fastslå, om egenkapitalen har et passende niveau, foretager de en vurdering af, om der skal indføres særlige egenkapitalkrav, der er større end minimumsniveauet, til dækning af risici, som et kreditinstitut er eller kan blive eksponeret for, idet der tages hensyn til følgende:

a) de kvantitative og kvalitative aspekter af kreditinstitutternes (...) vurderingsproces, der er omtalt i artikel 123

b) de former, processer og mekanismer, som er omtalt i artikel 22

c) resultaterne af det tilsyn og den evaluering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 124.»

Artikel 145, stk. 3, affattes således:

«3. Kreditinstitutter skal vedtage en formel politik for efterlevelse af den i stk. 1 og 2 omhandlede oplysningspligt og have en politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, herunder for kontrol og offentliggørelsesintervaller. Kreditinstitutterne skal også råde over en politik til vurdering af, om deres oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af deres risikoprofil. Såfremt disse oplysninger ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af risikoprofilen, offentliggør kreditinstitutterne de oplysninger, der er nødvendige ud over de i stk. 1 krævede. Dog skal de kun offentliggøre oplysninger, som er væsentlige og ikke betragtes som instituttets ejendom eller som fortrolige i henhold til de tekniske kriterier i bilag XII, del 1.»

Det fremgår av direktiv 2006/48/EF artikkel 22 om generelle krav til organisering av en kredittinstitusjon pkt. 2 andre setning at «Der tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag V». Videre er det i direktiv 2006/48/EF vedlegg V nytt avsnitt 11 om «aflønningspolitik», pkt. 23 og 23 a, fastsatt en rekke materiellrettslige prinsipper om godtgjørelse, som supplerer artikkel 22 (dansk versjon):

«11. AFLØNNINGSPOLITIK

23. Når kreditinstitutterne udformer og anvender aflønningspolitikker for de kategorier af medarbejdere, herunder også ledelsen, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstitutternes risikoprofil, skal de overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:

a) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider kreditinstituttets risikotoleranceniveau.

b) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med kreditinstituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter.

c) Kreditinstituttets ledelsesorgan (...) fastlægger og reviderer jævnligt i sin egenskab af tilsynsførende instans de generelle principper for aflønningspolitikken og er ansvarlig for dens gennemførelse.

d) Mindst en gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikken en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om den af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans (...) fastlagte aflønningspolitik og procedurerne i tilknytning hertil er blevet overholdt.

da) Medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, er uafhængige af de afdelinger af virksomheden, som de fører tilsyn med, har en passende myndighed og kompenseres i overensstemmelse med, om de når de mål, der er fastsat for deres arbejdsopgaver, uafhængigt af resultaterne i de afdelinger af virksomheden, som de kontrollerer.

e) Når aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultater og kreditinstituttets samlede resultater, og ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikke-finansielle kriterier.

ea) Vurderingen af resultater sker inden for en flerårig ramme (...) for at sikre, at vurderingen kommer til at gå på resultaterne set over en længere periode, og at udbetalingen af resultatlønsdelen af aflønningen spredes over en periode, der tager hensyn til virksomhedens underliggende forretningsmæssige cyklus og dens forretningsrisici.

eb) Den samlede variable aflønning begrænser ikke kreditinstituttets evne til at udvide sit kapitalgrundlag.

ec) En garanteret variabel aflønning er undtagelsen og forekommer kun i forbindelse med nyansættelser og er begrænset til det første år.

f) Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter; den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn til at gøre det muligt for virksomheden at føre en helt igennem fleksibel (...)politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt undlade at udbetale (...) variable aflønningskomponenter.

g) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tiden, er afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og ordningen er således indrettet, at manglende resultater ikke belønnes.

h) Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for (...) beregningen af variable aflønningskomponenter eller (...)puljer af variable aflønningskomponenter, tages der højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og der bør tages hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.

ha) (...) En væsentlig del, hvilket vil sige mindst 50 % af enhver variabel aflønningskomponent, tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenter i kreditinstituttet, når dette er muligt i henhold til det pågældende instituts juridiske struktur, eller, for ikke-noterede kreditinstitutter, på anden måde end som kontant udbetaling. Disse aktier, aktielignende instrumenter og andre metoder end kontant udbetaling underlægges en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den tilgodeser kreditinstituttets mere langsigtede interesser.

i) En væsentlig del, hvilket vil sige mindst 40 % af den variable aflønningskomponent, udskydes i mindst tre år og skal behørigt tilpasses virksomhedens karakter, dens risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver. Aflønning, der skal udbetales i henhold til en udskydelsesordning, kan ikke modnes hurtigere end på proratabasis. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes.

ia) Den variable aflønning, inklusive den udskudte del, udbetales eller modnes kun, hvis det er forsvarligt set i forhold til kreditinstituttets samlede finansielle situation og berettiget i betragtning af afdelingens og den pågældende medarbejders resultater. Den samlede variable aflønning reduceres normalt betydeligt, når kreditinstituttets finansielle resultater har været beherskede eller negative.

ib) Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

23 a. Kreditinstitutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et løn- og vederlagsudvalg. Løn- og vederlagsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det bliver i stand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikker og -praksis og de tilskyndelser, der skabes med henblik på risikostyring og forvaltning af kapital og likviditet.

Løn- og vederlagsudvalget skal forberede afgørelser vedrørende løn og vederlag, der skal træffes af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgørelser, der har konsekvenser for den pågældende kreditinstitutions risici og risikostyring. Løn- og vederlagsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikke udøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende kreditinstitut.»»

Det vises også til EUs anbefalinger om godtgjørelsesordninger i finansiell sektor 30. april 2009 og retningslinjer om godtgjørelse fastsatt av Commit tee of European Banking Supervisors (CEBS) 20. april 2009.

13.3 Finanstilsynets forslag

På bakgrunn av forslag til nye regler om godtgjørelse i EU-kommisjonens forslag til endring av direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF (CRD III), har Finanstilsynet utarbeidet et forskriftsutkast, og har i brev 2. mars 2010 til Finansdepartementet foreslått at bestemmelser om godtgjørelse tas inn i forskrift 14. desember 2006 nr. 1506 om kapitalkrav for forretningsbanker, sparebanker, finansieringsforetak, holdingsselskaper i finanskonsern, verdipapirforetak og forvaltningsselskaper for verdipapirfond mv. (kapitalkravsforskriften) og rundskriv.

Finanstilsynet foreslår i hovedsak at de foreslåtte endringene i direktivet artikkel 22 om generelle krav til utforming av godtgjørelsesordninger, som skal fremme god risikostyring, samt krav til offentliggjøring, reguleres i forskrift med hjemmel i finanstilsynsloven § 4 og finansieringsvirksomhetsloven § 2-9 b og § 2-9 c. Reglene foreslås å gjelde for alle banker, verdipapirforetak og forvaltningsselskap for verdipapirfond med rett til aktiv forvaltning uavhengig av størrelse og virksomhet. Videre foreslår Finanstilsynet at direktivutkastets vedlegg V avsnitt 11 tas inn i et rundskriv (med retningslinjer) som Finanstilsynet opplyser at det vil offentliggjøre når Finansdepartementet har fastsatt de foreslåtte forskriftsbestemmelsene. Disse retningslinjene i rundskrivet foreslås i hovedsak bare gjort gjeldende for banker som i mer enn 12 måneder har hatt en samlet forvaltningskapital på mer enn 30 milliarder kroner, og holdingselskaper for slike banker.

Finanstilsynet skriver blant annet følgende:

«Finanstilsynet foreslår at det i forskrift stilles generelle krav til utforming av godtgjøringsordninger som fremmer god risikostyring i alle banker uavhengig av størrelse og virksomhet. Det samme gjelder generelle krav til offentliggjøring av informasjon om godtgjøring til medarbeidere som har arbeidsoppgaver som påvirker institusjonens risikoprofil. Direktivets detaljerte retningslinjer om utforming av godtgjøringsordninger, det vil si prinsippene som er omtalt i avsnitt 5 bokstav a til m nedenfor, foreslås ikke tatt inn i forskrift. Finanstilsynet vil informere om disse retningslinjene i et rundskriv. Finanstilsynet legger til grunn at de detaljerte retningslinjene bør gjelde for banker som i mer enn 12 måneder har hatt en samlet forvaltningskapital på mer enn 30 milliarder kroner, og holdingselskaper for slike banker. Retningslinjene kan også være relevante for mindre banker. De konkrete vurderinger av hvordan tilpasning skal gjøres må i første rekke utføres av den enkelte institusjonen, med det mål å gjennomføre prinsippene for gode godtgjøringsordninger så langt de passer i den aktuelle virksomheten.

De norske verdipapirforetakene og forvaltningsselskapene for verdipapirfond med tillatelse til å yte aktiv forvaltning anses ikke som systemkritiske og forretningsrisikoen vurderes som vesentlig lavere enn hva som er tilfellet for de store bankene. Disse institusjonenes atferd har imidlertid betydning for den generelle tillit til det finansielle systemet. Finanstilsynet foreslår derfor at verdipapirforetakene og forvaltningsselskapene for verdipapirfond med rett til aktiv forvaltning omfattes av kravet til offentliggjøring av informasjon om godtgjøringsordninger, samt generell vurdering av risiko forbundet med godtgjøringsordninger. Det er Finanstilsynets siktemål at tilsvarende aktiviteter i verdipapirmarkedet, utenfor og innenfor bankvirksomhet i utgangspunktet må likebehandles ved anvendelse av reglene, for å begrense arbitrasje i markedet.

Finanstilsynet antar at det etter hvert som man har høstet erfaring med regelverket kan være hensiktsmessig å lage en supplerende veiledning til dette regelverket.

l fortalen til direktivet heter det at retningslinjene bør gjelde de kategorier av medarbeidere hvis arbeidsmessige aktiviteter har en reell påvirkning på risikoprofilen, for å hindre at uheldig utformede kompensasjonsstrukturer skal kunne motarbeide god risikostyring og kontroll av risikotakingsatferd hos enkeltpersoner. Retningslinjene bør derfor minst inkludere ledelsen, risikotakere og personer med kontrollfunksjoner. I forslaget til nye forskriftsbestemmelser er denne gruppen av personer betegnet som medarbeidere som i tjenesten kan påvirke institusjonens risikoprofil. Det legges til grunn at det skal dreie seg om en ikke uvesentlig innflytelse på risikonivået. Finanstilsynet viser for øvrig til at begrensningene i adgangen til å motta resultatavhengig godtgjørelse kan følge av annet regelverk, eksempelvis verdipapirhandellovens regler om uavhengig kontrollfunksjon (compliance).

Forslaget reiser skattemessige spørsmål som ikke er vurdert i denne sammenheng. Dette gjelder særlig behandlingen av utsatt godtgjøring.

Det foreslås at forskriften trer i kraft 1. januar 2011. Dette innebærer at reglene og retningslinjene for godtgjøring til medarbeidere som kan påvirke institusjonens risikonivå, vil gjelde for godtgjørelse som besluttes basert på resultater fra og med regnskapsåret 2011. Tilsvarende vil gjelde godtgjørelse som besluttes i 2011, men som gjelder tiden før 1. januar 2011, såfremt disse forhold ikke er regulert i allerede bindende avtaler.»

13.4 Departementets vurdering

Internasjonalt har det, under og etter den internasjonale finanskrisen, vært økt oppmerksomhet om betydningen av at det fastsettes regler for godgjørelse og godtgjørelsesstrukturer i finansinstitusjoner og verdipapirforetak for finansiell stabilitet. For stor risikotaking antas å være en viktig årsak til finansiell ustabilitet. Godtgjørelse til ledende ansatte har ofte vært strukturert slik at den gir sterke insentiver til høy risiko i foretaket, som først materialiserer seg etter en tid, og etter at bonusene er tatt ut. Det er derfor av betydning at det fastsettes regler for godtgjørelse og bonuser som fremmer god risikostyring og finansiell stabilitet, og som ikke gir insentiver til kortsiktig profitt og langsiktig høy risiko. For å oppnå dette forelås det krav til nasjonal regulering av etablering og utforming av godtgjørelsesordninger i finansinstitusjoner.

I EU-regelverket som er under utarbeidelse fokuseres det som nevnt på regler om godtgjørelse i kredittinstitusjoner og verdipapirforetak.

Finanstilsynet har i sitt utkast til forskrift foreslått generelle regler som skal gjelde for alle banker, verdipapirforetak og forvaltningsselskap for verdipapirfond med rett til aktiv forvaltning uavhengig av størrelse og virksomhet, samt rundskriv med retningslinjer for banker med forvaltningskapital over 30 milliarder kroner.

Finansdepartementet er enig med Finanstilsynet at nye regler om godtgjøring i CRD III-direktivet bør gjennomføres i norsk rett parallelt med gjennomføringen i EU. Departementet mener videre at regler om godtgjørelse bør gjelde for alle norske finansinstitusjoner, forvaltningsselskap for verdipapirfond og verdipapirforetak, i tråd med at norske myndigheter har lagt vekt på å ha en finansmarkedsregulering som dekker hele finanssektoren, og som regulerer ulike deler av finansmarkedet på en konsistent og helhetlig måte.

De direktivendringene som foreligger i den nevnte kompromissteksten fra EU-rådet, jf. de foreslåtte endringene i direktivet artikkel 22 og i direktivets vedlegg V avsnitt 11, vil etter departementets vurdering kreve nasjonale materiellrettslige bestemmelser som ikke bare vil være av betydning for foretakene, men som også vil innebære et inngrep i lønnsdannelsen og i avlønningen til den enkelte ansatte. Ettersom finansieringsvirksomhetsloven, verdipapirfondloven og verdipapirhandelloven ikke har særskilte bestemmelser om godtgjøring for ansatte, må det etter departementets vurdering fastsettes en klar lovhjemmel for å kunne gi nærmere bestemmelser om dette.

Både reglenes tekniske karakter og det forhold at endringsdirektivet ennå ikke er endelig vedtatt, tilsier at de nærmere reglene om godtgjørelse fastsettes i forskrifts form.

På denne bakgrunn vil departementet foreslå nye regler i finansieringsvirksomhetsloven, verdipapirfondloven og verdipapirhandelloven som gir eksplisitt hjemmel til å fastsette nærmere regler om godtgjørelse i finansinstitusjoner, forvaltningsselskap for verdipapirfond og verdipapirforetak.

De foreslåtte lovreglene gir adgang til å fastsette forskrift som gjennomfører nye EØS-regler som svarer til forslaget til CRD III-direktiv slik det nå foreligger på bakgrunn av behandling i EU-rådet 28. oktober 2009. Lovreglene er utformet slik at de også gir noe fleksibilitet mht. utforming av forskrifter som nevnt. Konkrete regler vil bli fastsatt i forskrift på bakgrunn av forslaget fra Finanstilsynet 2. mars 2010, EU-kommisjonens anbefalinger om godtgjørelsesordninger 30. april 2009 og CEBS retningslinjer fastsatt 20. april 2009.

I finansieringsvirksomhetsloven vil bestemmelsene inngå i nytt kapittel 2 avsnitt III §§ 2-18, 2-19, 2-20, 2-21 og 2-22. Det vises til forslag til finansieringsvirksomhetsloven §§ 2-18 til 2-22. I verdipapirhandelloven vil bestemmelsene bli gjort gjeldende tilsvarende gjennom forslaget til henvisning i § 9-11 som et nytt syvende ledd. Det vises her til forslaget til verdipapirhandelloven § 9-11 syvende ledd. I verdipapirfondloven vil bestemmelsene bli gjort gjeldende tilsvarende gjennom forslaget til henvisning i § 2-5 nytt tredje ledd. Det vises her til forslaget til verdipapirfondloven § 2-5 tredje ledd.